Ad 1)

LTK’s seneste støjkort er fra 2017.

Ad 2)

Lyngby-Taarbæk Kommune følger Miljøstyrelsens retningslinjer omkring trafikstøj. Såfremt resultaterne af den seneste forskning medfører behov for ændringer af nuværende lovgivning og grænseværdier vil Miljøstyrelsen skulle sikre en fælles landsdækkende ændring heraf.

Ad 3)

Lyngby-Taarbæk Kommune har udarbejdet ”Støjhandlingsplan 2018-2023”. I denne støjhandlingsplan er støjbelastede indsatsområder udpeget og prioriteret ud fra hvor der opnås meste støjdæmpning pr. investeret krone.

Ved nybyggeri gennemgås støjforholdene i området altid ud fra Miljøstyrelsens vejledninger og retningslinjer.

Vejdirektoratet er ansvarlig for støjafskærmning langs statsvejene – bl.a. Helsingørmotorvejen. Vejdirektoratet har ligeledes udarbejdet en støjhandlingsplan. I forbindelse med Regeringens nye infrastrukturplan 2035 ”Danmark Fremad” er beskrevet, at der skal arbejdes for at sikre at færre mennesker plages af støj fra trafikken. Parterne har derfor besluttet at afsætte en pulje på 3 mia. kr. i perioden 2022-2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Blandt de listede støjskærmsprojekter står nævnt 40 mio. kr. til projekt ved Helsingørmotorvejen i Lyngby. Nærmere oplysninger om projektet (herunder præcis lokalitet) kendes på nuværende tidspunkt ikke.

Ad 4)

Som skrevet under punkt 2 vil Lyngby-Taarbæk fortsat følge Miljøstyrelsens retningslinjer omkring trafikstøj.

Internationale anbefalinger: EU stiller krav om, at medlemsstaterne skal kortlægge støj i miljøet og udarbejde støjhandlingsplaner, men der er ikke på EU-niveau fastsat grænseværdier for støj fra trafik og anden støj i miljøet. Der er i stedet en række krav til den tilladelige støj fra nogle af støjkilderne, f.eks. i forbindelse med typegodkendelse af biler, lastvogne og motorcykler.

Der er i Danmark ingen lovgivning med faste grænseværdier for støj fra trafik, herunder støj fra vejtrafik. Men det er en del af Miljøbeskyttelseslovens formålsparagraf, at man skal forebygge støjulemper. Miljøstyrelsen har derfor fastsat nogle vejledende grænseværdier, der tilstræbes overholdt, når kommuner eller staten bygger nye veje eller udvider eksisterende veje.



Der er ikke noget krav om, at de vejledende grænseværdierne skal overholdes – heller ikke langs eksisterende veje. Ved planlægning af nyt byggeri i områder med trafikstøj er det dog som udgangspunkt et krav, at de vejledende grænseværdier skal være overholdt.

Lyngby-Taarbæk Kommune vil naturligvis følge udviklingen på både europæisk niveau og internt i Danmark.

Ad 5)

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen konkrete planer om støjdæmpende tiltag langs de kommunale veje, som for eksempel støjskærme eller støjvolde.

Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer dog altid forud for et asfaltarbejde, om en støjdæmpende belægning vil have en effekt. Generelt vil en støjdæmpende belægning, på veje, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/time eller derunder, ikke have en stor effekt.

Det at der lægges ny belægning vil i sig selv give en god støjreduktion. Motorstøjen er højre end dækstøjen ved hastigheder på 50 km/time eller derunder, men måske vil det i fremtiden være anderledes, når der kommer flere elbiler på vejen. På større veje, som omfartsvejen eller kongevejen i forlængelse af omfartsvejen, vil kommunen typisk lægge støjdæmpende belægning.

I foråret 2022 skal Lyngby Omfartsvej have ny belægning, i den forbindelse udlægges der støjreducerende asfalt.

