Lyngby Taarbæk Kommune

Spøgelsesjagt i Lyngby

Tag forskud på Halloween-uhyggen med en spøgelsesjagt gennem Lyngbys historiske steder fredag den 27. oktober kl. 18-20.

Halloween står for døren, og det markerer Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv med  en spøgelsesjagt gennem historiske steder i byen.
Genfærdet ’Anna’ er blevet vakt til live, og sammen med borgere fra fortiden skal deltagere stede genfærdet til hvile igen.

Stadsarkivar Mette Hensriksen lover, at det både bliver uhyggeligt, sjovt og stemningsfuldt, og at arrangementet henvender sig til alle børn og voksne, der elsker historiefortælling, spænding og ikke mindst et godt gys.


- Vi glæder os rigtig meget til at give borgere en stemningsfuld og anderledes oplevelse. Det bliver lidt ligesom at træde ind i et teaterstykke, hvor  udklædte skuespillere og statister  fra gamle dage fortæller spøgelseshistorier  samtidig med, at lys- og  lydeffekter, græskar og lanterner sætter en uhyggelig og stemningsfuld kulisse, fortæller hun.                                                                                                                                                                                                                 

Faktaboks

Arrangementet er gratis og for alle, som kan lide et godt gys. 

Hvornår: Fredag den 27. oktober.  Man kan gå turen i tidsrummet kl. 18-20.

Start: Lyngby Nordre Mølle (Den Gamle Mølle på Lyngby Hovedgade 24a)

Slut:  Frieboeshvile, Lyngby-Hovedgade nr. 2,  hvor der serveres græskarsuppe

Følg med på Stadsarkivet facebookside; Stadsarkivet.ltk.dk

På spøgelsesturen kommer deltagerne rundt på historiske steder som Lyngby Mølle, Lyngby Kirkegård og Schweizerhuset. Turen slutter på det gamle landsted, Friboeshvile ( blot et par minutters gåafstand fra biblioteket), hvor den gamle General Frieboe holder fest for sine gæster og byder på græskarsuppe.

Arrangeret af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

Kontakt

Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Lyngby Hovedgade 2A
2800 Kgs. Lyngby
45 88 43 83
Se vores åbningstider på www.stadsarkivet.ltk.dk