Gå til hovedindhold
Du er her:

Spørgsmål

Emne: Omdømmeanalyse fordeling på enheder

I foråret 2022 har Lyngby-Taarbæk Kommunefået gennemført en analyse af kommunes omdømme. I Omdømmeanalysen angiver 53 pct. af medarbejderne, at de enten af og til overvejer nyt job, jævnligt undersøger jobmuligheder eller er meget aktiv i jobsøgningen.

Hvordan fordeler dette sig på centre og på afdelinger/enheder i de enkelte centre?

Omdømmeanalysen kan nedbrydes på centerniveau samt på decentral/central (men ikke på afdelingsniveau). Nedenfor findes en tabel pr. center opdelt på decentrale og centrale medarbejdere.

Procenterne er opgivet i hele tal. Der er tomme felter der, hvor der ingen besvarelser er.

Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked

Decentralt

Centralt (50 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

46 %

Jeg overvejer af og til nyt job

30 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

14 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

6 %

Ved ikke

4 %

Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed

Decentralt

Centralt (33 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

52 %

Jeg overvejer af og til nyt job

24 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

12 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

Ved ikke

12 %

Center for Udvikling, Plan og Byggesag

Decentralt

Centralt (20 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

35 %

Jeg overvejer af og til nyt job

55 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

Ved ikke

10 %

Decentralt (247 besvarelser)

Centralt (21 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

43 %

33 %

Jeg overvejer af og til nyt job

40 %

38 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

17 %

19 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

2 %

5 %

Ved ikke

2 %

5 %

Center for Sundhed og Omsorg

Decentralt (287 besvarelser)

Centralt (45 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

43 %

49 %

Jeg overvejer af og til nyt job

29 %

27 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

17 %

22 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

4 %

2 %

Ved ikke

6 %

Center for Social Indsats

Decentralt (95 besvarelser)

Centralt (36 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

44 %

33 %

Jeg overvejer af og til nyt job

41 %

33 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

14 %

25 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

6 %

Ved ikke

1 %

3 %

Center for Kultur, IT, Politik og Organisation

Decentralt (41 besvarelser)

Centralt (35 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

56 %

43 %

Jeg overvejer af og til nyt job

17 %

34 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

24 %

20 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

2 %

3 %

Ved ikke

Center for Arealer og Ejendomme

Decentralt (59 besvarelser)

Centralt (36 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

63 %

47 %

Jeg overvejer af og til nyt job

25 %

28 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

7 %

11 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

11 %

Ved ikke

2%

3 %

Center for Jura, Salg og Indkøb

Decentralt

Centralt (19 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

71 %

Jeg overvejer af og til nyt job

19 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

5 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

Ved ikke

5 %

Center for Økonomi og Personale

Decentralt

Centralt (34 besvarelser)

Jeg overvejer ikke nyt job

41 %

Jeg overvejer af og til nyt job

32 %

Jeg undersøger jævnligt mine jobmuligheder

15 %

Jeg er meget aktiv i min jobsøgning

Ved ikke

12 %

Spørgsmål

Emne: Indretning af rådhuset
  1. Kan man politisk vælge, at se bort fra Paustian i forbindelse med indretningen af rådhuset og i stedet vælge, at indkøbe billigere møbler fra eksempelvis IKEA og JYSK.
  2. Hvordan søger man aktindsigt i det konkrete projekt vedr. indretning af rådhuset. 

Svar på spørgsmål 1

Kan man politisk vælge, at se bort fra Paustian i forbindelse med indretningen af rådhuset og i stedet vælge, at indkøbe billigere møbler fra eksempelvis IKEA og JYSK?

Lyngby-Taarbæk Kommunes køb af møbler til rådhuset i forbindelse med restaureringen samt til genhusningslokationer forventes at beløbe sig til ca. 11,6 mio. kr. Købet er dermed udbudspligtigt i henhold til Udbudsloven, og forvaltningen har følgelig gennemført EU-udbud. Der er indgået rammeaftaler om køb af møbler med tre leverandører: Paustian A/S, Kito og Co. ApS og Botium A/S. Rammeaftalerne er gældende for perioden 1. april 2021 – 31. marts 2024 med option på forlængelse i op til 12 måneder.

