Lyngby Taarbæk Kommune

Årets virksomhed: Irma på Sorgenfri Torv

Irma Sorgenfri Torv modtager prisen som Årets virksomhed 2018 for at vise socialt ansvar og hjælpe borgere med særlige udfordringer med at komme i job eller uddannelse.

”Irma Sorgenfri Torv fortjener stor ros og anerkendelse for deres engagement og sociale ansvar, og jeg er stolt af, at vi kan samarbejde med de lokale virksomheder om at give de af vores borgere, som af forskellige årsager har haft svært ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, en mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger formanden for Beskæftigelses- og integrationsudvalget Søren P Rasmussen.

Irma Sorgenfri Torv har haft et tæt samarbejde med jobcenter Lyngby-Taarbæk siden 2016, hvor flere borgere har været i forløb.

Butikschef Annie Vetter siger: ”Jeg er sådan set ikke så optaget af om borgerne har en diagnose eller andet – jeg fokuserer på det, som borgeren er god til og som han/hun kan bidrage med. Alle de borgere, der har været i forløb hos os, har bidraget med noget særligt – og så har de løst nogle helt praktiske opgaver.”

Prisen ’Årets Virksomhed’ uddeles af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Borgmester Sofia Osmani og formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Søren P Rasmussen overrakte prisen tirsdag d. 27. november 2018. Overrækkelsen fandt sted i Irma på Sorgenfri Torv.

Kontakt

Center for Miljø & Plan - Plan og Erhverv

Lyngby Rådhus
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby