Før og nu

Den politiske udvikling i Lyngby-Taarbæk har afspejlet disse forhold. Fra starten var sognerådet konservativt, præget af embedsmænd og proprietærer; men i 1913 fik Socialdemokratiet flertallet i kraft af de mange industriarbejdere, der var flyttet til Lyngby på grund af de nye fabrikker. De store udstykninger i 1930'rne og 1940'rne medførte imidlertid, at befolkningsgrupper med andre politiske holdninger flyttede til kommunen. Samtidig tabte industrien gradvis sin betydning, således at de Konservative i 1950 atter fik flertallet i sognerådet (fra 1952: kommunalbestyrelsen). Der har siden været borgerligt flertal i Lyngby-Taarbæk; men det er i øvrigt karakteristisk, at der gennem hele 1900-tallet har eksisteret et praktisk samarbejde mellem konservative og socialdemokrater, som i nutiden har fået betegnelsen "Lyngby-modellen".

Samtidig med, at industrien herskede i Lyngby og langs Mølleåen, trivedes i resten af kommunen det traditionelle gamle hovederhverv, landbruget. Hovedstadens nære beliggenhed og salget af landbrugsvarer til bybefolkningen havde fra gammel tid bragt lyngbybønderne rigdom; men da Københavns Kommune i 1930 købte næsten alle gårdene i Lyngby og Lundtofte med henblik på senere bebyggelse, og de store udstykninger begyndte, måtte landbruget efterhånden give op. I dag er Dyrehavegård og Frederiksdal de sidste landbrug i Lyngby-Taarbæk.

Også andre traditionelle erhverv vedligeholdes endnu og er med til at præge Lyngby-Taarbæk. Der drives jagt og skovbrug i Frederiksdal Skov og Dyrehaven, og der fiskes fra Taarbæk. Men de erhverv, der i nutiden mest sætter deres præg på kommunen, er handel og service. Desuden spiller undervisning og uddannelse en vigtig rolle, med Danmarks Tekniske Universitet i spidsen. I nutiden er der lige mange, som pendler fra og til Lyngby-Taarbæk, og det er længe siden, at man har hørt den nedsættende betegnelse "soveby" brugt om vores kommune.

Selv om præget af beboelsesforstad først blev tydeligt i 1930'rne, er der en århundredgammel tradition for at bosætte sig i Lyngby-Taarbæk. Faktisk har her boet mennesker i over 10.000 år. Egnen blev tidligt kendt for sin anvendelse som ferie- og udflugtsområde, som slottene og de mange gamle landsteder minder os om. Frederiksdal og Dyrehaven er stadig populære udflugtsmål for københavnerne, og Lyngby-Taarbæks funktion som fritids- og rekreativt område er i høj grad et træk, der er med til at tegne kommunens ansigt.

Alle disse udviklingstræk, hvoraf mange har virket over lang tid, har formet Lyngby-Taarbæk til et levende og afvekslende lokalsamfund med en rig natur og en spændende kulturhistorie.

Af Jeppe Tønsberg