Yderligere én virksomhed, Mogens Daarbak A/S, afgav tilbud på opgaven, men blev ikke tildelt kontrakt.

Rammeaftalerne indeholder ingen forpligtelse for kommunen til at aftage en bestemt minimal mængde hos leverandørerne. Som sådan kan kommunen i princippet undlade/ophøre med at anvende dem. Kommunens køb er dog uændret udbudspligtigt, og udbudspligten skal i så fald afløftes på ny. Dette kan ske enten ved at gennemføre nyt udbud eller ved at foretage indkøb på Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S’ forpligtende aftale 50.30 om kontormøbler, som kommunen er tilsluttet – denne aftale har én leverandør: Daarbak Design A/S (tidligere Scan Office A/S). Medmindre kommunen gennemfører nyt udbud, er det således ikke muligt at indkøbe inventar fra IKEA, JYSK eller andre leverandører, som ikke har kontrakt med kommunen eller er på den forpligtende aftale 50.30.

Kommunens udbud i 2020 blev gennemført med udgangspunkt i en kravspecifikation indeholdende dels generelle standardkrav relateret til bl.a. miljø og adgang til reservedele, samt krav til de forskellige produktkategorier, herunder efterlevelse af ISO-standarder mv. I udbuddet blev endvidere lagt vægt på, at de tilbudte produkter er robuste og holdbare, samt at de er lette at vedligeholde og rengøre. Endelig blev der lagt vægt på sikker levering, omfattende garantier og leverandørens servicering af kommunen, herunder i relation til bl.a. fejlleverancer.

Forvaltningen har allerede gennemført en del af møbelindkøbet til genhusningslokationerne. Indkøbene omfatter akustikregulering i gange og på kontorer, skriveborde, skrivebordsstole, reoler, lockers (aflåselige kontorskabe så medarbejderne kan låse personlige ejendele ned – da forvaltningen har skiftende arbejdspladser), skilte, knager, folie til glasvægge, telefonboks (for at forstyrre mindre)

Når der indkøbes til rådhuset vil udgifter omfatte akustikregulering som borde- og gulvskærme, skriveborde, skrivebordsskole, reoler, møbler til mødelokale, møbler til kantine, løse lamper til pendler og skriveborde mm.

Svar på spørgsmål 2

Hvordan søger man aktindsigt i det konkrete projekt vedr. indretning af rådhuset?

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration efter styrelseslovens § 9. Dette kaldes sagsindsigt, og det omfatter adgang til stort set alt materiale, der foreligger i kommunen, herunder både interne dokumenter, mails mv., og det omfatter som udgangspunkt også adgang til fortrolige oplysninger, der ikke eller kun i begrænset omfang kan videregives til andre. Medlemmet er, som altid, bundet af den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven med strafansvar efter straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f.

Der er især to begrænsninger i retten til sagsindsigt, der skal fremhæves.

  1. Materialet skal foreligge i endelig form. Det betyder som udgangspunkt, at kladder, skitser, foreløbige faglige vurderinger, der ikke er endeligt afklaret, ikke er omfattet.
  2. Hvis sagsindsigten medfører et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Dette henviser til tilfælde, hvor anmodningen er meget omfattende eller meget vanskelig at opfylde og dermed vil medføre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug for forvaltningen at fremfinde materialet. Forvaltningen vil altid hjælpe med afklare en eventuel afgrænsning af sagsindsigten i dialog med medlemmet. Et eventuelt afslag på en begæring om sagsindsigt vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen.

Efter praksis indgives anmodning om sagsindsigt til Borgmester- og Direktionssekretariatet.

Spørgsmål

Emne: Supplerende spørgsmål udbygning af eksisterende dagtilbud

Svar på supplerende spørgsmål i relation til Socialdemokratiets (A) spørgsmål af 22. maj 2022:

”Jeg vil gerne have tilsvarende oplysninger om mulighederne for at udbygge daginstitutionerne Humlehuset

og Mælkevejen.”

