Valgplakater

Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget ændrede bestemmelser om ophængning af valgplakater på vejareal. Ændringerne indebærer bl.a., at der ikke længere skal søges om forudgående tilladelse til ophængning af valgplakater.

Hvad

Ved en valgplakat forstås en ”valgagitatorisk” meddelelse opsat på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m².

Hvornår

Ophængning af valgplakater må tidligst foretages fra den fjerde lørdag før valgdagen fra døgnets begyndelse.

Hvordan

Ophængningen skal fortsat foretages efter bestemte regler og retningslinjer.

  • Nedhamring af spyd kan udgøre en væsentlig fare eller udgift for opsætteren, idet der i pladser, fortove, og rabatter ofte er nedlagt kabler og ledninger.
  • Valgplakater må ikke ophænges, så de medfører skader på vejtræer, vejbelysning, master eller anlæg til forsyning.
  • Der må ikke sømmes, skrues eller nagles plakater op i træerne.
  • Undlad at opsætte plakater på små træer og undlad brug af nylonsnore.

Nedtagning af valgplakater

Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med/opsætte dem med (strips, snore, spyd m.v.) skal være taget ned igen ved døgnets afslutning senest 8 dage efter valgkampen.

Nedtagne valgplakater

... kan afhentes hos Teknisk Forvaltnings Servicefunktion, Baunegården, Nørregade 9, 2800 Kgs. Lyngby.

De nye regler og retningslinjer

Spørgsmål

Kan rettes til Sarah MacPhee,
Miljø & Vej
tlf. 45 97 38 52

 

Kontakt

Teknisk Forvaltning
Miljø & Vej
Lyngby Rådhus
2800 Kgs. Lyngby
45 97 35 00
miljo-vej@ltk.dk

Siden er sidst opdateret den 19.08. 2011
©  lyngby-taarbæk kommune ·lyngby rådhus, lyngby torv 17, 2800 kgs lyngby ·tel 45 97 30 00 ·lyngby@ltk.dk >   se kørselsvejledning