Der forventes svar i uge 51.

Ad 1)

Forvaltningens administrative deadline for sagen vedr. øget kapacitet i dagtilbud, der blev endeligt besluttet i Kommunalbestyrelsen 25. november, var 14. oktober 2021. Det var på daværende tidspunkt forvaltningens bedste bud på en løsning, da der ikke var en opmærksomhed på muligheden for fysisk kapacitet på Virum Skole.

Forvaltningen gik i november, efter Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 8. november og med forbehold for Kommunalbestyrelsens beslutning i sagen den 25. november, i dialog med en række dagtilbud om opnormeringer – midlertidige og varige. Flere ledere gav udtryk for bekymring over rekrutteringssituationen, som længe har givet de fleste dagtilbud udfordringer. I sidste uge var tilbagemeldingerne fra de dagtilbud, der skal rekruttere til midlertidige kapacitetsløsninger, at de ikke anser det for muligt. Med den store mangel på arbejdskraft opleves det udfordrende, men muligt at rekruttere til varige stillinger, men helt umuligt at rekruttere især uddannet personale til midlertidige stillinger. På denne baggrund har forvaltningen påbegyndt overvejelser om andre løsningsmuligheder.

Ad 2)

Forvaltningen kan ikke garantere, at resten af planen kan realiseres. Det er forvaltningen bedste forslag til en løsning i en svær situation, hvor der mangler fysisk kapacitet. Forvaltningen er derfor også meget opmærksom på at forelægge det politisk, så snart der opstår udfordringer med de besluttede løsninger. Derudover får udvalget få en status ved alle udvalgsmøder frem til 1. maj.

Forvaltningen og de dagtilbudsledere, som forvaltningen er i konkrete drøftelser med om de varige kapacitetsudvidelser anser det for realistisk at gennemføre rekrutteringer til de varige tiltag (fx de fleste af opnormeringerne, de ombyggede naturbusser, m.v.), men anser de midlertidige kapacitetsløsninger, herunder de fire midlertidige ”skovbusser”, som værende stærkt udfordrede og ikke umiddelbart mulige at gennemføre.

Ad 3)

Skolerne er vant til at løse udfordringen med at rekruttere mere personale, samt frigøre eksisterende personale, når man modtager 1. maj-børnene. SFO-personale frigøres bl.a. til 1. maj-børn ved at nogle pædagogers deltagelse i undervisningen reduceres. Virum Skoles ledelse peger endvidere på, at skolens organisation er langt større end dagtilbuddenes. Alene skolens SFO- og klubpersonale har samme omfang som kommunens største dagtilbud. Fra forvaltningens løbende dialog med skolerne synes det for nuværende lettere for skolerne at rekruttere pædagogisk personale end for dagtilbuddene.

Ad 4)

Forvaltningen peger på Virum Skole, fordi der er en unik bygningskapacitet lige nu i form af de gamle klubpavilloner. For de øvrige skoler vil en sådan beslutning betyde større forstyrrelser af skolens drift, idet der ikke på samme vis er overskydende lokaler. Samtidig gør omfanget af skolestartende børn (96) på Virum Skole en stor forskel og reducerer således antallet af børn i kommunens dagtilbud med ca. 80 børn. Det skal dog bemærkes, at beregningerne er med forbehold for en øget tilgang af børn, som opskrives med pasningsgaranti.

Ad 5)

Der indførtes tidlig SFO-start i 2011. Der fremgår følgende af sagsfremstillingen: ”På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet d. 13. oktober 2010 gav Børne- og Fritidsforvaltningen udvalget en orientering om pladsudviklingen på dagtilbudsområdet og kortlagde udfordringerne med at få dækket kommunens pasningsbehov inden for den nuværende kapacitet. I den forbindelse bad udvalget Børne- og Fritidsforvaltningen at udarbejde en model for tidlig SFO-start på alle skoler.” Om motivationen for beslutningen fremgår endvidere: ”Samtidig viser erfaringer fra andre kommuner, at den tidligere skolestart kan give børnene en god og tryg skolestart og bidrage positivt til klassedannelsen.” De nærmere begrundelser for valget af datoen 1. maj fremgår ikke af sagen. Forvaltningen bemærker, at denne dato anvendes i mange kommuner. Det kan således være med inspiration ude fra.

