Indmeldelse af barnet i Dagplejen

Hvis I ønsker en dagplejeplads, skal det påføres ansøgningsskemaet fra pladsanvisningen. Har I ønsker om en bestemt dagplejer eller andre ønsker, f.eks. i forhold til dyr, kan dette påføres ansøgningen. Vi vil i videst muligt omfang tilgodese specielle ønsker.

 

Når der er fundet en dagplejeplads til jeres barn, får I brev fra pladsanvisningen om at kontakte dagplejeformidlingen.

 

Der aftales et møde på kontoret med den dagplejepædagog, der har tilsyn i det dagplejehjem, I er blevet tilbudt. Pædagogen vil fortælle om de forskellige tilbud, Dagplejen byder på og ordne de mere formelle indmeldelsespapirer. Herefter aflægger I besøg hos dagplejeren, som præsenterer sig selv, sin familie og hjemmet.

 

Efter dette møde, kaldet kontaktmødet, har I mulighed for at overveje tilbudet indtil næste dag, hvor endeligt tilsagn eller afslag skal gives.

Kontakt

Pladsanvisningen
Toftebæksvej 12, 3.sal
2800  Kgs. Lyngby.
Tlf. 4597 3060
E-mail:
pladsanvisning@ltk.dk
 

Siden er sidst opdateret den 19.02. 2009
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning