Forvaltningen ønsker at imødekomme den stigende mangel på arbejdskraft inden for det grønne område ved at motivere ledige borgere til at søge job og uddannelse inden for områder som naturpleje og vedligehold af grønne arealer. Ved at etablere flere nytteindsatspladser indenfor det grønne område, er det muligt at inspirere flere ledige til at tage uddannelse eller søge ansættelse inden for netop dette brancheområde.

Center for Arbejdsmarked er derfor gået i dialog med Center for Areal og Ejendomme i forhold til at drøfte mulige arbejdsopgaver, der ligger uden for det normerede niveau i forbindelse med etablering af nytteindsatspladser. Nytteindsats har til formål, at jobparate ledige skal arbejde for den ydelse, de modtager. Derudover er nytteindsats med til at give de jobparate ledige et fagligt såvel som personligt løft - samtidig med at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører arbejdsopgaver, som er nyttige for samfundet.

Forvaltningen er meget bevidst om at tilrettelægge nytteindsatsopgaver, så de ikke ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos kommunens offentlige arbejdsgivere og som ydermere ikke er fortrængende eller konkurrenceforvridende.

Ad 1)

Følgende tabeller viser antallet af uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Klyngen opgjort som personer hhv. fuldtidspersoner:

Ad 1:

Motivation er en af de største kriterier for udvælgelsen. Den enkelte skal have lyst til at arbejde inden for pleje og omsorg og derudover skal vedkommende kunne se sig selv inden for den branche på lang sigt. Det er vigtigt i forhold til, at vedkommende får gennemført IGU forløbet og profiterer af det og samtidig vigtigt i forhold til den fremtidige rekruttering af arbejdskraft til pleje- og omsorgssektoren.

 

Hvis der er kandidater, som har erhvervserfaring eller uddannelse inden for sundhed eller andre omsorgsfag, såsom lærer eller pædagog, vil dette også klart være at fortrække. 

 

Jobcentret screener ikke kun kandidater blandt kvinderne, men ser på gruppen af borgere i sin helhed, herunder også mænd, som i øvrigt opfylder kriterierne, og som vil kunne komme i betragtningen til stillingerne. 

 

Ad 2:

Jobcentret har som forløber til oprettelsen af IGU-stillingerne inden for den kommunale pleje, startet et samarbejde op med et lokalt plejecenter, Lystoftebakken, hvor flere af kommunens integrationsborgere er startet op i praktikforløb for herigennem at få erfaringer med, hvad vil det sige at arbejde inden for pleje og omsorg på et plejecenter. Dette for at vække interessen hos borgerne og samtidigt opbygge kompetencer inden for faget.

 

Vi har flere forskellige jobtilbud i jobcentret – også inden for IGU’er. I øjeblikket er der samarbejde med ministerier, styrelser, Salling Group, Københavns Universitet mv. Så når det kommer til at finde en IGU, der er relevant for den enkelte, er der mange flere muligheder end blot inden for pleje og omsorg. Derudover sammensættes det undervisningsforløb, som er en del af IGU-forløbet, individuelt så det passer til den enkeltes kompetencer samt hvad virksomheden har behov for.

 

Ad 3:

Plejecentrene vil blive tilført budget fra Center for arbejdsmarked. Jobcentret kan støtte ift. undervisningsforløbet, hvor jobcentret bl.a. har kontakt til SOPU (Sundhed, Omsorg, Pædagogik) som har sammensat et undervisningsforløb inden for pleje og omsorg til IGU’er. Derudover vil der blive lagt op til sidemandsoplæring i begyndelsen, så man i en periode er to medarbejdere til opgaverne i stedet for en.  

Ad 1) 

Der foreligger ikke et selvstændigt måltal for kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelsesplan 2019.

 

Beskæftigelsesplanen indeholder følgende mål for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge:

 

MÅL 6: xx pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i beskæftigelse i gennemsnit over månederne i 2018.

