Gå til hovedindhold

Lyngby Taarbæk Kommune

Lyngby Taarbæk KommuneLyngby Taarbæk Kommune

​
  • Borger
  • Erhverv
  • Politik
  • Kommune
  • Dagpenge
  • Ledig. Medlem af A-kasse. Over 30 år.
  • Ledig. Medlem af A-kasse. Under 30 år.

Du er her

Forside Borger Job og ydelser Ledig - medlem af A-kasse

Ledig. Medlem af A-kasse. Under 30 år.

Dit forløb som ledig når du er under 30 år

Trin 1 - Meld dig ledig

Du skal i første omgang melde dig ledig på jobnet.dk og derefter skal du udfylde og sende en ledighedserklæring til din a-kasse. Du finder erklæringen på din a-kasses hjemmeside.

Meld dig ledig på jobnet.dk

Husk at du skal søge job i hele din ledighedsperiode - også i de perioder du deltager i kurser eller er i aktivering.

Trin 2 - Tjek jobforslag hver uge

Du skal logge på jobnet.dk mindst hver 7. dag og tjekke jobforslag.

Trin 3 - Opret dit CV

Inden for de første tre uger skal du oprette et CV på jobnet.dk. I jobcentret på Toftebæksvej 12 kan du bruge jobcenterets computere til din jobsøgning.

Gå til jobnet.dk

Trin 4 - CV-samtale i din a-kasse

Indenfor de første fire uger fra du er blevet ledig, bliver du indkaldt til et møde i din a-kasse. På mødet vil din a-kasse vejlede om, hvordan du laver et fyldestgørende CV. Du får også information om, hvordan du i det hele taget forholder dig som ledig.

Trin 5 - Samtale i jobcentret

Du skal have den første samtale i jobcentret senest efter 6 ugers sammenlagt ledighed. Denne samtale kan du selv booke, via 'min side' på jobnet. Hvis du ikke selv booker en samtale, indkalder jobcentret dig. Du vil efterfølgende selv skulle booke nye tider til samtaler, hver 4. til 5. uge indenfor de første 6 måneders ledighed. Dog vil den 6. samtale være med en repræsentant fra din a-kasse. Denne samtale indkalder jobcentret til.

Læs mere i faktaark: Jobrettede samtaler og aktiv jobsøgning

Trin 6 - Rådighedssamtale i din a-kasse

Indenfor de første tre måneder af din ledighed skal du til en rådighedssamtale i din a-kasse. Her vil a-kassen blandt andet tage stilling til dine jobsøgninger, og hvad du eventuelt kan gøre anderledes.

Trin 7 - Kurser og Aktivering

Du skal i løbet af din ledighedsperiode - i samarbejde med din arbejdsmarkedsrådgiver - finde ud af, hvilken form for aktivt tilbud og/eller opkvalificering, der passer bedst til dig. Det kan være en virksomhedspraktik, en ansættelse i løntilskud, eller et fagligt opkvalificerende kursus.

Læs mere i faktaark: Aktivering for dagpengemodtagere

Læs mere i faktaark: Virksomhedspraktik

Læs mere i faktaark: Job med løntilskud for ledige

Alle ledige har ret og pligt til et aktivt tilbud

  • Det er jobcenteret som beslutter de aktive tilbud.
  • Er du under 30 år skal du senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed igang med et aktivt tilbud.
  • Er du fyldt 25 år og har du ingen ungdomsuddannelse, skal jobcentret tilbyde, at du bliver læse- og skrive- og regnetestet. Testen skal være en obligatorisk test, som Undervisningsministeriet udarbejder. Testen skal afklare, om der er behov for læse-, skrive-, regne- og ordblinde kursus, for at forbedre dine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde
  • Er du under 25 år og har du ikke en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetest senest efter en sammhængende periode på 1 måned gennemføres. Testen skal være en obligatorisk test, som Undervisningsministeriet udarbejder. Testen skal afklare om du har behov for læse-, skrive-, regne-, og ordblinde kursus for at forbedre dine muligheder for at tage en ordinær uddannelse på SU.

Er du ufaglært, har du en faglært uddannelse, eller en kort videregående uddannelse, har du ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, som skal være afsluttet indenfor de første 6 måneders ledighed.

Få flere råd til din jobsøgning på jobnet.dk

Læs mere i faktaark: Seks ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere

Dagpenge i 2 år

Vær opmærksom på at dine dagpenge ophører efter to år. Har du spørgsmål til dine dagpenge, er det altid din a-kasse, du skal ringe eller skrive til. Det er a-kassen, der vurderer, om du er berettiget til dagpenge.

Kontakt

Center for Arbejdsmarked - Jobindsats for forsikrede

Toftebæksvej 12 (Parallelvej 16 fra den 16. april)
2800 Kgs. Lyngby
arbejdsmarked@ltk.dk
45 97 30 11
På grund af flytning har centret lukket for personlig henvendelse den 16.-20. april og lukket for telefonerne den 16. og 17. april
Siden er sidst opdateret den 25.04.2016

LYNGBY - TAARBÆK KOMMUNE

Grafik: Find vej til Lyngby Rådhus og Borgerservice

  • Lyngby Rådhus

    Lyngby Torv
    2800 Kgs. Lyngby
    45 97 30 00 (omstilling)
    lyngby@ltk.dk

    Åbningstid i dag

    Kl. 09:30 - 13:00

    Telefontid i dag

    Kl. 09:00 - 13:30

  • Se alle adresser mv.
  • Borgerservice

    Toftebæksvej 12
    2800 Kgs. Lyngby
    45 97 30 00 (omstilling)
    borgerservice@ltk.dk

    Åbningstid i dag

    Kl. 09:00 - 13:30

    Telefontid i dag

    Kl. 09:00 - 13:30

  • Se alle åbningstider

Min side

 

Log på "Min side" på borger.dk

CVR

11 71 53 11
 Logo for medlemmer af Vidensbyen

 

Grafik: Link til vores Facebook-profil   Grafik: Link til vores LinkedIn-profil

Nyheder fra ltk.dk

 
Tilmeld Nyhedsbrev

Afmeld nyhedsbrev

Logo: CO2-neutralt website, linker til certifikat, som beviser, at vores hjemmeside er CO2-neutralt

 

  • Kontakt os
  • Job i kommunen
  • Læs teksten op
  • Medarbejder-login
  • Politiker-login
  • Cookies
  • Sitemap