Bygningsreglementet

Bygningsreglementet bliver løbende ændret, så tjek hvilket reglement, der er det aktuelle. Du kan læse gældende reglement på www.bygningsreglementet.dk. Her kan du også finde en række spørgsmål og svar, foruden en række vejledninger, der uddyber bestemmelserne og lovgivningen.

Byggeret

For byggeri af begrænset kompleksitet, f.eks. fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, finder du i bygningsreglementet et begreb, der hedder ”byggeret”. Overholder du kravene, der er beskrevet i bygningsreglementets afsnit om byggeret, har du efter byggeloven ret til at få en byggetilladelse, men kun hvis der ikke er modstrid med andre lovgivningsmæssige bestemmelser, f.eks. bestemmelser i en lokalplan.

Er der en lokalplan for det område, som du vil bygge i, gælder bestemmelserne i lokalplanen forud for bygningsreglementet, hvis der er bestemmelser om samme emne.

Hvordan beregner du grundareal, etageareal, bebyggelsesprocent, højder og afstande?

Når du skal beregne arealer, afstande og højder i forhold til bestemmelser i bygningsreglementet, skal du anvende de beregningsregler, der er angivet i bygningsreglementet.

Hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan, der er vedtaget under et tidligere gældende bygningsreglement, skal du for at beregne bebyggelsesprocenten anvende de beregningsforudsætninger/beregningsregler i det bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. Tidspunktet for  ikrafttrædelse er angivet i lokalplanen. Er der i lokalplanen angivet en anden maksimal tilladt bebyggelsesprocent end det dagældende bygningsreglement, er det stadig lokalplanens bebyggelsesprocent, der gælder. Men metoden for beregningen skal du altså finde i det dagældende bygningsreglement.

Hvor højt må jeg bygge?

De generelle regler for, hvor højt du må bygge, finder du i bygningsreglementet. Tjek også lokalplan eller servitutter. Det har betydning, hvor på ejendommen du placerer bebyggelsen. I skelzonen gælder der særlige regler.

Hvad er etageantallet?

Bygningsreglementets bestemmelser tager udgangspunkt i hele etager. I lokalplaner og kommuneplanen er det fastsat, hvor mange etager byggeriet må være. Her kan du støde på begrebet 1½ etage. Det svarer til et traditionelt byggeri i en etage (evt. med lav kælder), med udnyttet tagetage, udformet som et symmetrisk sadeltag.

I forbindelse med udnyttede tagetager ses bygningselementer, med lodrette flader som f.eks. kviste, frontispicer, trempler og tårne. Sådanne lodrette bygningsflader i forbindelse med den udnyttede tagetage, kan medføre, at byggeriet får en sådan udformning og omfang, at byggeriet fremstår i to etager.

Etablering af tagterrasser vil som oftest medføre, at bebyggelsen bliver vurderet til at fremstå i to etager.

Må du i dit område opføre maks. 1½ etage, kan du i mange tilfælde forsyne din udnyttede tagetage med kviste, men kun i begrænset omfang. Frontispicer, der er trukket frem foran den øvrige facade og er afsluttet med en gavlkvist, vil som oftest medføre, at bebyggelsen vil blive vurderet til at fremstå i to etager.

Kommunen vil ofte tillade en udnyttet tagetage udført som en trempelkonstruktion, dog vil en trempelhøjde på mere end 1 m typisk medføre, at bebyggelsen vil blive vurderet til at fremstå i to etager.