 

Følgemål: 

Andelen af kvindelige flygtninge og familiesammenførte som er i selvforsørgelse følges.

 

Udkast til mål og følgemål for Beskæftigelsesplan 2019 har været drøftet af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 9. oktober 2018. Den samlede plan inkl. mål og følgemål blev godkendt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 6. november 2018, og har desuden været i skriftlig høring hos Handicaprådet og Integrationsrådet siden d. 7. november 2018.

 

Forvaltningen har ikke modtaget skiftelige høringssvar fra de to råd. Handicaprådet har givet en mundtlig tilbagemelding.

 

Ad 2) 

De konkrete resultatniveauer for målene i beskæftigelsesplanen fastsættes primo 2019 på baggrund af ledighedsskøn, som bliver udmeldt i december 2018. Resultatniveauerne vil blive fremlagt til politisk godkendelse i februar 2019.

1) 

Lovhjemlen til bevilling af indskud efter Aktivloven findes i §85 (i særlige tilfælde anvendes §81).

 

En af betingelserne for at yde hjælp til indskud er, at der er tale om en boligmæssig forbedring for ansøger/borger og at midlerne til indskud ikke kan skaffes på anden vis. Det er også en betingelse, at der er tale om en "passende bolig". Dette vil altid bero på en konkret vurdering med baggrund i ansøgers (og evt. families) forhold. Her ses der derfor både på størrelse, beliggenhed og økonomi i den nye bolig.

Kommunen bevilger f.eks. ikke hjælp til betaling af et indskud til en bolig, hvor borger ikke har økonomisk mulighed for at afholde udgiften til sin husleje (og andre udgifter) - Det skal sikres at borger stadig har midler til den løbende forsørgelse (mad mv.).

Det vejledende rådighedsbeløb er en guideline til brug for denne vurdering. Der findes lovhjemmel til at begrunde et afslag på bevilling af indskud med begrundelse i et for lavt rådighedsbeløb (konkret vurdering).

 

2) 

Såfremt der opereres med forskellige vejledende rådighedsbeløb - afhængigt af hvilken ydelse borger ansøger om, kan det skabe forvirring ved sagsbehandlingen og hos borgeren.

Eksempel: Forvaltningen vil i ansøgning om indskud vurdere, at borger kan afholde de fremtidige boligudgifter og dermed have X kr. tilbage (når andre udgifter også er betalt) - og vurdere, at X kr. er passende til at dække behov for forsørgelse. 

Mens vi ved samme borgers ansøgning om hjælp til f.eks. medicin/tand eller andre velbegrundede udgifter vurderer, at han ikke selv kan betale det ansøgte fordi X kr. er for lavt til at dække behovet for forsørgelse, og måske endda ende med at vejlede/opfordre borger til at finde en billigere bolig.

 

At operere med to forskellige vejledende rådighedsbeløb, kan også skabe usikkerhed om vores vurderinger (både hos sagsbehandlere, borgere og f.eks. Ankestyrelsen).

 

3)

Ansøgninger om økonomisk tilskud til boligindskud i et almennyttigt boligselskab, sker jf. boligstøttelovgivningen (tilskud og lån). Forvaltningen har mulighed for at yde personligt tillæg til boligindskud ved indskud i private boliger og til kommunens boliger. Det sker efter en individuel vurdering jf. pensionsloven for folkepensionister og førtidspensionister tilkendt før 2003.

 

4) 

Forvaltningen har ikke mulighed for at trække statistik på afgørelser om indskud jf. Aktiv-, integration- og Pensionsloven.

 

5) 

Skønnet er et kvalificeret bud, vurderet ud fra sagsbehandlernes erfaringer og viden om huslejestørrelsen på boligerne i LTK, borgernes forsørgelsesydelser og tidligere ansøgninger. Dette evalueres til august 2019 med manuel "håndtalt" statistik på afgørelser og opgørelse af budgettet.