Ad 1)

På Bøgely er der påvist indhold af tjærestoffet benz(a)pyren på et delareal ved lågen (F31) mellem børnehaven og spejderhytten. Der er påvist indhold på 3,3 mg/kg tørstof. Grænsen for forurening, kaldet afskæringskriteriet, er på 3,0 mg/kg tørstof. Afskæringskriteriet betegner den grænse, hvor kontakten til jorden skal afskæres. I den konkrete sag medfører det, at jorden fjernes og erstattes med ren jord. Kontakten til jorden kan, hvis det er praktisk muligt, også afskæres på andre måder f.eks. af fast belægning eller lign. Forureningen er påvist i en jordprøve, der repræsenterer de øverste 25 cm jord målt fra terræn.

Såvel Bøgely som spejderhytte syd undersøges for terrænnær forurening (forklassificeres). Forvaltningen afventer resultater af jordprøverne sidst i denne uge. Påvises der terrænnær forurening på andre steder, vil denne jord sandsynligvis også blive fjernet. Alternativ afskæres muligheden for kontakt med jorden.

På ejendomme med følsom anvendelse (f.eks. børneinstitutioner), skal det sikres, at jorden inden for den øverste halve meter er uforurenet på ubefæstede arealer, når der udføres bygge- og anlægsarbejde jf. jordforureningslovens §72b stk. 2. Miljømyndigheden har ikke hjemmel til at kræve undersøgelser af jorden, hvis der ikke udføres bygge- eller anlægsarbejde. Altså vil en daginstitution i almindelig drift ikke undersøges for jordforurening.

Forløbet for Bøgely følger den almindelige praksis på området. Jorden undersøges geoteknisk og miljøteknisk i forbindelse med planlagte bygge- eller jordhåndteringsaktiviteter. Ved disse undersøgelser er der opdaget en hidtil ukendt forurening, og miljømyndigheden er blevet orienteret. Grundejer planlægger af fjerne forureningen, og miljømyndigheden følger processen og orienterer Region Hovedstaden, når arbejdet udført eller hvis forureningen mod forventning ikke kan fjernes. Region Hovedstaden kortlægger forurening, der efterlades på ejendommen.

Benz(a)pyren er ikke et mobilt stof, det forventes dermed ikke at sprede sig væsentligt i jorden. Stoffet er et tjærestof, der kan findes i forbindelse med asfaltforekomster, tung olie og som diffus forurening i områder, hvor der er brændeovne. Stoffet er så almindeligt forekommende, at det indgår de mest almindelige analyser for jordprøver.

En tilsvarende forurening vil kunne findes i villahaver, parker og andre institutioner. Fundet er ikke udtryk for at Bøgely er særligt udsat.

Ad 2)

Der er ikke i vores arkiver registreret oplysninger om et fravalg af at undersøge ejendommen. En sandsynlig forklaring kunne være, at institutionen er etableret i 1978 dvs. før jordforureningsloven trådte i kraft, og før det var almindeligt anvendt at undersøge jorden som vi gør i dag. Tegninger af legepladsen viser bl.a. en låge mellem børnehaven og spejderhytte på omtrent samme sted som lågen findes i dag. Feltet med forurenet jord ligger lige inden for lågen på børnehavens grund. Selvom der siden 1978 er foretaget ændringer af legepladsen, har der ikke været jordarbejde lige inden for lågen, og arealet er sandsynligvis ikke blevet undersøgt af den årsag. Det er almindelig procedure, at jord kun undersøges, hvis der er årsager til det f.eks. større gravearbejder, spild eller lign.

Visse oversigtstegninger af legepladsen fra 1985 viser, at der har ligget sveller i området, hvor benz(a)pyren-forureningen er fundet. Benz(a)pyren kan stammer fra disse sveller, hvis de har været behandlet med tjæreholdige produkter.

Som nævnt overfor er der flere kilder til forurening med benz(a)pyren (asfaltstumper, deposition fra brænderøg o.l) Det kan derfor ikke afgøres, hvornår forureningen er opstået. Den behøver ikke være tilbage fra etableringen af børnehaven, og selv hvis der var udført en undersøgelse af jorden på etableringstidspunktet, kan forureningen være opstået siden da.

