2) Gruppen "Diverse" dækker typisk over mindre grupper ansatte, der ikke er overenskomstdækket, samt løst tilknyttede medarbejdere.

2.2. Fordeling af mænd og kvinder på stillingstyper

Af tabel 2.1 fremgår, at der i nogle stillingskategorier udelukkende er ansat personer af det ene køn. For mændenes vedkommende er der tale om grupper med relativt få ansatte, mens det for kvinderne drejer sig om bl.a. hele dagplejeområdet. Den største mandlige dominans findes inden for stillingskategorierne arbejdsmænd/specialarbejdere, hvor der er 96% mænd, og håndværkere med 93 % mænd . Blandt social- og sundhedspersonalet, som udgør 26% af samtlige ansatte, er der omvendt ansat 87% kvinder og 13% mænd. I 1999 var fordelingen 88% kvinder og 12% mænd. På de mandsdominerede områder var der i 1999 97% mandlige arbejdsmænd/specialarbejdere og 95% mandlige håndværkere.

Fordelingen er mindre skæv på skoleområdet, hvor 38% af lærerne er mænd, mens 62% er kvinder. Der er sket en lille stigning på 2% i andelen af mandlige lærere, som i 1999 udgjorde 36%.

Procentfordelingen i det samlede antal ansatte er også ændret 2% i mændenes favør. I 1999 var der ansat 26% mænd, i år er andelen steget til 28%. Alle ændringerne er dog så små, at det er usikkert, om der er tale om en varig tendens eller mere tilfældige udsving.

Søjlediagrammet (2.2.) viser tilsvarende, at de store områder med mange ansatte er domineret af kvinder i større eller mindre udstrækning, mest markant inden for social- og sundhedspersonalet.

Omvendt fremgår det af tabel 2.1, at det tekniske område er mandsdomineret.

Det kan således konkluderes, at kommunen i høj grad er en kønsopdelt arbejdsplads.

Ligestillingsudvalget finder det ønskeligt at have kønsblandede arbejdspladser, som typisk giver bedre trivsel og effektivitet blandt de ansatte. Derfor er der god grund til at fastholde, at kommunen som arbejdsgiver skal være opmærksom på og arbejde for en mere ligelig kønsfordeling – bl.a. i forbindelse med nyansættelser.

3. Hvordan er kønsfordelingen i lederstillinger?

3.1. Oversigt over hele kommunen

3.2. Fordeling på forvaltninger

Niveau 1 er kommunaldirektør og øvrige forvaltningschefer

Niveau 2 er ledere med direkte reference til en forvaltningschef

Niveau 3 er øvrige ledere med et personaleansvar

Der er ansat flere kvinder end mænd i Lyngby-Taarbæk Kommune, nemlig ca. 72% kvinder og ca. 28% mænd (se tabel 2.1).

På de øverste lederniveauer er kønsfordelingen omvendt. På niveau 1 er kvindeandelen ganske vist steget fra 33% til 40%. Det skyldes imidlertid ikke ansættelse af flere kvinder, men en omstrukturering i 1999, som indebar, at Skatteforvaltningen blev nedlagt som selvstændig forvaltning. Skatteafdelingens chef er derfor nu placeret på niveau 2 under Økonomisk Forvaltning. På niveau 2 er der 21% kvinder og 79% mænd. Det giver en samlet kvindeandel på 25% på de to øverste lederniveauer, mens mændene "sidder på" 75% af stillingerne. Også her er kvindeandelen faldet fra 29% i 1999. Det kan igen delvis forklares med Skatteforvaltningens nedlæggelse.

På lederniveau 3 – alle andre ledere med et personaleansvar – ligger kvindeandelen ikke så langt fra de 72 % ansatte kvinder, nemlig 61,5% kvinder og 38,5% mænd. Dette skyldes navnlig den store andel af kvindelige ledere på det sociale område – i daginstitutioner og områdecentre.

