I vedhæftet PDF vises to tabeller, tabel 1 med sygefraværsoversigt for 2021 og 2022, og tabel 2 med personaleomsætning for juni 2022.

Svar på spørgsmål

Byplanudvalget godkendte den 9. februar 2022 lokalplangrundlaget for etape 1 med den nye placering på Grønningen (skolens boldbaner). Godkendelsen var betinget af, at forvaltningen skulle afdække andre løsningsmuligheder for en ny placering af genhusningsbygning på en anden lokation end Grønningen eller alternativt et forslag, hvor Grønningen i højere grad bevares.

Med placeringen af bygning Z på Engelsborgvej og Chr. X’s Allé vil Grønningen i højere grad blive bevaret end forslaget, hvor bygning Z er placeret på Grønningen.

1. Placering ovenpå eller i stedet for billedkunstpavillon

Den eksisterende billedkunstpavillon har et fodaftryk på ca. 120 m² nettoareal. Pavillonen er ikke forberedt til en ekstra etage, da fundamenter ikke er dimensioneret hertil.

Ved genhusning af klubfunktionerne i den eksisterende villa skal der tilvejebringes ca. 230 m² nettoareal. Herudover skal tilvejebringes yderligere ca. 140 m² i stedet for den nuværende klubpavillon ved siden af badmintonhallen. Dvs. et samlet areal på ca. 370 m². Det er forslået at den eksisterende billedkunstpavillon overgår midlertidigt til klubformål, da denne står tom når billedkunst flytter til permanente lokaler. For at opnå et samlet etageareal på 370 m² mangler der derfor ca. 250m² udover den nuværende billedkunst-pavillon

Konklusion

Det vurderes ikke sandsynligt at bygge 1-2 etager ovenpå den nuværende billedkunstpavillon, da fundamenterne ikke er dimensioneret til ekstra etager. På grund af brand- og adgangsmæssige forhold samt lokalplansmæssige hensyn til naboerne vurderes det ligeledes ikke sandsynligt at bygge ovenpå billedkunstpavillonen.

Da klubben skal genhuses før billedkunst flytter til nye permanente lokaler, er ikke muligt at nedrive den eksisterende billedkunstpavillon med henblik på at opføre en større genhusningsløsning på samme lokation, der kan rumme det samlede antal kvadratmeter.

2. Allerede gennemtænkte løsningsmuligheder

Ifm. placering af bygning Z (skolens genhusningsbygning) på hjørnet af Engelsborgvej og Chr. X’s Allé har forvaltningen undersøgt forskellige placeringer af midlertidig genhusning af Klub Baune. De forskellige løsningsmuligheder er;

• Forslag A. Placering ved billedkunstpavillonen (forvaltningens indstilling beskrevet i bilag B): Denne løsning er i tråd med skolens og klubbens ønsker, og friholder den lille boldbane, som anvendes i både skole- og klubsammenhænge.
• Forslag B. Placering på lille boldbane (alternativt forslag beskrevet i bilag C): Den lille boldbane anvendes af både skole og klub. Med denne løsning vil klubben ikke fremstå samlet, når billedkunst-pavillonen midlertidigt overgår til klubformål. Klubben har lagt stor vægt på en samlet løsning, da alternativet kan medføre konsekvenser i form af frafald og udmeldinger.

3. proces og konsekvenser

Tid

Hvis forslag B vælges vil det kræve endnu en brugerproces, hvor både skole og klub inddrages. Dette kræver ligeledes at planafdelingen inddrages ift. trafikale- og lokalplansmæssige forhold.

Hvis hverken A eller B vælges betyder det at forvaltningen skal udarbejde alternative scenarier for placering af klubgenhusning, som efterfølgende skal forelægges politisk. Alternativt skal hele etape 1 genbesøges.

Dette får en tidsmæssig konsekvens for den endelige ibrugtagning – og dermed for den fremtidige kapacitet. I sidste ende kan det betyde at der skal bygges yderligere genhusning, da den samlede plan udskydes. Konsekvensen kan ligeledes være genhusning på anden lokation end på skolens matrikel.

Tidsplanen forudsætter at der træffes en politisk beslutning om placering af bygning Z den 6. oktober 2022. Hvis denne beslutning udskydes vil bygning Z ikke kunne stå klar til ibrugtagning ultimo 2025, og der vil mangle kapacitet

Økonomi

Hvis forslag B vælges vil det kræve det et design af pavillonen, hvor eventuelle indbliksgener mod de beskyttede boliger minimeres. Dette ligger udenfor en standard pavillonløsning, og vil derfor ligge ud over den afsatte økonomi.

