Gå til hovedindhold
Du er her:

Flytning af jord

Planlægger du at flytte jord fra din ejendom, skal du være opmærksom på reglerne for jordflytning

Flytning af jord mindre end 1 m³

Du skal ikke anmelde jordflytningen til Lyngby-Taarbæk Kommune, når du flytter jord på mindre end 1 m³. Du skal aflevere jorden på et godkendt modtageranlæg, som fx kan være en genbrugsstation. Her skal du oplyse navn, og hvilken adresse jorden kommer fra.

Flytning af jord over 1 m³

Skal du flytte mere end 1 m³ jord og kommer jorden fra:

  • Områdeklassificerede områder (byzone)
  • Kortlagte ejendomme (V1 og V2)
  • Forurenede ejendomme (endnu ikke kortlagte)
  • Vejarealer
  • Godkendt modtageanlæg for jord

skal du anmelde det via hjemmesiden JordWeb.

Flytning af jord kortlagt på vidensniveau 1 eller 2

Hvis du flytter jorden fra et areal, der er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, skal Lyngby-Taarbæk Kommune inden anmeldelsen have godkendt en plan for jordens håndtering.

Regulativ for jord

Reglerne for jordflytning er beskrevet i Lyngby-Taarbæk Kommunes regulativ for jord.

  • Gebyr for private husholdninger

    Kommunen opkræver gebyret hos alle private husholdninger i kommunen. Gebyret er et gennemsnitsgebyr og er dermed ens for alle private husholdninger. Kommunen opkræver gebyret sammen med en grundtakst for husholdningsaffald som kommunen udsender halvårligt. 

    Se den gældende gebyrsats her.

    Gebyret dækker kommunens omkostninger til administration, planlægning og anvisning i forbindelse med jordflytning. Gebyret opkræves separat for virksomheder og private husholdninger.