Takster for børnepasning

Betaling for børn i dagtilbud, skolefritidsordninger (SFO), fritidsklubber og ungdomsklubber.

Betaling for børn i dagtilbud

Kommunalbestyrelsen har med virkning fra 1. januar 2010 fastsat forældrenes egenbetaling således:

  • Dagpleje 2.945 kr. i 11 måneder
  • Vuggestuer 3.125 kr. i 11 måneder
  • Børnehaver 1.800 kr. i 11 måneder
  • Skolefritidsordninger 1.805 kr. i 11 måneder
  • Fritidsklubber 1.240 kr. i 11 måneder
  • Ungdomsklubber 100 kr. i 11 måneder

Institutioner med særlig egenbetaling:

  • Børnehuset Taarbækdal, vuggestue 3.100 kr. i 11 mdr. (1/1-tid), børnehave 1.775 kr. i 11 mdr. (1/1-tid)
  • Rudolf Steiner Børnehave Enhjørningen 1.240 kr. i 11 mdr. (3/4-tid)
  • Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen 1.180 kr. i 11 mdr. (1/2-tid)
  • Skovbo Skovbørnehave 1.615 kr. i 11 mdr. (3/4-tid)

Ovenstående takster inkludere ikke prisen for senere madordning.

Juli måned er betalingsfri. (Kun hvis man bor og benytter et dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune).

 

I integrerede institutioner (børnehuse) skifter egenbetalingen til børnehavetakst den første i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Dette gælder også i de børnehuse, hvor der er aldersintegrerede grupper. Hvis barnet flyttes fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe før det fylder 3 år skifter taksten hermed.

Betaling

Betalingen forfalder månedsvis forud og sidste rettidig betalingsdato i 2010 er den 4. hverdag i måneden. Hvis betalingsfristen ikke overholdes, vil der i forbindelse med fremsendelse af erindringsskrivelse blive påført et ekspeditionsgebyr på 250 kr.

Takstfastsættelse og tilskud

Forældrenes egenbetaling for dagpleje, vuggestuer og børnehave må, efter Dagtilbudsloven, maksimalt udgøre 25 % af institutionens driftsudgifter ekskl. ejendomsudgifter, men plus moms. Det kommunale tilskud udgør således mindst 75 % af bruttodriftsudgifterne. På denne baggrund har Kommunalbestyrelsen vedtaget følgende egenbetaling.

Tilsvarende lovmæssige bestemmelser gælder ikke for takstfastsættelsen for skolefritidsordninger (SFO) og fritidsklubber.

Fripladstilskud og søskendetilskud

Efter ansøgning kan der gives tilskud til økonomisk friplads. For at være berettiget til hel/delvis fripladstilskud skal den årlige husstandsindkomst i 2010 være under 461.600 kr. Der kan opnås fuldt fripladstilskud, hvis husstandsindkomsten er 148.701kr. eller derunder.

Der ydes søskendetilskud til familier med mere end 1 barn i dagtilbud eller SFO. Der er fuld forældrebetaling for den dyreste plads, og for øvrige pladser er det kommunale tilskud 50% af forældrenes egenbetaling.

Tilskud til privat børnepasning

Privat børnepasning betyder, at forældre som et alternativ til offentlig pasning kan vælge at få tilskud til ansættelse af en privat børnepasser. Lyngby-Taarbæk Kommune giver i år 2010 et månedligt tilskud på max. 6.000 kr. til børn i alderen 6 mdr. til barnet fylder 3 år. Der gives et tilskud på max. 3.370 kr. til børn i alderen 3 til 6 år.

Frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne

Familier har ret til at tage et tilskud med til brug for pasning i dagtilbud i andre kommuner. Tilskuddet kan tildeles fra det tidspunkt, hvor barnet kan tilbydes en plads i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hvis dagtilbudet i den anden kommune er dyrere end et tilsvarende dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune, skal forældrene selv betale merudgiften. Hvis dagtilbudet er billigere, vil forældrenes egenbetaling blive tilsvarendemindre.

Frit valg af skole over kommunegrænserne

Såfremt man vælger en skole og SFO i en anden kommune end bopælskommunen, betales bopælskommunens takst for SFO-pladsen.

Udmeldelse

Udmeldelse af dagtilbud, SFO eller fritidsklub skal ske skriftligt til Børne- og Fritidsforvaltningen med mindst 1 måneds varsel til den 15. ell. 30. i måneden.

Betaling for børn, der skifter fra Børnehave til SFO eller fra SFO til Klub

Har du tidligere været tilmeldt PBS, til betaling af dit barns dagtilbud eller SFO, skal du være opmærksom på, at PBS aftalen automatisk ophører ved overgangen til en anden pasningsform.

Bruttodriftsudgifter i år 2010

  • Dagpleje kr. i 11 måneder,
  • Vuggestuer kr. i 11 måneder
  • Børnehaver kr. i 11 måneder
  • Børnehuset Taarbækdal, vuggestue kr. i 11 mdr. (1/1-tid), børnehave kr. i 11 mdr. (1/1-tid)
  • Rudolf Steiner Børnehave Enhjørningen kr. i 11 mdr. (3/4-tid)
  • Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen kr. i 11 mdr. (1/2-tid)
  • Skovbo Skovbørnehave, vuggestue kr. i 11 mdr. (3/4-tid)

Kontakt

Pladsanvisningen, Toftebæksvej 12, 4.sal, 2800  Kgs. Lyngby. Tlf. 4597 3060. E-mail: pladsanvisning@ltk.dk Fax: 4597 3089.

Siden er sidst opdateret den 27.11. 2009
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning