Retningslinje vedrørende arbejdsbetinget stress

I Lyngby-Taarbæk Kommune tager vi hånd om hinanden, og vi lægger vægt på gensidig ordentlighed, respekt og omtanke. Vi har alle et ansvar for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og være opmærksomme på hinandens trivsel.

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er rammen, når vi udfører vores arbejde. Denne retningslinje omhandler kommunens overordnede indsats for at minimere forekomsten af arbejdsbetinget stress, herunder hvordan problemer i relation til arbejdsbetinget stress identificeres, forebygges og håndteres. Retningslinjen bidrager til, at vi bliver opmærksomme på eventuelle problemer i arbejdsmiljøet, løser disse og får de bedste betingelser for at lykkes med kerneopgaven.  

Stress er et elastisk begreb, der ofte bruges til at beskrive en følelse. Man kan sagtens have travlt uden at være stresset og omvendt. For at kunne forebygge den stress, der kan medføre helbredsproblemer, er det vigtigt at kunne skelne mellem almindelig travlhed og stressbelastninger.  

Arbejdsbetinget stress

Stress er en tilstand, man befinder sig i, når man belastes, og ikke i sig selv en sygdom. Men tilstanden stress kan medføre helbredslidelser og sygdom afhængig af graden og varigheden af stresstilstanden.

Arbejdsbetinget stress kan skyldes oplevelsen af ubalance mellem ressourcer – personlige såvel som miljøbestemte, f.eks. social støtte - og en række faktorer, der har at gøre med arbejdets indhold, omfang, organisering eller samarbejdsforhold - herunder de krav og forventninger, der stilles til en. Det betyder, at individer kan reagere forskelligt i ensartede situationer, ligesom en person kan reagere forskelligt i sammenlignelige situationer på forskellige tidspunkter i arbejdslivet. Opstår der en ubalance mellem belastende faktorer (stressorer) og ressourcer, kan stresstilstanden føre til fysiske, psykiske, eller sociale reaktioner eller til funktionssvigt.

Stresssituationer kan være forbigående eller af mere varig karakter. Akutte stresssituationer opstår typisk som følge af kortvarige påvirkninger, som resulterer i en tilstand, hvor man mobiliserer energi og mental skarphed til at håndtere situationen (alarmberedskab). Eksempelvis når man er ved at komme for sent til en vigtig aftale, man får en kompliceret opgave med kort deadline, oplever en konflikt eller skal gennemføre en svær samtale. Akutte stresssituationer kalder derfor ikke nødvendigvis på særlige tiltag eller indsatser på arbejdspladsen, men er noget de fleste er gearet til at klare. En længerevarende stresssituation kan opstå, når man over længere tid befinder sig i en tilstand af alarmberedskab, Det kan ofte være et resultat af en vedvarende påvirkning, f.eks. hvis man over tid oplever konstant tidspres og højt arbejdstempo, høje følelsesmæssige krav i arbejdet, uretfærdighed, lav grad af indflydelse på egen arbejdssituation eller langvarige følelsesmæssigt belastende konflikter. Længerevarende stresssituationer kan også opstå som følge af, at man har været udsat for en belastning med en voldsom styrke, eksempelvis trusler og overfald, der kan fastholde en i en tilstand af angst. Befinder man sig i en længerevarende stress tilstand, kan dette skade ens helbred.

Identifikation af stress symptomer

Stressbelastninger kan resultere i symptomer af forskellig art. Nogle symptomer optræder hurtigt, mens andre kan komme efter længere tids belastning. Nogle personer oplever kun få symptomer og andre adskillige. Symptomernes intensitet/sværhedsgrad påvirker den enkeltes funktionsniveau og dermed den grad af sygdomsfølelse, man kan opleve. Eksempler på fysiske symptomer er fornemmelsen af indre uro, hjertebanken, hovedpine, mavepine eller smerter, mens eksempler på psykiske symptomer kan være irritabilitet, træthed, hukommelses- eller koncentrationsbesvær og depression. Symptomerne kan også komme til udtryk ved ændret adfærd, så som indesluttethed, manglende overblik, vrede, ubeslutsomhed, søvnløshed, vrede, sygefravær og nedsat præstationsevne.      

