Prinsessestien
Foto: Prinsessestien, Klopstocks eg
På tur med børn: Kan I nå rundt om træet?
Tag tid på et løb på stien fra stikrydset ved Åmosebakken og hen til træet. Kan I nå rundt om egens stamme? Man kan ikke bedømme træets alder ud fra stammens omfang. I 2013 faldt en stor gren af egen, den ligger i græsset ved stien.
Foto: Den gamle kæmpeeg midt på Prinsessestien, der forløber i kanten af Åmosen.
Damerne er på vej fra Lyngby mod Frederiksdal skov omkring 1900. Prinsessestien og Klopstocks Eg var populære udflugtsmål for beboerne i Lyngby.
Klopstock og den gamle eg
Egen forbindes med den tyske digter F.G. Klopstock. Han boede i Danmark 1751-1770, fordi den danske Kong Frederik V havde påtaget sig at forsørge ham, medens han skrev sit livs hovedværk, "Messias". Klopstock boede i Lyngby sammen med sin danske kone Meta i begyndelsen af 1750'erne, og han kom også siden på egnen hos venner og familie. Han skal have yndet at løbe om kap til den store eg, heraf navnet Klopstocks Eg.
Portræt af F.G. Klopstock
Hans bror, A.P. Klopstock, var fra 1757 til 1794 driftsleder på en fabrik i Lyngby, hvor man fremstillede silkestoffer med trykte mønstre. Den fandtes i Bondebyen lige ved Lyngby kirke. I 1787 var 17 silkevæversvende beskæftiget på stedet.
Ud i naturen ...
Klopstocks digte tager bl.a. udgangspunkt i naturoplevelser, som giver ham anledning til at fabulere over livets væsen i dramatiske historier. Et af hans berømte digte, "Die Frühlingsfeier", blev skrevet i Lyngby. F.G. Klopstock var blandt de første, der i 1700-tallet gjorde oprør med rationalismen og skrev om følelserne og det anede i naturoplevelsen.
Hvem var Prinsessen?
Frieboeshviles ejer, F.C.C. Frieboe Funch skrev i sine erindringer i 1891, at Prinsessestien blev etableret af Virums bønder, for at prinsessen fra Sorgenfri kunne gå til Frederiksdal langs skrænten mellem Åmosen og Virums mark. Han tænkte på Prinsesse Sophie Amalie, der i Funchs tid var enkedronning. Hun boede på Sorgenfri Slot hver sommer og gik gerne tur på stien.
Måske er der tale om en ældre historie. Prinsesse Sophie Hedevig, der ejede både Sorgenfri og Frederiksdal med Virum i årene 1730-1735 kan have sat Virums bønder til at anlægge stien mellem de to ejendomme. Stien ses på matrikelkort fra omkring 1800.
Prinsesse Sophie Hedevig ejede Frederiksdal og Virum fra 1716. Hun oprettede Virum Skole i 1721 samtidig med at hendes bror, kong Frederik IV, oprettede rytterskoler, bl.a. Lyngby Skole. Skolerne i Sophie Hedevigs gods kaldtes prinsesseskoler.
Åmosen havde økonomisk værdi i 17-1800-tallet: her kunne skæres tagrør og hentes brændsel. Kreaturer afgræssede skrænterne ned mod mosen. I løbet af 1900-tallet er mosen groet til. På F.C. Kiærschous maleri fra Prinsessehøj i 1871 ses Lyngby kirke og tagene på nogle af Lyngbys lyststeder. Til venstre ses Norske Skov.
Stier fra Furesø til Øresund
Fra 1920'erne anlagde Lyngby-Taarbæk Kommune et omfattende stisystem i kommunens naturområder. Gamle stier langs Mølleåen blev befæstet, så man kunne cykle på dem. I 1938 kunne man cykle fra Frederiksdal til Øresund langs Mølleåen.
I 1946 kunne man gå hele vejen rundt om Lyngby sø på stier, der var anlagt af unge arbejdsløse. De blev undervist om formiddagen, og om eftermiddagen arbejdede de med at anlægge nye stier bl.a. i Åmosen. De unge mænd på billedet herunder var ved at anlægge sti i Åmosen.
Stisystemet var led i et storstilet projekt for at sikre tilgængelighed til Københavnsegnens grønne områder.
Søpromenaden blev anlagt af Lyngby-Taarbæk Kommune allerede i 1919 ved hjælp af den jord, der blev tilovers, da Buddingevejsviadukten blev etableret.
Der står plancher
flere steder på ruten rundt om Lyngby Sø, hvor man kan læse mere om Søpromenaden, naturen i Åmosen og Lyngby Folkepark. Her er der også pilmarkeringer og kort til Hjertestien rundt om Lyngby Sø.
Pas på i Åmosen
Stierne er anlagt på en mose, derfor er det farligt at gå udenfor stierne.
På Opdagelse
På disse sider fortælles om nogle af de mange kulturhistorisk interessante steder, som man kan møde på ture i Lyngby-Taarbæk. Der er opsat QR koder på stederne, så man også kan komme til siderne via sin smart phone.
På Prinsessestien ses koderne på de store informationstavler, der er opsat langs stien fra hjørnet af Søpromenaden og frem til stikrydset ved Åmosebakken.