Hvis hverken A eller B vælges vil kommunens rådgiver skulle udarbejde endnu et scenarie og dermed gentænke hele etape 1. Dette betyder en øget økonomi til ekstra rådgiverhonorar, og det vurderes at den samlede økonomi hele etape 1 blive dyrere.

Dette får en økonomisk konsekvens for budgettet, som ikke kan holdes inden for rammen og der skal findes ekstra finansiering evt. med konsekvens for det øvrige anlægsbudget.

Svar på spørgsmål 1

For så vidt angår skabene i omklædningsrummene har svømmehallen i august måned sikret, at alle skabe kan lukkes og aflåses. Der resterer pt. reparation af tre stk., hvilket udføres snarest.

Svar på spørgsmål 2

Med hensyn til belysningen i svømmehallen er det af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt og et krav til badesikkerheden, at der er fuld belysning i svømmehallen og bassinet, så der ikke opstår skygge/mørke pletter i vandet. Det sikrer, at livredderne har fuldt overblik over brugerne i bassinerne. Til orientering er belysningen i svømmehallen udskiftet til energioptimerede LED lamper, så udgiften til belysning holdes så lavt som muligt, samtidig med at badesikkerheden i svømmehallen opretholdes. Belysningen blev skiftet tilbage i 2018.

Hen over sommeren har svømmehallens ledelse for at optimere brugen af personaleressourcer valgt at lukke to af de fire omklædningsafdelinger, som følge af et lavere besøgstal i svømmehallen i sommerperioden.

Denne prioritering har resulteret i en lidt større belastning i de to åbne omklædningsafdelinger og dermed på skabene. Samtidig har svømmehallen sparet lidt på ressourcerne i forhold til rengøring i perioden.

Svømmehallens ledelse kigger løbende på at optimere brugen af svømmehallens personaleressourcer, så personalet gør mest gavn, hvor der er flest brugere i svømmehallen.

Forvaltningen har den 25. august 2022 sendt et brev med følgende tekst til de lokale ejendomsmæglere:

Kære Ejendomsmæglere

Lyngby-Taarbæk Kommune oplever i stigende grad, at der opsættes til-salg-skilte op langs vejene i kommunen. Vi oplever i den anledning et stigende antal henvendelser fra borgere, der føler sig generede af skiltene, der ofte placeres langt væk fra den ejendom, der skal sælges, ved vejkryds, i rabatarealer eller i rundkørsler.

Helt grundlæggende kræver det i forhold til vejlovgivningen kommunens tilladelse inden der anbringes genstande, som ikke har et trafikalt formål, på vejarealer. Hvis skiltet placeres på privat areal, kræver det naturligvis ejerens tilladelse.

Kommunen vil fremover føre en mere restriktiv praksis i forhold til ejendomsmæglerskilte, der er placeret på vejarealer, som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommen, der skal sælges.

Kommunen har desuden en restriktiv skiltepolitik, der skal medvirke til forskønnelse af kommunen. Her ses til-salg-skilte ikke at bidrage positivt.

Dette betyder, at såfremt der ikke efterfølgende kan gives tilladelse til det opsatte skilt, vil kommunen i sidste ende fjerne skiltet for den pågældende ejendomsmæglers regning.

Jeg håber derfor, at I fremover vil begrænse opsætning af til-salg-skilte, sådan at skiltene kun står ved indgangen til den relevante bolig/erhvervslejemål, og så skiltene ikke står længere end højst nødvendigt. Jeg håber ligeledes på jeres forståelse og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte afdelingsleder John Halkær på johnk@ltk.dk eller 30 50 71 51, eller bygningsinspektør Søren Suhr-Virranniemi på byggesag@ltk.dk eller 45 97 38 87.

Med venlig hilsen

Kasper Graa Wulff

Direktør

Vejdirektoratet havde medio august 2022 inviteret forvaltningen og Hjortekær Grundejerforening til møde om udmøntningen af de 40 millioner kroner fra ”Regeringens Infrastrukturplan 2035” til støjskærm i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Vejdirektoratet oplyste på mødet, at de arbejder med støjskærmsløsning ved den nordlige del af Hjortekær – som er et af de udpegede områder i Vejdirektoratets støjhandlingsplan. Vejdirektoratet arbejder med en støjskærm på østsiden af motorvejen mellem Vejporten og Mølleåen i kombination med en støjskærm i motorvejens midterrabat. Støjskærmen i midterrabatten forventes at give en støjreducerende effekt både øst og vest for motorvejen. Vejdirektoratet er i gang med at udarbejde et egentligt faktaark for støjskærmsprojektet, som sammen med resultaterne af støjberegninger med og uden støjskærm vil blive fremsendt til Lyngby-Taarbæk Kommune, Vejdirektoratet forventer at kunne fremsende faktaark inden længe, og forvaltningen vil på den baggrund udarbejde en egentlig orienteringssag til Teknikudvalget.