Børnehuset Humlehuset

Børnehuset Humlehuset er beliggende på Hummeltoften 33 i Virum og det vurderes umiddelbart svært at opføre yderligere bebyggelse. Humlehuset strækker sig over fem matrikler, matr.nr. 18nt, 18ny, 18om, 18nl, 18ol, alle Virum By, Sorgenfri. Alle matriklerne er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune og omfatter samlet set 8712 m2.

Området er beliggende i kommuneplanramme 3.2.63 Hummeltoften. Anvendelsen er boligområde; åben-lav boligbebyggelse. Den maksimale bebyggelsesprocent er 30, beregnet ud fra den enkelte ejendom. Der er ingen lokalplan for området.

Ejendommen består af to bygninger. Hovedhuset er opført i 1½ plan i 1884, og er udpeget med høj bevaringsværdi. Annekset, med et enkelt grupperum, er fra 1997 i et plan. Der er store udearealer og ejendommene grænser op til Åmosen, som er et fredet område.

Nord for hovedbygningen er der kortlagt et område med jordforurening. Matriklerne er delvist beliggende i landzone. Syd for bygningerne er matriklerne omfattet af skovbyggelinje og delvist af en kirkebyggelinje. Indenfor skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven § 17) må der ikke opføres yderligere byggeri udover 50 m2 bestående af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger, se billedet for Hummeltoften 33.

Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

Børnehuset Mælkevejen

Børnehuset Mælkevejen er beliggende på Byagervej 6 i Virum og er beliggende på matr.nr. 7di Virum By, Virum, som omfatter 4221 m2. Forvaltningen har ikke foretaget undersøgelser af muligheden for at udbygge institutionen yderligere. Ejendommen er beliggende i kommuneplanramme 4.1.34 - Børnehaven Byagervej 6.

Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål. Bebyggelsesprocenten er maks. 45, beregnet ud fra området som helhed, og der må opføres bebyggelse i maks. to etager. Der er ingen lokalplan for området. Der er en vejbyggelinje iht. vejloven 15 m fra vejmidten langs Virum Stationsvej, se billedet for Virum Stationsvej 6.

Ejendommen er opført i 1949 og i 3 plan. Mælkevejen er en stor, integreret institution, der ligger tæt på Virum station. Vuggestuen holder til i stuen og børnehaven er på 1. sal. Ejendommens planløsning giver udfordringer med grupperum på 1. og 2. sal. På 2. sal ligger værkstedsrum og motorikrum. Mælkevejen ligger tæt ved grønne arealer i Virum Park.

Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

I øvrigt kan det oplyses at Kommunalbestyrelsen besluttede 31. marts 2022, at forvaltningen skal arbejde videre med at undersøge muligheden for, at der kan etableres midlertidige pavilloner til dagtilbud på matriklen som er beliggende nord for Mælkevejen (Virum Stationsvej 5). Forvaltningen forventer at fremlægge sag med nærmere undersøgelse af de valgte lokaliteter i efteråret 2022.

Den røde markering viser matriklen, den røde skravering viser kirkebyggelinjen og den grønne skravering viser skovbyggelinjen. Skraveringerne tilsammen starter langs bagside-facaden, fra side til side, og fylder hele baghavens areal
Den røde markering viser matriklen, den røde skravering viser kirkebyggelinjen og den grønne skravering viser skovbyggelinjen. Skraveringerne tilsammen starter langs bagside-facaden, fra side til side, og fylder hele baghavens areal
Den røde markering viser matriklen og den orange markering viser vejbyggelinjen for daginstitutionen Mælkevejen
Den røde markering viser matriklen og den orange markering viser vejbyggelinjen for daginstitutionen Mælkevejen

Spørgsmål

Emne: Kollektiv bustrafik
  1. Ved forvaltningen om Gladsaxe opretholder ønsket om serviceforbedringen set i lyset af budgetbehandlingerne?
  2. Hvad er forvaltningens datagrundlag for at skrive, at der ikke er efterspørgsel på øget aftenbetjening på buslinje 68?
  1. Forvaltningen har talt med Gladsaxe Kommune og fået besked om, at de fortsat arbejder videre på den øgede aftenbetjening trods de generelt stigende udgifter til busdriften.
  2. Forvaltningen har ikke modtaget nogen borgerhenvendelser med ønsker til øget betjening på strækningen ligesom, der heller ikke er nogen, der har klaget over den nuværende betjening.