Legepladsen er forsynet med nye legeredskaber i 2015. Tegninger viser, at der ikke har været graveaktiviteter i området, hvor der er påvist benz(a)pyren-forurening.

Ad 3)

Forvaltningen modtager løbende information fra ekstern rådgiver, således at der kan tages aktion med det samme. Den endelige rapport fra forklassificeringen forventes i uge 46. To dage efter information sendt til kommunalbestyrelsen, altså den 10. november 2021, har forvaltningen således modtaget information om spejdergrunden:

I forbindelse med undersøgelserne udført på spejdergrunden er der påvist forurening over afskæringskriteriet i to området. Det drejer sig om det nordvestlige hjørne af grunden (felt 34) og et område sydvest for spejderhytten (felt 44).

Ved forklassificeringen er der udtaget jordprøver i to dybder hhv. 0-0,25 m under terræn og 0,25-0,5 m under terræn. Jordprøverne er taget over hele den tilgængelige del af de to grunde. Der er ikke udtaget prøver under flisebelægninger og i den tæt bevoksede jordvold i det sydvestlige hjørne af spejdergrunden.

I det nordvestlige hjørne er der påvist indhold af bly over afskæringskriteriet i forbindelse med den første geotekniske og miljøtekniske undersøgelse på ejendommen. Området med blyforurening blev afspærret for at forhindre kontakt med jorden. Der er påvist indhold af bly på 410 mg/kg tørstof i en prøve udtaget i intervallet 0-0,5 m under terræn. Afskæringskriteriet er på 400 mg/kg tørstof.

Bly i jorden kan stamme fra metalforurening, gamle batterier eller lign. Bly er et at de tungmetaller, der altid analyseres for i forbindelse med bortskaffelse af jord.

I området sydøst for spejderhytten, felt 44, er der påvist olieforurening i terræn. Det påviste indhold er på 540 mg/kg tørstof. Afskæringskriteriet er på 300 mg/kg tørstof.

Indholdet af oliestoffer i de terrænnære prøver indikerer, at jorden også kan være forurenet dybere end 0,5 m u.t. Jorden er ikke undersøgt i større dybde, og omfanget af forureningsudbredelse kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. Forurening er ikke påvist i de felter, der ligger omkring felt 44, hvilket indikerer, at forureningen ikke har større udbredelse i den terrænnære jord. Den dybereliggende forurening kan oprenses ved senere arbejde på ejendommen f.eks. i forbindelse med opførelse af ny daginstitution. Miljømyndigeden orienterer Region Hovedstaden om forurening, og afgravning, når arbejdet er udført. Der udtages jordprøver efter afgravning for af dokumentere indholdet i jorden efter afgravning. Efterlades en forurening, kan regionen kortlægge arealet, hvis det ikke oprenses.

Den påviste olie kan stamme fra spild i forbindelse med fyldning af olietanken på ejendommen, eller spild fra påfyldning/brug div. maskiner anvendt på ejendommen.

Spejdergrunden er følsom anvendelse ligesom daginstitutionen. For at sikre brugere ikke kommer i kontakt med den forurenede jord i de to områder, vil jorden blive afgravet til 0,5 m under terræn og hullerne opfyldes med rene grusmaterialer eller lignende.

Overståede bygger på rådata tilsendt af sagens miljørådgiver, TRE. Kommunen har endnu ikke modtaget rapporten inkl. rådgivers vurderinger og anbefalinger. Det er prioriteret at informere på nuværende grundlag, da den påviste forurening kræver information af spejderne.

Der kan løbende komme nye anbefalinger, som data fra ejendommen bliver behandlet og risikovurderet. Databehandling vil dog ikke ændre på, at der skal udføres afskærende tiltag. Indeholder den endelige rapport væsentligt ændrede konklusioner og anbefalinger vil forvaltningen orientere igen.

Spejderklubben som benytter arealet er orienteret om fundet af forurening, og om at de foretages oprensning.

Børne- og Undervisningsministeriet har i en pressemeddelelse den 11. november 2021 oplyst, at der politisk er indgået en aftale, hvor man fremadrettet korrigerer Danmarks Statistiks hidtidigt offentliggjorte tal for normeringer i dagtilbud. Ministeriet har på den baggrund omregnet Danmarks Statistiks opgørelse af normeringer for 2020 (seneste regnskabsår).