Almene boliger/boligforeninger kan søge om kommunens tilladelse til at trække lade-kabler over/under fortov for at muliggøre opladning på vejareal fra en el-ladestander på privat grund.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde i februar 2020 redegør forvaltningen for lovgrundlaget ifm. ansøgninger om opsætning af private el-ladestandere på eller ved vejareal. Siden den politiske behandling i 2020 har forvaltningen udstedt tilladelser til at trække kablet fra en privat el-ladestander på privat grund til vejareal. Det har imidlertid vist sig, at de udformninger, som forvaltningen hidtil har givet tilladelse til, har givet tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsproblemer. Derfor har forvaltningen været i gang med at undersøge hvordan andre kommuner og politiet forholder sig til opladning på vejareal fra en el-ladestander på privat grund. Der er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, som forvaltningen har fundet. På Teknik- og Miljøudvalgets møde i november 2021 vil forvaltningen forelægge nogle principper for at håndtere ansøgningerne om at trække lade-kabler fra privat grund til kørebanen.

I henhold til Færdselsloven er det ikke muligt at reservere en parkeringsplads på vejareal, og derfor kan private el-ladestandere ikke placeres på vejareal. Derimod kan offentligt tilgængelige el-ladestandere placeres på vejareal. Kommunen er i gang med at give ladestanderudbydere mulighed for at placere el-ladestandere på offentligt tilgængelige parkeringspladser spredt over hele kommunen. Desuden har kommunen kendskab til flere virksomheder, der stiller el-ladestandere til rådighed for offentligheden, og at der er flere el-ladestandere på vej ved fx tankstationer.

En boligforening kan søge om tilladelse til at placere en offentligt tilgængelig el-ladestander på vejareal, hvor alle el-bilejere kan benytte den mod betaling.

Forvaltningen har lavet en meddelelse om belysningen i Bondebyen på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 18. august 2021.

"

1. Modernisering af belysningsanlæg – Borgerhenvendelse

Forvaltningen arbejder på en kommende sag om modernisering af belysningsanlægget i Bondebyen. Det er et forældet anlæg på mere end 40 år, der i dag står med blandede armaturer, lyskilder og master.

Bondebyen har rettet henvendelse til borgmesteren med ønsket om dialog om modernisering af belysningsanlægget i Bondebyen.

Forvaltningen har nu undersøgt de juridiske forhold i vedligeholdelseskontrakten med SEAS-NVE i samarbejde med Juridisk kontor. I henhold til aftalen har SEAS-NVE forpligtelsen til at gennemføre almindeligt vedligehold, men ikke til at foretage en udskiftning eller modernisering til et ensartet anlæg. Plan for modernisering af belysningsanlægget i Bondebyen påtænkes indarbejdet i den senere plan for evt. tilbagekøb af belysningsanlægget, og der vil derfor ikke komme en udvalgssag for Bondebyen i den kommende tid.

"

Derudover har Bondebylauget også kontaktet os, og vi har måttet give dem samme svar som i meddelelsen. Da der er en efterfølgende forhandling med SEAS-NVE kan forvaltningen endnu ikke oplyse en forventet tidsplan.

Vi har allerede udarbejdet en borgerinddragelsesproces, hvori Bondebylauget også indgår. Bondebylauget vil derfor blive inddraget, når forvaltningen er klar til at gå videre med projektet.

Kommunen har i dag 9 elbiler og 1 hybrid, svarende til 9% af kommunens personbiler.

Generelt tilbud

Forvaltningen har undersøgt de lovgivningsmæssige rammer for at etablere en sådan ordning. Kommunen har ikke den fornødne hjemmel til at etablere en ordning, der afgrænses til de berørte borgere langs Buddingevej. En aflastningsordning for støjramte borgere langs Buddingevel vil således skulle etableres som et generelt tilbud om et opholdssted til borgerne i kommunen. I så fald vil der være tale om en midlertidig forhøjelse af kommunens serviceniveau, hvilket kommunen har hjemmel til.

Kommunale tilbud m.v. der eventuelt ville kunne anvendes som opholdsrum

Antallet af relevante tilbud er, i lyset af kravet om almen adgang til tilbuddet, begrænset. Som udgangspunkt vil der være tale om tilbud, der allerede i dag har offentlig adgang. Tillige skal der fortsat være tale om tilbud, der kan tilbyde ro, og være tilgængeligt i perioden kl. 7.00 – 22.00 på hverdage. For alle tilbud vedkommende gælder det, at en forudsætning for anvendelsen som opholdssted vil være at stedet er bemandet.

De kommunale tilbud, der umiddelbart vil være relevante er især Stadsarkivet og Stadsbiblioteket. Forvaltningen har desuden været i kontakt med Rustenborg, Christians kirken / Menighedsrådshuset og Spejderhuset Isflagen, men disse er ikke umiddelbart relevante. Kommunale institutioner som skoler og børnehaver er ikke taget i betragtning.

