Gå til hovedindhold

Lyngby Taarbæk Kommune

Lyngby Taarbæk KommuneLyngby Taarbæk Kommune

​
  • Borger
  • Erhverv
  • Politik
  • Kommune
  • Byggeriets regler
  • Byggesagsbehandling
  • Byggesagsgebyr
  • Byggetilladelser og dispensationer
  • Digitalt byggesagsarkiv
  • Forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder
  • Hvad betyder afgørelsen på din byggesag?

Du er her

Forside Borger Bolig, byggeri og natur Bolig og byggeri Jeg skal bygge

Byggetilladelser og dispensationer

Vil du bygge om derhjemme? Få overblikket her over hvilke love og regler, der gør sig gældende.

Bygningsreglementets bestemmelser

Ved ændringer af din bygning, skal du undersøge, om det kræver tilladelse.

Byggeri skal overholde bestemmelserne i byggeloven og bygningsreglementet, og du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før du har fået en skriftlig tilladelse.

Gebyrer

Bemærk, at vi opkræver gebyr for udstedelse af visse tilladelser.

Gå til bygningsreglementet

I Bygningsreglementet kan du læse om et byggeri kræver tilladelse.

Læs mere / Ansøg om byggetilladelse

I Byg & Miljø kan du få svar på om byggeriet kræver godkendelse eller byggetilladelse.

Dit ansvar

Selvom dit byggeri ikke kræver byggetilladelse, skal byggeriet stadig overholde bygningsreglementet, lokalplanbestemmelser og anden lovgivning. Det er dit eget ansvar, at alle bestemmelser er overholdt, når du bygger. Er de ikke det, skal du ændre projektet eller søge dispensation.

Bygnings- og boligregisteret (BBR)

Det er også ejers ansvar, at oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er korrekte. Oplys derfor ændrede forhold til BBR.

Dispensationsansøgning

Hvis dit projekt ikke overholder alle gældende bestemmelser i lokalplan, servitutter, bygningsreglement eller anden lovgivning, skal du indsende en begrundet dispensationsansøgning. Det gælder også, selvom projektet ikke kræver byggetilladelse eller godkendelse.

  • Det kan anbefales at overveje alternative løsninger, da man ikke har krav på at få en dispensation. En dispensation er først gældende, når den er meddelt skriftligt.
  • Du må ikke gå i gang med at bygge, før du har alle nødvendige tilladelser og dispensationer.
  • Vær forberedt på, at det kan være nødvendigt, at kommunen sender dit projekt i høring, inden du kan få svar. I nogle tilfælde skal ansøgningen behandles politisk. Vær opmærksom på, at du må forvente længere sagsbehandlingstid ved dispensationsansøgninger.

Planmæssige forhold

Er din ejendom omfattet af kommuneplan, lokalplan eller byplanvedtægt, undersøges om dit projekt overholder restriktioner og bestemmelser fastsat heri. Der kan søges om dispensation i forhold til planbestemmelserne hos kommunen. Byggeri uden for byzone kræver som regel landzonetilladelse.

Eksempler på forhold, der kræver lidt mere

Servitutter

Undersøg om der er tinglyst servitutter på din ejendom på Tingbogen. De tinglyste servitutter kan ses i Tingbogen. Her kan du også se tinglysningsrettens vejledninger i forbindelse med brug af tingbogen

Er der tinglyst ældre deklarationer, som ikke ligger i den elektroniske tingbog, kan du muligvis finde deklarationen på Landsarkivet. Som oftest er der en påtaleberettiget part på deklarationer. Tilladelser i forhold til deklarationer skal indhentes fra den, der har påtaleretten.

Bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven

Hvis din ejendom ligger i nærheden af strand, skov, vandløb, sø, mose, fortidsminde eller kirke kan den være omfattet af fredninger eller bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven. Tilladelse/dispensation søges via kommunen.

Vejbyggelinjer

Langs nogle veje er der tinglyst vejbyggelinjer. Vejbyggelinjen er tinglyst på den enkelte ejendom og reserverer et areal til vejudvidelse. En vejbyggelinje er ikke det samme som en byggelinje fastsat i en lokalplan eller byplanvedtægt. Er der en vejbyggelinje på din ejendom, skal du overholde den. Det vil dog i nogle tilfælde være muligt at søge dispensation til opførelse af mindre bygninger af lettere konstruktion, f.eks. carport eller udhus, foran vejbyggelinjen. Du må forvente, at der vil blive stillet krav om, at du betaler og sørger for, at der tinglyses en nedrivningsdeklaration, som vilkår for en eventuel dispensation. Dispensation søges hos miljoplan@ltk.dk.

Overkørsler

Skal der i forbindelse med dit byggearbejde anlægges en ny overkørsel, skal der søges særskilt tilladelse hertil hos Team Vej, via miljoplan@ltk.dk. Der gives almindeligvis kun tilladelse til én overkørsel pr. ejendom.