Det er forvaltningen forventning, at faktaarket vil indeholde mere præcise informationer om baggrund, overvejelser og udstrækning af støjskærmen ved Hjortekær.

Generelt er det sådan, at Vejdirektoratets støjprojekter er rettet mod at reducere støjbelastningen for boliger. Deres beregninger viser, at den nordlige del af den planlagte støjskærm gennem det fredede område har en tydelig effekt på de nordlige boliger i Hjortekær. Forklaringen på, at den nordlige del af støjskærmen har en god effekt er, at landskabsforholdene gør, at støjen breder sig langt ind i boligområdet nordfra.

Støjskærmen er et 100 pct. statsligt finansieret projekt. Det er Vejdirektoratets vurdering, at den valgte støjskærmsløsning øst for motorvejen netop kan holdes indenfor de afsatte 40 millioner kroner, og at den giver en god støjreduktion.

Vejdirektoratet har valgt at opsætte støjskærmen ved Hjortekær nord af flere årsager. Vejdirektoratet har tidlige opsat støjskærm ud for Eremitageparken – og en støjskærm umiddelbart nord for denne vil således blive en fortsættelse af et igangværende støjskærmsprojekt, hvorved den nye skærm vil være med til at fuldføre støjafskærmningsprojektet i hele Hjortekær området. Vejdirektoratet har således prioriteret fortsættelsen af den østlige støjafskærmning højere end at påbegynde et nyt støjskærmsprojekt vest for motorvejen ved Lundtofteparken (som også et af Vejdirektoratets udpegede indsatsområder). Dette skyldes dels, at de (som nævnt) gerne vil afslutte støjdæmpning i ét område før de starter et nyt op og dels at arbejdet med letbanen på motorvejens vestside, medfører mange ændringer og ubekendte faktorer i området som på nuværende tidspunkt vil være vanskelige at indarbejde i et støjskærmsprojekt.

Der er stillet spørgsmål om, hvorfor området ved det nordlige Hjortekær kun er et indsatsområde i Vejdirektoratets støjhandlingsplan når det ikke er udpeget som indsatsområde i kommunens egen støjhandlingsplan. Forklaringen herpå er, at den kommunale støjhandlingsplan og Vejdirektoratets støjhandlingsplan har forskellige kriterier for udpegning af indsatsområder, og handlingsplanerne kan derfor ikke sammenlignes. I Vejdirektoratets støjhandlingsplan udpeges boligområder, hvor der er mindst 5 boliger med støj over 63 dB og mindst én bolig udsat for støj over 65 dB. Kommunens udpegning af indsatsområder er der, hvor der er mere end 1 bolig støjbelastet over 68 dB. Der er ikke en af de to kriterier, der er mere rigtig end den anden, og der er ikke faste regler for, hvordan støjbelastede områder udpeges. Det er i øvrigt ikke muligt at sige noget generelt om hvilke kriterier, der udpeger de mest støjbelastede boliger.

Afslutningsvist kan det oplyses, at der i Infrastrukturplan 2035 – dvs. fra statslig side - er afsat flere midler til støj, som der endnu ikke er sat ”adresse” på. Med den valgte løsning ved Hjortekær har kommunen et godt argument i det videre pres på Vejdirektoratet og politisk for, at der af de næste penge i puljen relativt billigt kan blive støjreduceret på den vestlige side af motorvejen, netop fordi støjskærmen i midten allerede er ”købt”. Samtidig vil mange af de ubekendte forhold som letbanearbejdet blive afklaret i de kommende år – hvorved Vejdirektoratet lettere kan beregne effekter af en støjskærm vest for motorvejen.

Retten til at vise andre

Det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem har som udgangspunkt ret til at vise det materiale, som medlemmet har fået tilsendt til et kommunalbestyrelses- eller udvalgsmøde, til personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Medlemmet har herved mulighed for at forberede en sag med bistand fra sagkyndige.