Indikatorer på, at arbejdsbetinget stress kan være et problem på arbejdspladsen i bredere forstand, kan være høj sygefraværsprocent, hyppig personaleomsætning, hyppige konflikter mellem ansatte eller grupper af ansatte, klager fra ansatte, antallet af arbejdsskader m.v. Også forhold som lav brugertilfredshed, konflikter med bruger/borger/pårørende osv. kan indikere, at arbejdsbetinget stress kan være et problem.

Rammes ansatte af arbejdsbetinget stress, kan dette have store omkostninger både for den enkelte og for arbejdspladsen, hvorfor det er vigtigt at arbejde målrettet med indsatser, der forebygger arbejdsbetinget stress.

Forebyggelse af arbejdsbetinget stress

Forebyggelse af arbejdsbetinget stress er et fælles ansvar på kommunens arbejdspladser. Det forventes, at der arbejdes systematisk med så vidt muligt at reducere stressorer samt styrke positive arbejdsmiljøfaktorer, der bidrager til trivsel og personlig udvikling samtidig med at de modvirker belastende forhold i arbejdsmiljøet. Det forudsættes, at MED-systemet er en aktiv part i dette arbejde.

Positive faktorer, der har afgørende betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø, kan være oplevelsen af meningsfyldt arbejde, forudsigelighed i arbejdet, oplevelsen af social støtte, anerkendelse samt indflydelse på omgivelser og vilkår i arbejdet. Særligt belastende forhold kan være oplevelsen af urealistiske krav og forventninger til opgaveløsningen, uklare roller i samarbejdet om kerneopgaven, store og hyppige forandringer, høj kompleksitet i opgaveløsningen samt vanskelige samarbejdsrelationer. En forebyggende indsats kan således bestå af en analyse af de nævnte faktorer efterfulgt af tiltag, der højner de positive faktorer, og som mindsker belastende forhold.

Det er vigtigt, at forebyggelsesarbejdet planlægges, så det bliver en sammenhængende helhed, der inddrager tilrettelæggelse af arbejde og arbejdsforhold, sociale relationer og kommunikation, følelsesmæssige krav samt andre arbejds­­­miljøfaktorer. Vigtige aktiviteter i dette arbejde er bl.a. MED-udvalgets årlige arbejdsmiljø­drøftelse, arbejdsmiljø­grup­pens sikkerhedsgennemgang samt risikovurdering i forhold til arbejdsskader og nær-ved ulykker, udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (APV) samt den trivselsmåling, kommunen gennemfører mindst hver tredje år.

Håndtering af arbejdsbetinget stress

En stressreaktion skelner ikke mellem private og arbejdsrelaterede årsager, og stress opstår ofte i et samspil mellem forskellige forhold. På arbejdspladsen er det de arbejdsrelaterede forhold, som vi kan håndtere og ændre på. Selvom belastninger affødt af private forhold ikke noget som arbejdspladsen direkte kan påvirke, så kan der fra arbejdspladsens side udvises forståelse for de forskellige livssituationer, ansatte befinder sig i, f.eks. ved - i det omfang, det af hensyn til driften er muligt - at være fleksibel i forhold til arbejdstilrettelæggelsen.  

Ses der hos en ansat eller grupper af ansatte tegn på arbejdsbetinget stress, skal situationen håndteres, og et godt afsæt kan være en konstruktiv dialog mellem leder og medarbejder(e). Dialogen kan f.eks. omhandle fleksibel arbejdstilrettelæggelse, opgaver eller brug af kommunens tilbud om psykologbistand, og formålet kan både være at forebygge en sygemelding eller sikre en god tilbagevenden til arbejdspladsen efter en stressrelateret sygemelding, men sådanne tiltag må ikke stå alene. Helt overordnet handler det om at få afdækket belastninger og de faktorer, som bidrager til at udløse stressreaktionerne, og derefter at iværksætte tiltag, der eliminerer eller reducerer de belastende forhold.      

Ansvar og roller

Leder, medarbejder, kolleger og medarbejderrepræsentanter har forskellige roller og ansvar på arbejdspladsen, men fælles for alle er, at man hver især har et medansvar for et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det forventes derfor, at alle bidrager til den samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til forekomsten af arbejdsbetinget stress. 