Spørgsmål

Emne: Deling af lukkede sager fra udvalg og kommunalbestyrelsen

Der ønskes oplyst om medlemmer af Kommunalbestyrelsen må dele “lukkede" sager fra udvalg og Kommunalbestyrelse med sit politiske bagland og i bekræftende fald hvilken lovhjemmel lægges til grund herfor. Hvis ikke man må dele info om “lukkede” sager hvad er så konsekvensen ved at gøre dette?

Retten til at vise andre

Det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem har som udgangspunkt ret til at vise det materiale, som medlemmet har fået tilsendt til et kommunalbestyrelses- eller udvalgsmøde, til personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Medlemmet har herved mulighed for at forberede en sag med bistand fra sagkyndige.

Dette giver dog ikke ret til at videregive fortrolige oplysninger. Muligheden for at forberede en sag med bistand fra sagkyndige er således begrænset af reglerne om tavshedspligt. Ansvaret for, at der ikke uberettiget videregives fortrolige oplysninger, påhviler det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem. Materiale, der fremlægges til kommunalbestyrelsens møder for åbne døre, vil sjældent indeholde fortrolige oplysninger. Materiale vedrørende sager, der behandles for lukkede døre, må ikke vises til andre, hvis der herved sker videregivelse af fortrolige oplysninger.

Om tavshedspligten

Som kommunalbestyrelsesmedlem er man omfattet af reglerne om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder, at man ikke må røbe fortrolige faktiske oplysninger fra den offentlige forvaltning over for almenheden eller uvedkommende privatpersoner. Som kommunalbestyrelsesmedlem er man underlagt reglerne om tavshedspligt både under og efter varetagelsen af hvervet. Det er strafbart for den, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at videregive eller udnytte en tavshedsbelagt oplysning, som den pågældende har fået kendskab til igennem virket i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 152 og § 152 c - § 152 f og straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

En oplysning anses for fortrolig – og er dermed undergivet reglerne om tavshedspligt – når den ved lov eller anden bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Det er ikke muligt at give nogen udtømmende opregning af hvilke hensyn og interesser, der kan medføre, at en oplysning vil være undergivet tavshedspligt, men forvaltningslovens § 27 angiver en række forhold, der vil være underlagt tavshedspligten, og det er som udgangspunkt dén vurdering, som forvaltningen lægger til grund, når det vurderes, hvorvidt en sag skal være ”lukket”. De vigtigste forhold i forvaltningsloven er i en kommunal kontekst især følgende:

  • Enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, f.eks. oplysninger om helbredsforhold, strafbare forhold, indtægts- og formueforhold samt arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold.
  • Tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.
  • Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, f.eks. en myndigheds interne kontrolforanstaltninger i form af revision, en myndigheds kontrolvirksomhed med hensyn til virksomheder og enkeltpersoner, interne overvejelser om en myndigheds fysiske planlægningsvirksomhed samt den politiske og økonomiske planlægning i videre forstand.
  • Det offentliges økonomiske interesser, f.eks. hemmeligholdelse af det offentliges fremstillings- og forretningsmetoder, besiddelse af teknisk- og forretningsmæssig viden (know-how), det offentliges indgåelse af kontraktforhold samt deltagelse i forhandlinger m.v.

Spørgsmål

Emne: Udvidelse af eksisterende daginstitutioner

Socialdemokratiet anmoder forvaltningen om, med udgangspunkt i rapporten “bygningsanalyse dagtilbud” fra 2020, at se på mulighederne for at udvide eksisterende daginstitutioner ved udbygning.

Det vil eventuelt være muligt med udbygning i daginstitutionerne Blå og Bøgely m.m.

Rapporten - Bygningsanalyse

I forbindelse med budgetaftalen 2019-2022 blev det besluttet, at der skal foretages en byggeteknisk gennemgang af daginstitutionerne Lyngby-Taarbæk Kommune for at vurdere potentialet for ombygning og renovering. Rapporten er et katalog over ejendommene og de potentielle handlinger, der kan iværksættes på ejendommene. Katalogets handleplaner tager udgangspunkt i en vurdering af ejendommens stand, potentialet for ombygning til nutidige bygningsstandarder og ejendommens potentiale som ramme om et moderne dagtilbud.

