Nuuk
Nuuk (Godthåb) er Grønlands hovedstad og samtidigt den største by i landet. Byen Nuuk er grundlagt 1728 som en følge af Hans Egedes kolonisation af Grønland i 1721. Byen har spillet en central rolle for handelen og den kirkelige mission. Nuuk er en af de få såkaldte åbentvandsbyer, dvs. den kan uden problemer besejles hele året. Atlanthavnen med pakhuse, fiskefabrik og værft er af stor betydning for Nuuk.
Efter Hjemmestyrets indførelse i 1979 har Nuuk som administrationsby fået en stadig større betydning. En række nye bygninger, der huser kontorer for Hjemmestyret, landsorganisationer og større firmaer, præger i dag bybilledet. Fra oprettelsen af Grønlands Seminarium i 1847, har Nuuk været en vigtig uddannelsesby. I dag findes således gymnasium, en lang række fagskoler, handelsskole og universitet.
Geografisk beliggenhed
Nuuk ligger på Grønlands vestkyst i det, der kaldes Midtgrønland, på et næs i Godthåbsfjordens munding.
Seværdigheder
Grønlands Nationalmuseum, Vor Frelser Kirke, og Aqqaluks Plads med byens gamle huse og Seminariet, samt den gamle Herrnhutmission, der nu er Universitetet. En storslået natur i fjordkomplekset, som er et attraktivt rekreationområde.
Turistforeningen
Nuuk Turistkontor Box 199 3900 Nuuk Se Nuuks hjemmeside ved at klikke på linket til højre på siden.
|