Den korrigerede opgørelse ændrer normeringstallet med følgende:

1. Der benyttes en lederandel på 85 procent frem for 100 procent.
2. Børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, skal sikres en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år. Det betyder, at de får en vægt på 2 i den periode.
3. De statslige puljemidler til sociale normeringer skal trækkes ud af normeringsopgørelsen. De kan dog først fraregnes i 2024, når data herom for 2023 foreligger og ændrer p.t. ikke opgørelsen.

Ministeriet har udarbejdet en oversigt over betydningen for de enkelte kommuner i 2020 (seneste regnskabsår).

For Lyngby-Taarbæk Kommune fremgår at de korrigerede tal er:

• Vuggestue - 3,1 børn pr. pædagogisk personale (ingen ændring til hidtidig opgørelse)
• Børnehave - 6,2 børn pr. pædagogisk personale (6,0 i hidtidig opgørelse).

Den korrigerede opgørelse ændrer tallet for en lang række kommuner - især på Børnehaveområdet.

Forvaltningen har ikke umiddelbart adgang til den mere præcise metode for den justerede beregning - og Danmark Statistiks opgørelse indeholder i sig selv en lang række faktorer.

Hvis der tages udgangspunkt i de korrigerede normeringstal på henholdsvis 3,1 (Vuggestue) og 6,2 (Børnehave) i 2020 (regnskabstal) kan der imidlertid opstilles følgende skønnede beregning for normeringen i 2022 (budgettal) med forøgelsen af budgettet til dagtilbudsområdet.

Med udgangspunkt i budgettet for 2022, kan der beregnes en skønnet normering på

• Vuggestue - 2,8-2,9 børn pr. pædagogisk personale
• Børnehave - 5,7-5,8 børn pr. pædagogisk personale

Opgørelsen baserer sig på følgende forudsætninger:

• En pct-vis forøgelse i normeringen ift. 2020 svarende til den forøgede budgettildeling med budget 2022 (incl. pulje til statslige minimumsnormeringer)
• At det oprindelige budget anvendes som i 2020, og at det forøgede budget til dagtilbuddene i 2022 anvendes fuldt ud til personale - idet udnyttelsesgraden af den forøgede bevilling i beregningseksemplet dog er sat til at variere mellem 80-100 pct. (se nedenfor).
• En fordeling på 60-40 pct. mellem pædagoger og pædagogisk personale i øvrigt ved det forøgede budget i 2022.
• Der er ikke taget højde for evt. overførsel af mindre forbrug fra 2021 til 2022 - og der er ikke taget højde for evt. yderligere mindre forbrug i 2022.

Normering 2020

Normering 2020	Udnyttelsesgrad 100 pct.	Udnyttelsesgrad 90 pct.	Udnyttelsesgrad 80 pct.
3,1	2,8	2,9	2,9
6,2	5,7	5,7	5,8

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der forskellige skoletilbud for børn med funktionsnedsættelser af udviklingsmæssig karakter, herunder autisme (Sorgenfriskolen, Hummeltofteskolens gruppeordning), ADHD (Lundtofte skoles gruppeordning og Heldagsskolen) og generelle indlæringsvanskeligheder (Sorgenfriskolen).

Størstedelen af de børn, kommunen visiterer til specialiserede skoletilbud, får plads i et af kommunens egne tilbud, mens enkelte grundet kompleksitet i funktionsnedsættelse visiteres til mere specialiserede tilbud i andre kommuner. Forvaltningen oplever, at der er pres på de interne specialtilbud og har ligeledes de seneste år oplevet, at de mere specialiserede tilbud i andre kommuner ikke har haft de ønskede pladser til børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

Aktuelt starter ny-visiterede børn i deres nye tilbud 1-2 måneder efter visitation, nogle gange endnu hurtigere. Børn, der målgruppevurderes til specialtilbud forud for skolestart i 0. klasse, får plads på tidspunktet for deres opstart af skolegang.