Ligestillingsudvalget finder det gavnligt for arbejdspladsen, hvis de to køn kan supplere hinanden, også som ledere. Derfor er der god grund til at fastholde den nuværende praksis mht. udformning af stillingsopslag, hvor kvinder opfordres til at søge lederstillinger. I øvrigt henvises til afsnit 1, pkt. 2. Ansættelsespolitik.

4. Hvem bliver indkaldt til samtale og ansat i ledende stillinger?

Siden 1.7.1996 har forvaltningerne udfyldt skemaer til registrering af mandlige/kvindelige ansøgere ved opslåede ledende stillinger i forvaltningerne.

I 1999-2001 drejede det sig om 9 stillinger, hvoraf 4 blev besat med kvinder og 5 med mænd.

4.1. Antal ansøgere

Forvaltning Antal stillinger Kvinder Mænd I alt Biblioteksvæsenet 1 53 19 72 Skole- og Fritidsforvaltningen 0 0 0 0 Social- og Sundhedsforvaltningen 2 19 7 26 Teknisk Forvaltning 4 5 57 62 Økonomisk Forvaltning 2 6 12 18 I alt 9 83 95 178

4.3. Hvem blev ansat

Tabellerne omfatter færre stillinger end tidligere. Det skyldes, at statistikken denne gang kun omfatter stillinger med ledelsesansvar og –funktioner, herunder personaleansvar. Tidligere blev ledende stillinger afgrænset som stillinger på fuldmægtig/ekspeditionssekretærniveau og derover, selv om der alene var knyttet et fagligt ansvar til stillingerne. Den nye afgrænsning er i overensstemmelse med Indenrigsministeriets vejledning om kommunale ligestillingsredegørelser.

Totalt set er der lidt færre kvinder (46%) end mænd blandt ansøgerne. Blandt de ansøgere, der blev indkaldt til samtale, er der også 46 % kvinder. Der er ansat 4 kvinder, svarende til 44%.

Der ses således ingen tendens til forskelsbehandling af ansøgerne på grundlag af disses køn. Den høje kvindeprocent blandt de nyansatte i lederstillinger vil formentlig medføre, at den samlede procentdel af kvindelige ledere vil stige (tabel 3.1).

En nærmere analyse viser, at fordelingen på de forskellige områder er mere skæv. Der er langt flere kvinder end mænd blandt ansøgerne på det sociale område og biblioteksområdet, mens der omvendt er mange flere mænd, der søger på det tekniske og økonomiske område.

Resultatet bliver da også, at der kun er ansat kvindelige ledere i Socialforvaltningen, hvor der i forvejen er en stor overvægt af kvinder, mens der er ansat flest mandlige ledere i Teknisk Forvaltning, som i forvejen er det mest mandsdominerede område. Der er således ingen udsigt til, at kønsfordelingen på de forskellige områder (tabel 2.2) bliver mindre skæv – måske snarere tværtimod.

Også ansættelsesudvalgets sammensætning har skullet oplyses i skemaerne. Det har desværre ikke altid været muligt at opfylde henstillingen i personalepolitikken om, at der skal sidde både mænd og kvinder i ansættelsesudvalget, f.eks. fordi der er udpeget mandlige tillidsrepræsentanter, og samtidig har der kun været ansatte mandlige ledere på det pågældende område.

Ligestillingsudvalget finder det positivt, at der er mange kvindelige ansøgere til lederstillinger – og at der også ansættes kvinder i stillingerne.

Men måske kunne man overveje en større smidighed ved udpegning til ansættelsesudvalg, så begge køn i højere grad bliver repræsenteret. Evt. kan suppleanten for tillidsrepræsentanten deltage.

