Lyngby Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune tester www.minfeedback.dk

Hjemmeside, hvor du som borger kan dele dine erfaringer med de tilbud, som de har deltaget i via jobcentret

Minfeedback.dk (åbnet nyt vindue) er en hjemmeside, hvor borgere deler deres erfaringer med de tilbud, som de har deltaget i via jobcentret – eks. jobsøgningskurser, uddannelse, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. På den måde kan andre lade sig inspirere til at deltage i forløb, som passer til deres egen situation og behov for opkvalificering til job eller uddannelse.

Hvis du er a-dagpengemodtager eller jobparat kontanthjælpsmodtager vil du modtage en invitation til at dele dine erfaringer kort tid efter, at du har afsluttet et forløb. Det er frivilligt, om du vil dele dine erfaringer, og det er helt anonymt.

Hvis du er en virksomhed og har borgere ansat i praktik eller løntilskud, vil borgerens feedback blive vist under den branche din virksomhed tilhører. Ønsker du at dit virksomhedsnavn skal præsenteres sammen med borgernes feedback, skal du blot kontakte jobcentret.

Minfeedback.dk er iværksat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og udviklet i tæt samarbejde med jobcentrene i Gentofte, Glostrup, Lyngby-Taarbæk, Odense og Slagelse samt STAR og IT-virksomheden Alldialogue.

For yderligere information kontakt udviklingskonsulent Mette Ringius, metri@ltk.dk eller 29327549

Kontakt

Center for Arbejdsmarked - Jobcenter

Toftebæksvej 12
45 97 30 00