Dette giver dog ikke ret til at videregive fortrolige oplysninger. Muligheden for at forberede en sag med bistand fra sagkyndige er således begrænset af reglerne om tavshedspligt. Ansvaret for, at der ikke uberettiget videregives fortrolige oplysninger, påhviler det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem. Materiale, der fremlægges til kommunalbestyrelsens møder for åbne døre, vil sjældent indeholde fortrolige oplysninger. Materiale vedrørende sager, der behandles for lukkede døre, må ikke vises til andre, hvis der herved sker videregivelse af fortrolige oplysninger.

Om tavshedspligten

Som kommunalbestyrelsesmedlem er man omfattet af reglerne om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder, at man ikke må røbe fortrolige faktiske oplysninger fra den offentlige forvaltning over for almenheden eller uvedkommende privatpersoner. Som kommunalbestyrelsesmedlem er man underlagt reglerne om tavshedspligt både under og efter varetagelsen af hvervet. Det er strafbart for den, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at videregive eller udnytte en tavshedsbelagt oplysning, som den pågældende har fået kendskab til igennem virket i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 152 og § 152 c - § 152 f og straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

En oplysning anses for fortrolig – og er dermed undergivet reglerne om tavshedspligt – når den ved lov eller anden bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Det er ikke muligt at give nogen udtømmende opregning af hvilke hensyn og interesser, der kan medføre, at en oplysning vil være undergivet tavshedspligt, men forvaltningslovens § 27 angiver en række forhold, der vil være underlagt tavshedspligten, og det er som udgangspunkt dén vurdering, som forvaltningen lægger til grund, når det vurderes, hvorvidt en sag skal være ”lukket”. De vigtigste forhold i forvaltningsloven er i en kommunal kontekst især følgende:

• Enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, f.eks. oplysninger om helbredsforhold, strafbare forhold, indtægts- og formueforhold samt arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold.
• Tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.
• Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, f.eks. en myndigheds interne kontrolforanstaltninger i form af revision, en myndigheds kontrolvirksomhed med hensyn til virksomheder og enkeltpersoner, interne overvejelser om en myndigheds fysiske planlægningsvirksomhed samt den politiske og økonomiske planlægning i videre forstand.
• Det offentliges økonomiske interesser, f.eks. hemmeligholdelse af det offentliges fremstillings- og forretningsmetoder, besiddelse af teknisk- og forretningsmæssig viden (know-how), det offentliges indgåelse af kontraktforhold samt deltagelse i forhandlinger m.v.

Der er flere bestemmelser i boligreguleringsloven som skal medvirke til, at boliger i kommunen bliver brugt som helårsboliger, men de sikrer ikke 100 % bopælspligt.

Boliger må ikke nedrives uden kommunens samtykke, jf. boligreguleringslovens § 46. Nedrivningstilladelse til Nordre Molevej 4 blev givet, fordi ejendommen var i meget dårlig stand. Så kommunen har som udgangspunkt kontrol over, at reglerne om bopælspligt ikke omgås ved nedrivning af eksisterende helårsboliger med henblik på at bygge nye boliger.

I den nye lov om boligforhold er de gældende regler i boligreguleringslovens videreført. Af lovbemærkningerne (www.ft.dk) fremgår følgende om forståelsen af begrebet nyetablerede boliger: ”Med nyetablerede boliger menes både boliger etableret i nyopført bebyggelse og boliger etableret ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse”. Vi har ikke kunnet finde oplysninger om, at der skelnes mellem nyopført bebyggelse beliggende på en grund, hvor der tidligere har ligget boliger, og arealer der har været benyttet til andet formål. Hvis vi skal undersøge det nærmere, vil næste skridt være at spørge ministeriet.

I den konkrete sag om Nordre Molevej 4 er der også en udfordring ift. boligreguleringslovens § 50, der handler om boliger, som inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse. Her fremgår af lovbemærkningerne: ”Endelig er der i reglerne om benyttelse af boliger indeholdt et forbud mod at anvende en beboelseslejlighed, som anvendes til helårsbeboelse, til andet end beboelse, det vil sige til erhvervsformål og midlertidig beboelse, herunder sommerbeboelse eller beboelse fx et par dage om ugen. Er der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt til helårsbolig, kan kommunalbestyrelsen dog ikke hindre, at den fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign.”

Der har senest været folkeregistrering på Nordre Molevej 4 i 2007, så selv om bopælspligten for den gamle bygning var gældende for den nye bolig, kan vi ikke hindre, at den anvendes til sommerbolig pga. bestemmelsen i § 50.