Der kan være sager, der trækker ud, fx hvis forældre klager over afgørelse. Der kan også være sager, hvor det kan opleves sådan, at der går tid fra den begyndende dialog om eventuel visitation til, at der er en afklaring. Det skyldes de forskellige kvalificerende processer, der er frem mod en visitation, hvor der arbejdes med afdækning af barnets behov samt - så vidt muligt - arbejdes med, om barnet med den rette støtte kan trives og udvikle sig så tæt på almenmiljøet som muligt.

I sammenhæng med omstillingen af det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet arbejder forvaltningen målrettet på at udvikle de nødvendige tilbud. Forvaltningen arbejder bl.a. med

• Etablering af ”mellemformer” på almenskolerne til gavn for de børn og unge, der har brug for det.
• Udvidelse af målgrupperne på Sorgenfriskolen (fx jævnfør politisk beslutning i juni 2020 om oprettelse af en ny gruppe på Skovbrynet 44)
• Mere fleksibel brug af specialtilbuddenes ressourcer
• Oprettelse af ekstra pladser i specialklasse, når der er behov for det, og det er pædagogisk og undervisningsmæssigt meningsfuldt.

Ifølge Folkeskoleloven § 5 stk. 2 skal der undervises i idræt på alle klassetrin. Svømmeundervisning kan efter lokal afgørelse indgå som en obligatorisk del af idrætsundervisningen. Af bilag 3 til styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Lyngby-Taarbæk Kommune fremgår det, at eleverne tilbydes svømmeundervisning i 30 timer på 4. årgang.

Alle grundskoler har i skoleåret 2020/21 fulgt en nødbekendtgørelse, som har betydet, at der ikke er blevet gennemført undervisning i alle grundskolens fag. Skolerne er ikke forpligtet til at erstatte timer, eleverne ikke har fået. Det gælder for alle grundskolens fag, der har været påvirket af COVID19 situationen.

I forbindelse med den delvise genåbning af skolerne for eleverne i 0.-4. klasse i februar 2021 godkendte Børne- og Ungdomsudvalget, at eleverne på 4. årgang modtog undervisning i et omfang af fem lektioner dagligt. Endvidere godkendte udvalget, at skolerne lokalt vurderede, hvilke faglige og sociale behov der skulle tilgodeses i de enkelte klasser. For at begrænse smittespredningen på skolerne var det også et krav, at eleverne ikke modtage undervisning på tværs af klasserne.

Endvidere har kommunens svømmehal været lukket fra den 9. december 2020 til den 19. april 2021 grundet COVID-19 restriktioner.

Det har derfor ikke været praktisk muligt at genoptage svømmeundervisningen i forbindelse med, at eleverne i 4. klasse vendte tilbage til fysisk undervisning på skolerne i februar 2021.

Lyngby-Taarbæk Kommune har en fripasordning til fritidstilbud for børn med særlige behov. Hvis der skal laves en fripas-ordning med baggrund i en erstatning for mistet svømmeundervisning i folkeskolen, vil der skulle tages stilling til det i Kommunalbestyrelsen, og der vil skulle afsættes budget til formålet.

Det kan supplerende oplyses, at Lyngby Svømmeklub har oprettet hold for 4.-5. klasse, der har mistet svømmeundervisning. Deltagelse kræver medlemskab af klubben og kontingentbetaling. Omkostningen hertil er ifølge svømmeklubbens hjemmeside 2.100 kr. Der er oprettet fire hold for hele sæsonen/skoleåret. De tre af holdene har fortsat ledige pladser og vurderes at være omtrent halvt fyldt op.

 -

Tabel 1: Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik ved afgangsprøven, inkl. specialklasser

	2020/21	2019/20	2018/19
Lyngby-Taarbæk Kommune	95,3 %	95,4 %	94,3 %
Rudersal Kommune	95,4 %	94,9 %	95,1 %
Gentofte Kommune	98,6 %	98,3 %	96,6 %
Gladsaxe Kommune	95,3 %	96,9 %	92,4 %

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (UVM)

Note: Opgørelserne er baseret på elever, der har aflagt alle obligatoriske prøver

Note: Indberettede prøvekarakterer fra skoleåret 2019/2020 er baseret på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysningen af folkeskolens prøver som følge af Covid-19. Dette forhold gør at evt. sammenligninger med prøvekarakterer fra tidligere år skal foretages med ekstra varsomhed. I 2020/2021 blev de bundne prøver i dansk og matematik afholdt.