Udvidelse af dagtilbud

Rapporten ”Bygningsanalyse Dagtilbud” kan ikke anvendes, som et værktøj, til at vurdere en konkret udbygning af dagtilbud. Udvidelse af dagtilbud fordrer fysisk besigtigelse med henblik på en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, økonomisk overslag, byggetilladelse, udbud mv.

Børnehuset Blå

Børnehuset Blå er beliggende på Cedervænget 4, som er kommunalt ejet grund. Ejendommen er fra 1995 og i ét plan. Den Grønne Legeplads er nabo til Børnehuset Blå og kan rumme én børnehavegruppe.

Den 31. marts 2022 besluttede Kommunalbestyrelsen at opgradere pavillonen med etablering af garderobe og flere toiletter, på Den Grønne Legeplads, Frederiksdalsvej 23, 2830 Virum. Dette giver mulighed for et ekstra grupperum (22 børnehavepladser) i spidsbelastede perioder. Den 25. november 2021 blev der givet en driftsbevilling til at bruge pavillonen på Den Grønne Legeplads som midlertidigt dagtilbud i perioden 1. december 2021 til og med 30. april 2022. Dette giver mulighed for en mere fleksibel brug af bygningen i perioder, hvor dagtilbudskapaciteten er udfordret.

Børnehuset Bøgely

Virumvej 33-35 er en kommunalt ejet grund på ca. 5.300 m2, der i dag anvendes til dagtilbuddet Bøgely og Spejdergruppen Skovtofte. Grunden er placeret i et tætbebygget område og grænser op til erhvervsarealer og boligområde. Bygningen, som Bøgely har til huse i er opført i 1942, og kan indgå i et fremtidigt større dagtilbud. Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2021 at igangsætte forundersøgelser med henblik på at konkretisere projektet for etablering af en daginstitution på Virumvej 33-35, for at imødekomme de akutte kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet.

Spørgsmål

Emne: Udvidelse af dagtilbudskapaciteten

I sammenhæng med det igangværende arbejde med at udvide dagtilbudskapaciteten i kommunen, herunder analysen af grunde/bygninger fra anmodningssagen i maj 2022, ønsker Nye Borgerlige følgende adresser undersøgt med henblik på mulig kapacitet:

  • Kaningården (ledig bolig til leje)
  • Stockholms Gaves Centrum (Københavns Kommune) på Klampenborgvej (ledige pladser til leje)
  • Malmmosevej 79B (grund til salg)
  • Furesøkrogen 18 (grund til salg)

Derudover ønskes en undersøgelse af muligheden for etablering af en ”udflytterbørnehave”, hvor forældre kan aflevere børn i Virum, som herfra kan blive kørt med bus til institution.

Kaningården (ledig bolig til leje)

Den 2. september 2021 tog Kommunalbestyrelsen orienteringen om forvaltningens arbejde med at skabe kapacitetsløsninger på kort og mellemlang sigt til dagtilbud, til efterretning hvori Gartnerbolig til Kaningården indgik som en mulig kapacitetsløsning på kort sigt. Ejendommen blev vurderet at kunne rumme 1,5 grupperum efter ombygning.

Forvaltningen vurderede efterfølgende ejendommen som uegnet og besluttede den 3. februar 2022 at ejendommen skal udlejes til boligformål. Baggrunden for dette er, at en ombygning og etablering af dagtilbud fordrer høje omkostninger samt en lang tidshorisont ift. myndighedsgodkendelse. Ejendommen er udlejet og fortsat kommunalt ejet.

Kaningården og gartnerboligen er udpeget som bevaringsværdige i Lokalplan 182 samt udlejet til boligformål. Af juridiske årsager kan ejendommen således ikke anvendes som dagtilbud, i det lejer kun kan siges op hvis bygningerne nedrives.