Forvaltningen vil således gå videre, og principielt spørge ministeriet med henblik på fremtidig praksis i fremtidige sager.

I forhold til Nordre Molevej 4, har Jura i foråret haft en henvendelse fra ejendomsmægleren, og i den anledning vejledt om reglerne. Bl.a. er der svaret følgende:

” Det fremgår af BBR, at den nye bolig er opført i 2021. Ejendommen er omfattet af lokalplan 290, hvoraf det fremgår, at området skal anvendes til helårsbebyggelse. Lokalplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2020 og derfor ikke omfatter af ændringen af boligreguleringslovens § 48, stk. 1, 1. pkt. som trådte i kraft den 1. januar 2021.

Hvis den nyopførte bolig ikke helt eller delvist har været benyttet til helårsbeboelse, er jeg derfor enig i din vurdering af, at der ikke på nuværende tidspunkt er bopælspligt på ejendommen.”

Klimavenlig asfalt (KVS) er et nyt produkt inden for belægningstyper. Asfalten er udviklet således, at den reducerer vejens rullemodstand. CO2-udledningen mindskes igennem trafikanternes mindre forbrug af brændstof.

Ud over førnævnte egenskaber vedrørende rullemodstand har KVS også støjdæmpende egenskaber samt en bedre levetid end støjreduceret asfalt (SRS). Den forventede levetid for KVS er mere end 16 år, hvor SRS har en levetid på ca. 10 år.

Med levetid mener man, at det er den tid førend, at der skal udlægges ny belægning, såsom det arbejde der udføres nu. I driftsperioden vil der altid forekomme reparationer frem til ny belægning udlægges.

De kommende uger vil forvaltningen og dens asfaltentreprenør udskifte belægningen på Lyngby Omfartsvej.

Forvaltningen ser pt. på et fælles udbud af tømning af rendestensbrønde med en række kommuner i Nordsjælland. Forvaltningen hører gerne, om Forsyningen kan se fordele i at indgå i et sådant fælles udbud.

Hidtil har der ikke været samarbejde mellem kommune og Forsyningen om udbud. Det kan i den sammenhæng oplyses, at der gælder et andet udbudsdirektiv for Forsyningens kerneforretning – og dermed andre og mere fleksible udbudsregler - end for kommunen.

Forvaltningen kan for så vidt angår ”Den Gamle Have” oplyse, at området (Nybrovej 457 – 461) indeholder 2 mindre udlejningsboliger, forpagtningen ”Den Gamle Have” samt drivhuset, hvor sidstnævnte hører direkte under kommunens Arealdrift. Der er opsat én gasmåler for området, som dækker gasforbrug på de to lejeboliger samt drivhuset (forpagtningen af ”Den Gamle Have” har ikke varmekilde).

For så vidt angår drivhuset, er der oprindelig ikke opsat – og er nu meget vanskelig at opsætte - særskilt måler.

Det samlede gasforbrug betales af kommunen, dog således at de to lejere betaler et månedligt vederlag på 500 kr. for varme (kontraktbestemt).

Udgiften til gas er for hele året 2021 opgjort til at have være ca. 184.000 kr. (ekskl. moms). I 2022 er der foreløbig betalt 99.600 kr. (ekskl. moms) dækkende 1. kvartal 2022 inklusive slutafregning 2021. Et estimat for hele 2022 – baseret på de aktuelle priser sammenholdt med tidligere års forbrug – tilsiger en samlet udgift på anslået 288.000 kr. (ekskl. moms).

For så vidt angår væksthuset på Sophienholm kan forvaltningen oplyse, at der heller ikke dér er foretaget en adskillelse mellem forbruget af gas til opvarmning af hovedbygning (udstilling + cafeteria), staldbygning, portnerbolig, tjenestebolig samt orangeri. Der henvises til tidligere spørgsmål/svar vedr. dette emne.

I forhold til lejer af cafeteriet gælder, at denne afregner et fast beløb på 5.000 kr. månedligt til varme og vand. Udgiften til gas udgjorde i 2021

283.000 kr. (ekskl. moms). I 2022 er der foreløbig betalt godt 106.000 kr.

(ekskl. moms) dækkende 1. kvartal 2022 inkl. slutafregning 2021. Baseret på de aktuelle priser sammenholdt med tidligere års forbrug estimeres for 2022 en samlet udgift på anslået 407.000 kr. (ekskl. moms).

Forvaltningen er i gang med særskilt at undersøge mulighederne for genforhandling af erhvervskontrakten vedr. lejer af cafeteriet.