Tabel 2: Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik ved afgangsprøven, ekskl. specialklasser

	2020/21	2019/20	2018/19
Lyngby-Taarbæk Kommune	99,4 %	99,8 %	97,1%
Rudersdal Kommune	97,9 %	98,7 %	98,0 %
Gentofte Kommune	98,7 %	98,4 %	98,4 %
Gladsaxe Kommune	96,4 %	96,9 %	94,1 %

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (UVM)

Note: Opgørelserne er baseret på elever, der har aflagt alle obligatoriske prøver

Note: Indberettede prøvekarakterer fra skoleåret 2019/2020 er baseret på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysningen af folkeskolens prøver som følge af Covid-19. Dette forhold gør at evt. sammenligninger med prøvekarakterer fra tidligere år skal foretages med ekstra varsomhed. I 2020/2021 blev de bundne prøver i dansk og matematik afholdt.

 

Svar den 11. oktober 2021 på supplerende spørgsmål:

Opgørelsen af andelen, der har fået mindst 02, omfatter de elever, der har aflagt alle prøver i dansk og matematik og har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i hvert af fagene – i forhold til antallet af elever i kommunen, der har aflagt mindst én prøve. Det er Undervisningsministeriets faste opgørelsesmetode (jf. tabel 1 og 2).

Andelen af elever, der ikke aflægger nogen af prøverne, er ikke umiddelbart tilgængelige i Undervisningsministeriets database.

Nedenstående tabel viser, hvor stor en andel elever, der aflægger alle obligatoriske prøver (syv prøver i alt – fem bundne og to udtræksprøver) – i forhold til den samlede gruppe af elever, der aflægger mindst én prøve. Som det fremgår af tabellen, ligger denne andel på tværs af 4K-kommunerne på nogenlunde samme niveau, når man udelukkende ser på elever på almenområdet. Når elever i specialtilbud medregnes i opgørelsen, er der lidt større forskel de fire kommuner imellem.

Tabel 3: Andel elever på 9. klasseårgangen 2020/21, der har aflagt alle obligatoriske prøver – beregnet på baggrund af elever med mindst én prøvekarakter

	Eksklusive specialklasser	Inklusive specialklasser
Lyngby-Taarbæk Kommune	99,2 %	94,8 %
Rudersdal Kommune	98,6%	96,0 %
Gentofte Kommune	98,2 %	98,3 %
Gladsaxe Kommune	98,8 %	97,9 %

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (UVM)

Note: Elever, der modtager specialundervisning, kan fritages for undervisning i et eller flere fag (dog ikke dansk og matematik) og skal ikke aflægge prøve i de fag, som de har været fritaget for undervisning i.

Der er udarbejdet en oversigt over afsatte bevillinger på drift og anlæg i de indgåede budgetaftaler (2019, 2020 og 2021) herunder fremlagte nødvendige drifts- og anlægsbehov samt større initiativer herudover fra 2019 og frem.

I oversigten er medtaget større tillægsbevillinger i perioden 2019-2024 på driftsområdet. Samt tillægsbevillinger på anlægsområdet i perioden 2019-2030, jævnfør det godkendte 10-årige anlægsprogram i budgetaftale 2021.

Medtaget i oversigten er ikke statslige puljer til opnormeringer på området (dagtilbudsområdet samt løft af folkeskolen), samt budgetomstillinger. Endvidere indgår initiativer af mindre beløbsmæssig størrelse, tekniske ændringer m.v. ikke.

Svar på supplerende spørgsmål den 6. oktober 2021:

Nedenfor fremgår det samlede beløb afsat i perioden til dagtilbud og skoler – opdelt på henholdsvis drift og anlæg. Opmærksomheden henledes også her på at der er tale om de større tillægsbevillinger (jf. det vedlagte bilag), og at budgetomstillinger og besparelser ikke indgår.