Stadsbiblioteket

Stadsbiblioteket har åbent for almindelige biblioteksbrugere mandag – torsdag kl. 8.00- 20.00, fredag kl. 8.00 – 18.00. Biblioteket benyttes tillige til en lang række aktiviteter (musik, foredrag m.v.) udenfor almindelig åbningstid. Brugen af biblioteket som opholdssted ville indebære, at denne funktion vil skulle indpasses i forhold til stedets øvrige aktiviteter.

Med den lange åbningstid og en placering relativt tæt på Buddingevej er Stadsbiblioteket det eksisterende tilbud, der under de eksisterende rammer tilbyder den mest relevante opholdsmulighed, og forvaltningen har derfor undersøgt omkostningen ved en udvidelse af bibliotekets åbningstid til kl. 22.00 på hverdage.

Der er i dag udelukkende bemandet åbningstid på biblioteket, så der er taget udgangspunkt i at de to ekstra timers åbning i hverdagene ligeledes er bemandede (der er ikke etableret teknisk udstyr til selvbetjent åbningstid, og bygningen er ikke umiddelbart egnet til dette setup). Et opholdsrum på biblioteket vil indebære en generel udvidelse af bibliotekets normale åbningstid frem til kl. 22.00 på hverdage.

En sådan udvidelse, hvor aftentimerne sættes i vagtskema, er en væsentlig vilkårsændring for personalet. Derfor vil udvidelsen som udgangspunkt kræve en varsling til de berørte medarbejdere og en høring i MED-systemet på biblioteket. Et normalt varsel vil være på 3 måneder.

Med en absolut minimumsbemanding på en biblioteksbetjent og en biblioteksfaglig medarbejder vil lønudgiften beløbe sig til ca. 40.000 kr. om måneden. Hertil kommer udgifter til forbrug, rengøring mv. Da Stadsbiblioteket allerede bruges til genhusning af kommunens politiske møder og af musikskolen, kan man i udgangspunktet ikke forvente, at der er ro i biblioteksrummet hver aften. Der er desuden allerede planlagt en række aftenarrangementer i biblioteksrummet frem til januar 2022.

Stadsarkivet

Åbningstiden på Stadsarkivet er i dag tirsdag – torsdag kl. 10.00 – 14.00 samt lørdag fra kl. 10 - 14. I denne tid er der offentlig adgang til at besøge udstillingen. Stadsarkivet benyttes til en lang række aktiviteter udover den almindelige åbningstid, herunder kommunale vielser. Et muligt opholdsrum vil derfor skulle deles med de øvrige brugere af Stadsarkivet.

Oprettelse af et særskilt kommunalt tilbud

Oprettelse af et opholdsrum som et nyt kommunalt tilbud må forventes at have en betydelig udgift. En belysning af udgifterne og forudsætningerne for oprettelsen af et sådant tilbud vil kræve en større analyse, som ligger udenfor rammen af politikerspørgsmål.

Der er fem skraldespande ved Havnehyttens område, som forpagterne af havnehytten tømmer for skrald i åbningsperioden. Ved spidsbelastninger assisterer Arealdrift forpagteren med tømning og renholdelse.

Herudover er der otte skraldespande fra Havnehyttens område, langs Søpromenaden og til I.H. Mundts vej, hvor Arealdrift står for tømningen. På denne strækning opjusterer Arealdrift tømningen i sommerhalvåret, og tømningsfrekvensen har indtil videre vist sig at være tilstrækkelig. Arealdrift vil i den kommende periode være opmærksom på, om tømningsfrekvensen fortsat passer med affaldsmængden.

Der findes affaldsspande i Kanalparken. De er af æstetiske og driftsmæssige hensyn placeret ved ind-/udgange til Kanalparken. Det er samme model som er implementeret i mange andre parker. Det er en beslutning der ligger nogle år tilbage, som har optimeret vores tømning, og dermed økonomien på tømning.

Det fungerer generelt rigtig fint, der kan dog være en kort tilvænningsperiode, hvor skraldespande er flyttet. I Kanalparken har det været sådan fra start efter seneste projektperiode dernede. Udover tømning af skraldespande, bliver der ´pirket´ affald efter behov, når skraldespandene bliver tømt.