5. Hvordan fordeler Lyngby-Taarbæk ny løn?

Fordeling af ny løn, opgjort pr. 1.4.2001

Ny løn Mænd % Kvinder % Antal ansatte i alt 1192 27,8 3102 72,2 Løn i alt - 29,3 - 70,7 Funktionsløn - 38,2 - 61,8 Kvalifikationsløn - 34,7 - 65,3 Garantiløn - 27,6 - 72,4 Udligningstillæg - 29,5 - 70,5

Det er første gang, der er udarbejdet statistik vedrørende den kønsmæssige fordeling af ny løn. Ny løn består af flere dele:

• et grundløntrin, hvor nyansatte i den enkelte stillingskategori indplaceres

• funktionsløn: ydes for særlige funktioner, som den ansatte varetager i stilllingen, f.eks. personaleledelse og budgetansvar

• kvalifikationsløn: ydes for personlige kvalifikationer, f.eks. efteruddannelse

• garantiløn: indgår i visse overenskomster og ydes f.eks. til ansatte med en bestemt anciennitet

• udligningstillæg: ydes for at sikre, at ingen ansatte går ned i løn ved overgang til ny løn.

Der kan ydes både varige tillæg og engangsbeløb.

Tabellen viser, at de 27,8 % af de ansatte, som er mænd, har fået 38,2% af den udbetalte funktionsløn og 34,7% af kvalifikationslønnen, altså en ret stor skævdeling i mændenes favør. På de øvrige løndele og den totale løn er procentforskellene mindre markante.

I andre kommuner er set en tilsvarende tendens til, at mænd har fået større tillæg end kvinder. Det vil kræve en nærmere analyse at finde frem til årsagerne til skævdelingen mellem de to køn.

Den tidligere statistik viste, at fordelingen af decentral løn i 1997-99 svarede ganske godt til antallet af kvinder og mænd både med hensyn til antal modtagere, beløbenes størrelse og fordelingen på de forskellige typer af tillæg.

Udviklingen i decentral løn var positiv. I de første år efter ordningens indførelse var der en tendens til, at kvinder i meget høj grad fik engangsbeløb, mens mænd fik flere varige tillæg og omklassificeringer.

Udviklingen gennem årene viste en forbedring af fordelingen mellem kvinder og mænd. Desuden skete der en ændring af fordelingen mellem de forskellige typer af decentral løn (engangsbeløb, tillæg og omklassificeringer), så den procentvise fordeling i de senere år svarede ganske godt til den procentvise fordeling af de ansatte.

Forhåbentlig er de første tal for ny løn tilsvarende kun udtryk for "begyndervanskeligheder", som der vil blive rettet op på i de kommende år.

Ligestillingsudvalgt finder, at udviklingen på området bør følges nøje, og anbefaler, at begge forhandlingsparter husker at inddrage køn og ligeløn, når der forhandles ny løn.

Jfr. nærmere herom i afsnit 1, pkt. 4. Ny Løn.

6. Hvem søger orlov?

Antal bevilgede orlovsansøgninger 1.3.1999-31.3.2001

Forvaltning/område Børnepasning Uddannelse - Mænd Kvinder Mænd Kvinder Forvaltningerne: - - - - Social- og Sundhedsforvaltningen 0 8 3 3 Skole- og Fritidsforvaltningen 0 0 0 0 Teknisk Forvaltning 0 3 1 0 Økonomisk Forvaltning 1 8 1 0 Stadsbiblioteket 0 0 0 0 Social- og Sundhedsforvaltningens område: - - - - Daginstitutionsområdet 0 28 0 0 Tandplejen 0 2 0 0 Ældreområdet (områdecentre) 2 32 1 46 Skole- og Fritidsforvaltningens område: - - - - Skoler 4 29 0 2 Skolefritidsordninger 1 3 1 0 Teknisk Forvaltnings område: 0 0 0 0 Antal bevilgede orlovsansøgninger i alt 8 (16) 113 (345) 5 (16) 30 (159)

Tal i parentes er antal bevilgede orlovsansøgninger i perioden 1.1.1994 – 31.3.1999

Der er i 1997-99 i alt bevilget orlov til 156 ansatte. Der er tale om en lille stigning i orlovsfrekvensen, som i denne 2 års periode har været på 78 pr. år mod 71 pr. år i 1997-99.

Adgangen til sabbatorlov er ophørt.

Kvinder har søgt orlov langt oftere end mænd – også når det tages i betragtning, at der er flere kvinder ansat i kommunen. I alt tegner de 72% af de ansatte, som er kvinder, sig for næsten 92% (143) og mændene kun for knap 8% (13) af de bevilgede orlovsansøgninger. I sidste periode var de tilsvarende tal 90 og 10 %.

