Gå til hovedindhold
Du er her:
Pressemeddelelse

Lyngby-Taarbæk Kommune inviterer teams til deltagelse i parallelopdrag og udformning af byrumsprojekter i Kongens Lyngby Centrum

"Et levende og oplevelsesrigt Kongens Lyngby Centrum".Sådan lyder overskriften på den vision, som 24. juni blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Visionen sætter retning for de næste års byudviklingsprojekter i Kongens Lyngby Centrum, som bl.a. omfatter byrum langs Hovedstadens Letbane, klimatilpasning og private byudviklingsprojekter.

   Lyngby_Hovedgade_0011.jpg

Lyngby Hovedgade

vision a4 (003).jpg

Vision for Kongens Lyngby Centrum

  

Parallelopdrag med tre tværfaglige teams med optioner på udviklingsplan og projektering af byrum

Kommunalbestyrelsen har et stort ønske at få belyst forskellige alternativer før der tages stilling til en endelig udviklingsplan og at det sker i dialog med borgere, interessenter og grundejere. Derfor inviterer kommunen nu interesserede teams til at byde ind på deltagelse i et parallelopdrag, der gennemføres i perioden oktober 2021 til februar 2022.

Valg af teams sker via et EU-udbud, der rummer optioner, som giver mulighed for at kommunen - hvis kommunen beslutter at udnytte optionerne - efter parallelopdraget kan arbejde videre med et eller flere teams om en endelig udviklingsplan såvel som projektering og udførelse af en række byrum i centrum, som indgår i parallelopdraget.

Borgerne med ind i maskinrummet

Kommunalbestyrelsen har af to omgange det sidste år indbudt borgerne til at komme med ind i maskinrummet og deltage i onlinedialoger om visionen og de konkrete udviklingsområder i centrum. Også byens erhvervsliv, større grundejere og andre aktører har budt ind med ønsker og idéer til, hvad Kongens Lyngby skal kunne i fremtiden. Der er et stort, politisk ønske om at videreføre den dialog i parallelopdraget. Derfor vil parallelopdraget også omfatte dialog med offentligheden.

Borgmester Sofia Osmani siger:

"Offentliggørelsen af visionen og opgavebeskrivelsen markerer en vigtig milepæl. Vi har udviklet en stærk vision i samarbejde med byens borgere og erhverv, og nu er vi klar til at lade de professionelle teams gå skridtet videre og tegne fremtidens by. Med visionen som pejlemærke kan vi se frem til en grøn by med masser af aktiviteter, der respekterer og bygger videre på Lyngbys særlige historie".

Viceborgmester Simon Pihl Sørensen tilføjer:

"Det er en virkelig god og bred vision vi har fået vedtaget. Den lægger op til et Lyngby med masser af aktivitet - også efter lukketid. Det betyder, at vi kan se frem til spændende bud fra vores rådgiverteams, der giver os idéer til, hvordan vi kan bruge vores by på en helt anden måde end vi er vant til - så der både er plads til handel, natur og kultur".

Link til EU-udbud

Læs mere om Fremtidens Kongens Lyngby her 

delområdekort_210701_Kongens Lyngby Centrum_PROGRAM PARALLELOPDRAG_FINAL.jpg

Delområder i parallelopdraget

  Kontaktinformation

Sofia Osmani

Borgmester

borgmester@ltk.dk

Simon Pihl Sørensen

Viceborgmester og formand for byplansudvalget

sps@ltk.dk

Jane Drejer Nielsen

Programleder, Plan og Erhverv

jdnie@ltk.dk

Thilde Mørup Christensen

Arkitekt, Plan og Erhverv

tmch@ltk.dk

 Social media icon Social media icon Social media icon