Stockholms Gaves Centrum (Københavns Kommune) på Klampenborgvej (ledige pladser til leje)

Forvaltningen har primo 2022 kontaktet Københavns Kommune om Stockholms Gave for at høre om evt. ledige pladser. På daværende tidspunkt var der dog ikke mulighed for at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne overtage et antal pladser.

Forvaltningen vil dog kontakte Københavns Kommune igen, for at høre om der evt. skulle være ændringer.

Malmmosevej 79B (grund til salg)

Dagtilbudsudvalget behandlede 6. april 2022 pkt. 4 en sag om gældende beslutninger bl.a. om minimumsstørrelse på nye dagtilbud. Udvalget tog til efterretning, at minimumsstørrelsen er på 72 børneenheder, hvilket ca. svarer til en institution med 3 børnegrupper.

Den 11. maj 2022 drøftede Dagtilbudsudvalget funktionsprogram og arealparadigme for dagtilbudsbyggeri. På baggrund af denne politiske behandling ønskede udvalget en høringsproces hos forældrebestyrelserne i dagtilbud samt MED-udvalg.

Jf. udkast til arealparadigme for børneinstitutioner, er arealbehovet for en institution med 3 grupper minimum mellem 953 m2 og 1.406 m2 (afhængig bl.a. af parkeringsløsning og etageantal).

Minimumsarealet på 953 m2 svarer til en institution uden bilparkering på egen grund og med en bygning i 2 etager.

Forvaltningen har udarbejdet kort notat om ejendommen, planforhold mv. Dette er vedlagt.

Malmmosevej 79B er under udstykning. Der forventes et fremtidigt matrikelareal på ca. 900 m2.

Lokalplanen fastsætter, at byggeri som udgangspunkt kan opføres i 1½ etage. Der er ikke umiddelbart terrænmæssige forhold eller lignende, der taler for at tillade et byggeri i 2 etager på ejendommen.

Forvaltningen finder derfor ikke, at ejendommen er umiddelbart egnet til en ny institution med 3 børnegrupper.

Furesøkrogen 18 (grund til salg)

Dagtilbudsudvalget behandlede 6. april 2022 pkt. 4 en sag om gældende beslutninger bl.a. om minimumsstørrelse på nye dagtilbud. Udvalget tog til efterretning, at minimumsstørrelsen er på 72 børneenheder, hvilket ca. svarer til en institution med 3 børnegrupper.

Den 11. maj 2022 drøftede Dagtilbudsudvalget funktionsprogram og arealparadigme for dagtilbudsbyggeri. På baggrund af denne politiske behandling ønskede udvalget en høringsproces hos forældrebestyrelserne i dagtilbud samt MED-udvalg.

Jf. udkast til arealparadigme for børneinstitutioner, er arealbehovet for en institution med 3 grupper minimum mellem 953 m2 og 1.406 m2 (afhængig bl.a. af parkeringsløsning og etageantal).

Minimumsarealet på 953 m2 svarer til en institution uden bilparkering på egen grund og med en bygning i 2 etager.

Forvaltningen har udarbejdet kort notat om ejendommen, planforhold mv. Dette er vedlagt.

Furesøkrogen 18 er registreret med et matrikelareal på 1.030 m2 heraf 130 m2 vej, hvorfor det reelle areal er 900 m2.

Lokalplanen fastsætter, at byggeri som udgangspunkt kan opføres i 1½ etage. Der er ikke umiddelbart terrænmæssige forhold eller lignende, der taler for at tillade et byggeri i 2 etager på ejendommen.

Forvaltningen finder derfor ikke, at ejendommen er umiddelbart egnet til en ny institution med 3 børnegrupper.

Derudover ønskes en undersøgelse af muligheden for etablering af en ”udflytterbørnehave ”, hvor forældre kan aflevere børn i Virum, som herfra kan blive kørt med bus til institution.

Fra andre kommuner kendes mindst 2 forskellige koncepter for udflytterinstitutioner.

I det ene tilfælde består udflytterinstitutionen af en busordning, hvor forældre og børn møder op på et opsamlingssted, eksempelvis en parkeringsplads, og børnene afleveres i bussen. Samme sker om eftermiddagen, hvor børnene hentes fra bussen. I mellemtiden køres børnene ud til udflytterinstitutionen, hvor de tilbringer dagen.