Ser man på de enkelte typer orlov, er kønsskævhederne lige så markante. Mændenes andel af bevilget børnepasningsorlov er kun knap 7%, mens deres andel af uddannelsesorlov er noget højere, nemlig 14%. Det er dog positivt, at antallet af mænd på børnepasningsorlov er steget fra 3 til 8.

Totalt set er børnepasningsorlov den hyppigste form for orlov, og andelen er stigende. Hele 78% af de bevilgede orlovsansøgninger er givet til børnepasning, og kun 22% til uddannelse. For to år siden var tallene hhv. 55% og 42 % (+ 2 % til sabbatorlov).

Det må gentages, at de traditionelle kønsroller lever videre – det er kvinderne, der bliver hjemme for at passe børn!

Lyngby-Taarbæk Kommune er principielt positiv over for at bevilge orlov, såfremt det er foreneligt med arbejdets tarv. Hvis der er flere ansøgninger fra samme afdeling, institutioner mv., skal ansøgningerne prioriteres i rækkefølgen:

1. børnepasningsorlov, og 2) uddannelsesorlov.

Ligestillingsudvalget finder det positivt, at kommunen bevilger orlov til medarbejderne. Det giver kommunen en stærk position som familievenlig arbejdsplads.

Udvalget finder det også positivt, at relativt mange kvinder søger uddannelsesorlov, som typisk vil kunne hjælpe dem videre i deres karriereforløb. Mændenes interesse for denne type orlov er faldet i de sidste to år (fra 9 til 5).

7. Hvem arbejder på deltid?

a: medarbejdere under grundløntrin 33

b: medarbejdere på grundløntrin 33 og derover

Antal pr. 1.7.2001. Grundløntrin 33 svarer til fuldmægtigniveau

Statistikken, som kun omfatter forvaltningerne, viser, at det i overvejende grad er kvinder, der arbejder på deltid, nemlig 23,7% af de ansatte kvinder og kun knap 3,9% af mændene. Det fremgår også, at det overvejende er kvinder på de lavere løntrin, der arbejder på deltid. Kun 11 kvinder og 3 mænd på fuldmægtigniveau og derover, svarende til 3,8% af de ansatte, er ansat på deltid.

Fordelingen svarer til de traditionelle kønsrollemønstre.

Andelen af deltidsansatte udviser en svagt stigende tendens, fra 15,3% i 1999 til 16,8% i 2001.

Tabellen viser også, at der er ansat flest kvinder på de lavere løntrin. Under grundløntrin 33 (a) udgør kvinderne 84% af de ansatte. Omvendt er der flest mænd på de højere løntrin (b), nemlig 53%. Dette er ligeledes i overensstemmelse med de traditionelle kønsrollemønstre: kvinderne er ansat i bunden af hierarkiet, mens mændene fylder mest i toppen.

Ligestillingsudvalget finder det positivt, at de ansatte i vid udstrækning har mulighed for deltidsansættelse. Det giver kommunen en god position som familievenlig arbejdsplads.

8. Hvem søger og ansættes som kontorelev?

8.1. Mandlige og kvindelige ansøgere

8.2. Antal indkaldt til samtale

8.3. Hvem blev ansat

I 2000 var 17,5% af ansøgningerne fra mænd og 82,5% fra kvinder. I 2001 var der ca. 11,5% mandlige ansøgere, mens ca. 88,5% var kvinder.

Alle de ansatte i 2000 er kvinder. I 2001 er ansat 71% kvinder og 29 % mænd.

Selv om der er tale om små tal, kan det konstateres, at der ikke ved elevansættelserne er nogen udsigt til, at der vil blive rettet op på den skæve kønsfordeling – tværtimod.

Det er dog et plus, at der i 2001 er ansat to mandlige elever. Desuden kan det nævnes på plussiden, at der begge år er ansat kontorelever med anden etnisk baggrund.