Gå til hovedindhold
Du er her:
Pressemeddelelse

Undersøgelse af om klubben V2 kan flyttes til Fuglsanggårdsskolen

Der afsættes midler til en undersøgelse af mulighederne for at flytte klubben til skolen, så der kan skabes bedre samspil mellem skole og klub.

    

Fritidsklubben V2 er i dag placeret 6-800 meter fra Fuglsanggårdsskolen. Det giver i det daglige en række udfordringer i forhold til samspillet mellem skole og klub. Derfor skal mulighederne for at flytte klubben undersøges nærmere - fx i tilknytning til annekset på skolen.

Det vil give kortere afstand for elever og personale, et tættere samspil mellem aktiviteter i klub og skole og en bedre kapacitets- og ressourceudnyttelse. Et flertal i kommunalbestyrelsen har afsat 0,6 mio.kr. i 2018 til en undersøgelse, der skal klarlægge muligheder og ombygningskrav - herunder om et salg af de eksisterende lokaler kan bidrage til finansieringen af en permanent placering af klubben på Fuglsanggårdsskolen.

Borgmester Sofia Osmani siger: "Jeg er glad for, at vi nu får set på mulighederne for at skabe bedre rammer mellem skolen og klubben, hvilket er et ønske fra både skolen og forældrebestyrelsen. Det vil naturligvis også skabe nye muligheder for tættere samarbejde, som kommer både elever, brugere af klubben og personalet til gode. Derudover får vi også set på, hvordan vi kan bedre kan optimere kommunens arealer og sørge for en god bygningsstandard."

Et flertal i kommunalbestyrelsen (partierne A, C, F, B, I, Ø og Birgitte Hannibal) har besluttet at anvende en del af overskuddet i alt 32.4 mio. kr. fra salg af et areal ved Trongårdsområdet til en stribe initiativer, som skal forbedre rammerne for byens borgere og virksomheder. I Trongårdens Byområde skal det solgte areal anvendes til at skabe en ny attraktiv bydel med cirka 250 boliger.

  Kontaktinformation

Borgmester Sofia Osmani, borgmester@ltk.dk, 4597 3150

 Social media icon Social media icon