Sammentælling initiativer på driftsrammen

i mio.kr.	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025
Dagtilbud	1,0	1,7	1,6	1,7	0,7	0,7	0,7
Skoler	28,3	35,0	44,2	47,4	45,6	44,6	44,6

Sammentælling initiativer på anlægsrammen

i mio.kr.	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030
Dagtilbud		0,6	8,4	25,2	39,8	59,9	83,3	74,0	39,8	11,0	11,0	11,0
Skoler	2,9	7,5	81,3	38,4	-11,6	13,4	1,0	31,0	51,0	71,0	70,4	80,0

Da skolerne holder sommerferie har det ikke været muligt at indsamle tilstrækkelig information til at besvare spørgsmålet fyldestgørende.

Endvidere er der siden offentliggjort en bekendtgørelse, som har betydningen for udmøntningen af frihedsgraderne Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. juni 2021. Der vil derfor komme en ny sag på i august 2021. Bekendtgørelsen har indvirkning på følgende områder:

Fravigelse af kravet om elevplan

Bekendtgørelsens § 2 giver mulighed for, at skolens leder under ansvar over for kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at skolen ikke skal udarbejde elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. Hvis skolelederen træffer beslutning herom, skal lederen straks informere kommunalbestyrelsen om beslutningen.

Fravigelse af skoledagens længde og den understøttende undervisning

Efter bekendtgørelsens § 3 kan skolen konverterer dele af eller al understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personaleforbrug for skolen i undervisningen. Andre aktiviteter kan fx være tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboløb i udvalgte fag. Det en betingelse for fravigelsen, at skolens leder vurderer, at dette er det mest hensigtsmæssige for at sikre klassens faglige udvikling. Skolelederen skal således foretage en konkret og individuel vurdering for den enkelte klasse.

Fravigelse af målsætningen om fuld kompetencedækning

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af bekendtgørelsens § 4 (i perioden 1. august til den 16. november 2021) beslutte at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning, således at en mindre del af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Fravigelse af kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapport

Bekendtgørelsens § 5 giver frihed til, at kommunalbestyrelsen i et møde kan beslutte at undlade at udarbejde kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22 i perioden frem til den 16. november 2021. Det er hensigten, at det i en kommende ændring af folkeskoleloven, der skal gælde fra den 16. november 2021, fastsættes, at en kommunalbestyrelse, der i henhold til bekendtgørelsens § 4 har truffet beslutning om, at der ikke udarbejdes kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22, ikke skal træffe en ny beslutning om at undlade at udarbejde kvalitetsrapport for, at denne beslutning kan gælde for hele skoleåret 2021/22. Da beslutningen om at undlade at udarbejde kvalitetsrapport skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, er beslutningen omfattet af delegationsforbud.

Forvaltningen forelægger på den baggrund en ny sag på de ordinære møder i august med henblik på en delegation til skolens leder omkring skoledagens længde og understøttende undervisning, samt at målsætningen om fuld kompetencedækning kan fraviges.

Forvaltningen ser med stor alvor på unges indtag af lattergas og SSP (samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi) har i forbindelse med oplysning på skolerne og i gadeplansarbejdet fokus på brugen af lattergas og de skadelige virkninger heraf.

Det er SSP’s vurdering, at brugen af lattergas blandt unge i Lyngby-Taarbæk Kommune er reduceret kraftigt gennem de sidste to år. Siden juni 2020 har ny lovgivning på området sikret mængdebegrænsning på salg af patroner, forbud mod salg til unge under 18 år samt forbud mod salg af store lattergaspatroner til private.

I forlængelse heraf har SSP kun i meget få tilfælde observeret lattergas i det offentlige rum. Siden sommeren 2020 har SSP kun modtaget én enkelt henvendelse omkring efterladte gaspatroner.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i januar 2021 gennemført en Ungeprofilundersøgelse blandt kommunens unge (i udskolingen og på ungdomsuddannelserne). Her angiver 1 procent af de unge i grundskolen, at have erfaringer med indtagelse af lattergas. For unge på ungdomsuddannelserne oplyser 1,5 procent at have indtaget lattergas inden for det seneste år. Resultaterne fra den samlede Ungeprofilundersøgelse vil blive lagt op til politisk orientering i august 2021.

SSP har fortsat stort fokus på brugen af lattergas blandt de unge, både i oplysningsarbejdet på skoler og ungdomsuddannelser samt i gadeplansarbejdet ude blandt de unge.