Medarbejder:

• Er hinandens arbejdsmiljø og opmærksomme på hinandens trivsel
• Kommunikerer med hinanden og omgås på en måde, der bidrager til gode samarbejdsrelationer
• Påtaler problemer med arbejdsmiljøet konstruktivt og bidrager til at løse disse
• Opfordres til at gå til leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant, hvis man oplever stress symptomer, eller bliver opmærksom på symptomer hos ens kolleger.  

Ledelse:

• har et særligt ansvar for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – herunder at der arbejdes for at højne positive faktorer i arbejdsmiljøet og at reducere belastende forhold
• er opmærksom på stresssymptomer og reagerer på disse. Det forventes, at der tages hånd om ansatte, der oplever arbejdsbetinget stress – enkeltpersoner såvel som grupper
• er opmærksom på, at ikke kun den eller de personer, der direkte berøres af arbejdsbetinget stress, men også resten af arbejdspladsen påvirkes af belastninger og faktorer, hvorfor der kan være behov for mere generelle arbejdsmiljøtiltag på arbejdspladsen
• sørger i samarbejde med MED- og Arbejdsmiljøgruppen for, at der udarbejdes arbejdspladsvur­deringer, og at disse indeholder en vurdering af, om der findes belastende forhold i arbejdet, som kan bidrage til arbejdsbetinget stress
• inddrager Arbejdsmiljøgruppen i at drage læring af konkrete stresssituationer med henblik på forebyggelse af lignende hændelser. MED inddrages i de mere overordnede strategiske opgaver, jf. MED-aftalen

Kollega/arbejdsfællesskab:

• bidrager til et godt arbejdsmiljø, ved at være opmærksomme på hinandens trivsel og sammen løse de arbejdsmiljøproblemer, der eventuelt måtte være, således at arbejdsbetinget stress i videst muligt omfang forebygges
• forventes at bidrage til en organisationskultur med normer og værdier, som aktivt styrker gode samarbejdsrelationer
• udviser forståelse for og hensyn til kolleger, der rammes af arbejdsbetinget stress.

MED og arbejdsmiljøgruppen:

• forventes at bidrage til en organisationskultur med normer og værdier, som aktivt styrker gode samarbejdsrelationer og et godt psykisk arbejdsmiljø
• sørger for, at der udarbejdes arbejdspladsvurderinger og at APV’en indeholder en vurdering af, om der findes belastende forhold i arbejdet, som kan bidrage til arbejdsbetinget stress, ligesom emnet drøftes i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse
• arbejdsmiljøgruppen drøfter konkrete stresssituationer med henblik på forebyggelse af lignende hændelser. MED inddrages i de mere overordnede strategiske opgaver, jf. MED-aftalen
• arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten har begge har en vigtig rolle i forhold til at bistå med viden om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt at medvirke til forebyggelse af arbejdsbetinget stress
• arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter skal behandle alle henvendelser om arbejdsbetinget stress med alvor. Det aftales med medarbejderen, hvordan problemet håndteres bedst muligt, f.eks. ved henvendelse til leder, arbejdsmiljøgruppen eller MED-udvalget
• arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter bidrager konstruktivt til, at situationer med arbejdsbetinget stress håndteres og løses.

Denne retningslinje er aftalt i Hovedudvalget den 6. december 2022, og den omfatter alle ansatte i Lyngby-Taarbæk kommune, samt ansatte på selvejende institutioner med hvem kommunen har en driftsoverenskomst, hvoraf det fremgår, at disse er omfattet af kollektive aftaler og overenskomster m.v. indgået mellem KL og de faglige organisationer, jf. Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Lyngby-Taarbæk Kommune § 1.

Der er tale om en obligatorisk retningslinje, jf. Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne § 9.

Retningslinjen træder i kraft den 6. december 2022 og gælder, indtil der i Hovedudvalget er opnået enighed om en ændring.

Denne retningslinje evalueres, når arbejdstager- eller arbejdsgiversiden i Hovedudvalget måtte ønske det.

• Aftale om sundhed og trivsel på arbejdspladsen, KL og Forhandlingsfællesskabet
• Den lokale MED-aftale
• Referat fra Hovedudvalgets møde den 6. december 2022
• Retningslinje for ansattes sygefravær – herunder sygefraværssamtaler
• Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26/9-2020
• AT-vejledning 4.1.1-1 om stor arbejdsmængde og tidspres (7. december 2021)

Derudover henvises til kommunens intranet, hvor der findes viden og værktøjer m.v.