I det andet tilfælde består udflytterinstitutionen af en ordning hvor børnene afleveres i en institution i Lyngby-Taarbæk Kommune, og derfra køres i bus til udflytterinstitutionen. Børnene kan afleveres lige før busafgang, men de kan også være i opsamlingsinstitutionen i en til to timer før busafgang. Det samme sker om eftermiddagen, hvor forældrene evt. kan vælge mellem to bustidspunkter, og kan samle børnene op i opsamlingsinstitutionen når det passer. Dette er således en mere fleksibel ordning ifht. forældrenes bringe/hente muligheder.

Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke pt. udflytterinstitutioner og vort kendskab til muligheder, ressourceforbrug mv. er således ikke så stort. Før forvaltningen undersøger mulighederne nærmere, bør der derfor være en drøftelse i udvalget om, om man ønsker at forvaltningen skal beskrive en proces for afklaring af mulighederne, herunder ressourceforbrug mv.

Funktionsprogram og arealparadigme for dagtilbud

Den 11. maj 2022 drøftede Dagtilbudsudvalget funktionsprogrammet og arealparadigme for dagtilbudsbyggeri.

På baggrund af denne politiske behandling ønskede udvalget en høringsproces hos forældrebestyrelserne i dagtilbud samt MED-udvalg. Efterfølgende har forvaltningen indarbejdet et revideret afsnit om udearealer. Funktionsprogram inkl. nyt afsnit om udearealer har været udsendt til alle dagtilbudsbestyrelser og MED-udvalg på dagtilbudsområdet.

Derudover har der været afholdt et informationsmøde om indholdet i funktionsprogrammet den 9. juni 2022. Høringen havde frist 19. juni 2022, og der er modtaget syv høringssvar. Sigtet var, at funktionsprogrammet skulle politisk godkendes til udvalgsmødet i august. Indarbejdelsen af drøftelsespunkter, høringssvarene og forvaltningens besvarelse heraf, længere tid end forventet, hvorfor godkendelse af funktionsprogrammet og arealparadigme kan forventes senest i 4. kvartal 2022.

Forsinkelsen vil ikke påvirke de igangværende projekters udbudsprocesser om rådgivning.

Spørgsmål

Emne: Kunstgræsbanerne 1 og 3 i Lyngby Idrætsby

Kunstgræsbanerne 1 og 3 i Lyngby Idrætsby står til udskiftning, og forvaltningen har fremlagt et nødvendigt anlægsbehov på 9,6 mio. kr., hvor det skønnes at koste 7-8 mio. kr. at renovere én kunstgræsbane, og et evt. resterende beløb kan anvendes til at påbegynde renoveringen eller forlænge levetiden for den anden bane.

I den sammenhæng ønsker udvalget oplyst, om fodboldholdene U17 og U19 hører under den professionelle del af Lyngby Boldklub A/S eller under breddeidrætten. Dertil ønskes samtlige holds anvendelse af kunstgræsbanerne.

Krav til baner

U17 og U19 er, som spillere og hold, tilknyttet og finansieret af Lyngby Boldklub A/S.

For at opnå elitelicens til U17 og U19 og Divisionen, så skal de have adgang til en kunstgræsbane (kampbane), som opfylder målene 105 x 68 m. Kampbanen skal være forsynet med et lysanlæg med lysstyrke på minimum 250 lux.

  • Kunstgræsbane 1 i Lyngby Idrætsby opfylder målene og kravet til lysanlæg
  • Kunstgræsbanen i Sorgenfri opfylder målene, men banen opfylder ikke kravet til lysanlæg med 250 lux
  • Kunstgræsbanen i Lundtofte opfylder målene, men banen opfylder ikke kravet til lysanlæg med 250 lux

I forhold til DBU’s generelle krav og anbefalinger til kunstgræsbaner til breddeidrætten, så opfylder kunstgræsbane 1 i Lyngby Idrætsby, kunstgræsbanen i Sorgenfri og kunstgræsbanen i Lundtofte målene og kravene til belysning.