Læs yderligere i pjecen ”Overkørsler” eller på vores side om adgange (herunder overkørsler).

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Er din bygning fredet, vil byggearbejder, der går ud over almindeligt vedligehold, både udvendigt og indvendigt, kræve tilladelse efter bygningsfredningsloven. Tilladelse skal indhentes fra Kulturstyrelsen.

Har din bygning bevaringsværdi, kan der gælde særlige bestemmelser, hvis du vil rive den ned eller bygge om eller til. Tilladelser i forbindelse med bevaringsværdige bygninger søges hos kommunen.

  • Læs mere om fredede og bevaringsværdige bygninger

Jordforurening

Ejendomme i byzone anses for at være forurenet i kategorien ”områdeklassificeret”.  Det er den forurening, der kommer af at ligge i bymæssigt område med røg, støv og os fra brændsel, biludstødning mv. Hvis der er registreret anden jordforurening på din ejendom i nærheden af, hvor du vil bygge eller rive ned, må du forvente, at det skal afklares, hvad der skal ske med forureningen, inden du kan få svar på din ansøgning om byggeri. Kontakt kommunens Team Miljø via miljoplan@ltk.dk.

Afledning af tag- og overfladevand, afvandingsret og afløbskoefficient

For ikke at overbelaste det eksisterende kloaknet opfordrer kommunen til, at tag- og overfladevand fra alt nyt byggeri, herunder også tilbygninger og småbygninger, skal håndteres på egen grund. Det er til gavn for miljøet, at regnvandet nedsives lokalt. Du kan læse mere om regnbede og faskiner her.

En ejendoms afvandingsret er bestemt ved en afløbskoefficient, der ikke må overskrides. Afløbskoefficienten er beregnet ud fra kloakledningernes dimension, og afløbskoefficienten er derfor et udtryk for, hvor meget regnvand, der maksimalt må afledes fra din ejendom til kloakken. Afløbskoefficienten er fastsat ved landsvæsenskommisionskendelser. Afløbskoefficienter kan også være fastsat i lokalplaner.  I spildevandsplanen kan du se hvad afløbskoefficient er under "hvad gælder for mig?".

Såfremt afløbskoefficienten overskrides, skal regnvand fra overskydende tag- og befæstede arealer føres til faskiner eller lignende på privat grund eller udledes via privat forsinkelsesbassin. Det vil derfor være en god idé, at du allerede fra starten i byggeprocessen eller anlægsarbejdet gør dig bekendt med om tag- eller overfladevandet skal håndteres på egen grund eller afledes til kloakken.  

Etablering af faskine, regnbed mv.  kræver en nedsivningstilladelse, som søges hos kommunen. Indsend gerne ansøgning om faskine samtidig med din byggeansøgning gennem Byg & Miljø. 

Du har mulighed for at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget, hvis du afkobler dit regnvand og håndterer det på egen grund. Læs mere om tilbagebetalingsordningen her.

Tilladelse efter anden lovgivning

Vær opmærksom på længere sagsbehandlingstid, hvis du udover godkendelse eller byggetilladelse skal have tilladelse efter anden lovgivning.

Kontakt

Center for Miljø & Plan - Byggesag

Team Byggesag
Lyngby Rådhus
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
byggesag@ltk.dk
Siden er sidst opdateret den 14.03.2018

LYNGBY - TAARBÆK KOMMUNE

Grafik: Find vej til Lyngby Rådhus og Borgerservice

  • Lyngby Rådhus

    Lyngby Torv
    2800 Kgs. Lyngby
    45 97 30 00 (omstilling)
    lyngby@ltk.dk

    Åbningstid i dag

    Kl. 09:30 - 13:00

    Telefontid i dag

    Kl. 09:00 - 13:30

  • Se alle adresser mv.
  • Borgerservice

    Toftebæksvej 12
    2800 Kgs. Lyngby
    45 97 30 00 (omstilling)
    borgerservice@ltk.dk

    Åbningstid i dag

    Kl. 09:00 - 13:30

    Telefontid i dag

    Kl. 09:00 - 13:30

  • Se alle åbningstider

Min side

 

Log på "Min side" på borger.dk

CVR

11 71 53 11
 Logo for medlemmer af Vidensbyen

 

Grafik: Link til vores Facebook-profil   Grafik: Link til vores LinkedIn-profil

Nyheder fra ltk.dk

 
Tilmeld Nyhedsbrev

Afmeld nyhedsbrev

Logo: CO2-neutralt website, linker til certifikat, som beviser, at vores hjemmeside er CO2-neutralt

 

  • Kontakt os
  • Job i kommunen
  • Læs teksten op
  • Medarbejder-login
  • Politiker-login
  • Cookies
  • Sitemap