Forvaltningen har været i dialog med Lyngby-Taarbæk Forsyning, som gennemfører projektet og forhørt om reetablering af anlægget. Forsyningen oplyser, at de i løbet af juli måned 2021 vil opstarte en grubning af området. Dvs. jorden bliver bearbejdet, og herefter vil der blive sået græs og udlagt flis. Beplantningen i området bag græsarealet vil blive plantet i slut september/start oktober.

Kommunen kan ifølge §42 i miljøbeskyttelsesloven påbyde en virksomhed at nedbringe støjgenen, hvis genen er væsentlig samt påbyde konkrete støjgrænser. Desuden kan kommunen påbyde, at en virksomhed dokumenterer ved en akkrediteret støjmåling (miljømåling- ekstern støj), at de påbudte støjgrænser er overholdt. Når kommunen skal vurdere om en støjgene er væsentlig, tages der udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastningen. Det kan oplyses, at der i øjeblikket sagsbehandles en klage over støj fra Skovridergårdsvej

Ad 1) Fartdæmpere på Lyngbygårdsvej

På Lyngbygårdsvej mellem Sorgenfrigårdsvej til Lundtoftegårdsvej er den tilladte hastighed 50 km/t, men der er etableret en hastighedszone på 40 km/t og fartdæmpende foranstaltninger.

I 2016 foretog kommunen en trafiktælling på vejen ud for nr. 114. Tællingen viser, at gennemsnitshastigheden ligger under 40 km/t, så derfor vidner tællingen fra 2016 ikke om hastighedsproblemer.

Vejreglerne anbefaler, at der er 100 m og maksimalt 150 m mellem fartdæmperne i en hastighedszone på 40 km/t. Fordi så vil de færreste bilister overskride hastigheden imellem fartdæmperne. Desuden skal skiltet med hastighedszonen stå ca. 20 m fra den første fartdæmper og minimum 25 m efter et vejkryds.

Der er ca. 70 m mellem ”busbumpet” og Sorgenfrigårdsvej, så derfor er ikke plads til flere fastdæmpere i hastighedszonen mellem Sorgenfrigårdsvej og ”busbumpet”.

Mellem ”busbumpet” og Lundtoftegårdsvej er der en vejindsnævring, hvor den 2-sporede vej indsnævres til et spor, og der er anlagt fodgængerfelt med torontoanlæg over (trafiklys der blinker gult). Vejindsnævringen er også en fartdæmper. Der er ca. 150 m mellem busbumpet og vejindsnævringen, og afstanden er således i tråd med vejreglernes anbefalede afstand.

På strækningen mellem vejindsnævringen og Lundtoftegårdsvej er de to kørespor indsnævret fra vejmidten, og denne udformning har også karakter af en fartdæmper.

Ved besigtigelse af vejen d. 2. juli ´21 registrerede forvaltningen, at den skiltede hastighedszone er placeret forkert. Skiltningen er placeret, så det kun er ”busbumpet”, der ligger indenfor hastighedszonen. Derfor vil forvaltningen gå i dialog med Nordsjællands Politi om hvor færdselstavlerne (E 53 og E 54) er placeret korrekt ift. fartdæmperne. Når skiltene flyttes, forventer forvaltningen, at skiltene vil få større opmærksomhed, også fordi området med den skiltede hastighedszone bliver større. Det kan få en positiv indvirken på trafikanternes hastighed. Forvaltningen mener ikke, at der er plads til flere fartdæmpere mellem Lundtoftegårdsvej og ”busbumpet”.

For at sætte fokus på trafikanternes hastighed, vil forvaltningen sætte en midlertidig fartviser ud langs vejen efter sommerferien. Forvaltningen forventer, at fartviseren også vil øge trafikanternes opmærksomhed på hastigheden.

Ad 2) Parkeringsmuligheder

De offentligt tilgængelige længdeparkeringspladser er ca. 2 m brede, er adskilt fra cykelstierne med en ca. 1,5 bred rabat. Der er ikke plads til at anlægge skråparkering i stedet, fordi den mindst pladskrævende skråparkering, 30 graders parkering, skal bruge mindst 4,6 m fra manøvreareal til kanten af parkeringsbåsen. Desuden er længdeparkering langs en vej mere trafiksikker, fordi bilerne ikke skal bakke ud i kørebanerne.