Støtte til frivilligt socialt arbejde - frist 1. februar
Bemærk at der i 2012 kun vil være én ansøgningsrunde med frist den 1. februar
Det er nu, at der kan søges om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens § 18. Ansøgningsfristen er den 1. februar 2012. NB! Som noget nyt afsættes en del af frivillighedspuljen til toårige bevillinger (den samme bevilling udbetalt i to på hinanden følgende år). Ønsker du en toårig bevilling, er det vigtigt, at du begrunder dit behov i kommunens ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet finder her. Hvis en toårig bevilling ikke er relevant for dig, er helårlig bevilling fortsat en mulighed.
Hvem kan søge? Organisationer, grupper og enkeltpersoner, der udfører frivilligt socialt arbejde kan søge om støtte.
Hvad ydes der støtte til? Der ydes økonomisk støtte til alle typer af udgifter i forbindelse med aktiviteten, herunder lokaler, telefon, kontorarbejde, instruktører/lærere og til kursusaktivitet, dog ikke til løn. Hvilke betingelser stilles der?I forbindelse med ansøgning af puljen gælder nedenstående fem kriterier, som ansøgeren skal opfylde for at komme i betragtning:
1. Det sociale arbejde skal komme borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune til gavn og fortrinsvis foregå i Lyngby-Taarbæk 2. Arbejdet skal gennemføres ved brug af frivillige 3. Arbejdet skal være organiseret således, at de frivillige har en afgørende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse 4. Der skal være tale om en social indsats, der kan supplere eller udvikle Lyngby-Taarbæk Kommunes egen virksomhed inden for det social- og sundhedspolitiske område 5. Der er tale om frivilligt socialt arbejde med det sigte at opbygge sociale netværk i lokalområderne, og frivilligt socialt arbejde, der søger nye veje for løsning af sociale problemer.
Mulighed for at ansøge om en toårig bevilling Ansøgere, der gerne vil i betragtning til en toårig bevilling skal opfylde ovenstående + nedenstående, supplerende kriterier:
6. Ansøger skal skriftligt redegøre for, hvorfor der opleves et behov for en toårig bevilling 7. Ansøger skal indgå i et tættere, strategisk partnerskab med kommunen med halvårlige, skriftlige eller dialogbaserede opfølgningsmøder.
Forvaltningen anbefaler i øvrigt, at udvalget i sin vurdering og prioritering af ansøgningerne lægger særlig vægt på, hvordan ansøger påtænker at måle eller vurdere effekten af aktiviteten.
Dokumentation og opfølgning Modtagere af tilskud skal indsende et regnskab og en skriftlig afrapportering, som bedes indarbejdet i den regnskabsskabelon, som forvaltningen udsender sammen med bevillingsbrevet. Hvordan? For at komme i betragtning er det en betingelse, at ansøgningsskemaet er korrekt og fyldestgørende udfyldt. Ansøgning sendes enten pr. mail til: Social@ltk.dk eller pr. brev til Social- og Sundhedsforvaltningen, Service og Sundhed, Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby Mrk.: § 18 ansøgning.
Ansøgningsskema fås her eller i Informationen i Administrationsbygningen på Toftebæksvej 12 2800 Kgs. Lyngby. Oplysninger Kan fås ved henvendelse til Kristoffer Gottlieb tlf. 4597 3439 eller mail kig@ltk.dk eller Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter tlf. 2070 8033.eller mail info@ltk-frivilligcenter.dk
|