Gå til hovedindhold
Du er her:

Teater og dans

I Lyngby-Taarbæk er det muligt både at opleve teater i det fri og indendørs

Foto: Teaterforestillingen Røde Orm, opført i Ulvedalene 2018
Foto: Teaterforestillingen Røde Orm, opført i Ulvedalene 2018

Friluftsteater på vand

Hver sommer har du mulighed for at opleve Det Flydende Teaters musikdramatiske forestillinger på Baadfartens både på Furesøen. Forestillingerne på vand giver en unik mulighed for at opleve kombinationen af nyskrevet drama, smuk natur og udfordrer samtidig vores konventioner om, hvor teater kan præsenteres.

Læs mere på "Det Flydende Teaters" hjemmeside

Friluftsteater i Ulvedalene

Hvert andet år opsætter Det Kongelige Teater i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune en storstilet teaterforestilling i det fri. Forestillingen spiller det meste af sommeren og tiltrækker på en sæson ca. 100.000 publikummer fra hele Sjælland og inddrager mere end 200 frivillige.

Forestillingerne afvikles i den sydlige del af Dyrehaven, kaldet Ulvedalene, som blev dannet under den sidste istid og har et meget kuperet terræn. I Ulvedalene finder du også Djævlebakken, som er en populær 43 meter høj kælkebakke. I området ligger der desuden en del gravhøje, og traditionen for teateropsætningen starter tilbage i 1910.

Hold øje med Det Kgl. Teaters hjemmeside for næste forestilling.

Børneteater

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne tilbyder løbende teaterforestillinger for børn og deres voksne. Følg med i arrangementsprogrammet på Lyngby Bibliotekerne.

Besøg bibliotekets hjemmeside