Hvis kunstgræstæppet på kunstgræsbane 1 i Lyngby Idrætsby ikke længere kan repareres for at opfylde DBU’s krav til selve tæppet, så kan klubberne med elitelicens ikke afvikle deres kampe i kommunen, ligesom breddeidrætten i så fald skal kunne træne på de øvrige kunstgræsbaner i kommunen.

Klubbernes anvendelse af kunstgræsbane 1 og 3

Tilgængelighed

Skriv venligst til webmaster@ltk.dk, hvis du ønsker at modtage PDF-filerne med tabellerne i en webtilgængelig udgave. Du skal påregne ca. 5 hverdage førend vi kan fremsende de tilgængelige filer til dig.

Spørgsmål

Emne: Tømning af rendestensbrønde - udbud

Forvaltningen har i en meddelelse til Økonomiudvalgets møde den 16. Juni 2022 oplyst, at Forsyningen har udbudt tømning af rendestensbrønde til ekstern leverance, idet Forsyningen oplyser, at det er billigere for Forsyningen at købe ydelsen eksternt end at levere den selv.

Jeg vil på den baggrund gerne have oplyst, om forvaltningen har overvejet at foretage udbud sammen med Forsyningen for at realisere mulige synergigevinster.

Forvaltningen ser pt. på et fælles udbud af tømning af rendestensbrønde med en række kommuner i Nordsjælland. Forvaltningen hører gerne, om Forsyningen kan se fordele i at indgå i et sådant fælles udbud.

Hidtil har der ikke været samarbejde mellem kommune og Forsyningen om udbud. Det kan i den sammenhæng oplyses, at der gælder et andet udbudsdirektiv for Forsyningens kerneforretning – og dermed andre og mere fleksible udbudsregler - end for kommunen.

Spørgsmål

Emne: Gasforbrug på drivhusene

Jeg vil gerne have en opgørelse over det årlige gasforbrug for drivhuset på Sophienholm og drivhuset i Den Gamle Have.

Forvaltningen kan for så vidt angår ”Den Gamle Have” oplyse, at området (Nybrovej 457 – 461) indeholder 2 mindre udlejningsboliger, forpagtningen ”Den Gamle Have” samt drivhuset, hvor sidstnævnte hører direkte under kommunens Arealdrift. Der er opsat én gasmåler for området, som dækker gasforbrug på de to lejeboliger samt drivhuset (forpagtningen af ”Den Gamle Have” har ikke varmekilde).

For så vidt angår drivhuset, er der oprindelig ikke opsat – og er nu meget vanskelig at opsætte - særskilt måler.

Det samlede gasforbrug betales af kommunen, dog således at de to lejere betaler et månedligt vederlag på 500 kr. for varme (kontraktbestemt).

Udgiften til gas er for hele året 2021 opgjort til at have være ca. 184.000 kr. (ekskl. moms). I 2022 er der foreløbig betalt 99.600 kr. (ekskl. moms) dækkende 1. kvartal 2022 inklusive slutafregning 2021. Et estimat for hele 2022 – baseret på de aktuelle priser sammenholdt med tidligere års forbrug – tilsiger en samlet udgift på anslået 288.000 kr. (ekskl. moms).

For så vidt angår væksthuset på Sophienholm kan forvaltningen oplyse, at der heller ikke dér er foretaget en adskillelse mellem forbruget af gas til opvarmning af hovedbygning (udstilling + cafeteria), staldbygning, portnerbolig, tjenestebolig samt orangeri. Der henvises til tidligere spørgsmål/svar vedr. dette emne.

I forhold til lejer af cafeteriet gælder, at denne afregner et fast beløb på 5.000 kr. månedligt til varme og vand. Udgiften til gas udgjorde i 2021

283.000 kr. (ekskl. moms). I 2022 er der foreløbig betalt godt 106.000 kr.

(ekskl. moms) dækkende 1. kvartal 2022 inkl. slutafregning 2021. Baseret på de aktuelle priser sammenholdt med tidligere års forbrug estimeres for 2022 en samlet udgift på anslået 407.000 kr. (ekskl. moms).

Forvaltningen er i gang med særskilt at undersøge mulighederne for genforhandling af erhvervskontrakten vedr. lejer af cafeteriet.

Tilmelding til Økonomiudvalget (ØK)