Der forventes svar i uge 51.

Ad 1)

På Bøgely er der påvist indhold af tjærestoffet benz(a)pyren på et delareal ved lågen (F31) mellem børnehaven og spejderhytten. Der er påvist indhold på 3,3 mg/kg tørstof. Grænsen for forurening, kaldet afskæringskriteriet, er på 3,0 mg/kg tørstof. Afskæringskriteriet betegner den grænse, hvor kontakten til jorden skal afskæres. I den konkrete sag medfører det, at jorden fjernes og erstattes med ren jord. Kontakten til jorden kan, hvis det er praktisk muligt, også afskæres på andre måder f.eks. af fast belægning eller lign. Forureningen er påvist i en jordprøve, der repræsenterer de øverste 25 cm jord målt fra terræn.

Såvel Bøgely som spejderhytte syd undersøges for terrænnær forurening (forklassificeres). Forvaltningen afventer resultater af jordprøverne sidst i denne uge. Påvises der terrænnær forurening på andre steder, vil denne jord sandsynligvis også blive fjernet. Alternativ afskæres muligheden for kontakt med jorden.

På ejendomme med følsom anvendelse (f.eks. børneinstitutioner), skal det sikres, at jorden inden for den øverste halve meter er uforurenet på ubefæstede arealer, når der udføres bygge- og anlægsarbejde jf. jordforureningslovens §72b stk. 2. Miljømyndigheden har ikke hjemmel til at kræve undersøgelser af jorden, hvis der ikke udføres bygge- eller anlægsarbejde. Altså vil en daginstitution i almindelig drift ikke undersøges for jordforurening.

Forløbet for Bøgely følger den almindelige praksis på området. Jorden undersøges geoteknisk og miljøteknisk i forbindelse med planlagte bygge- eller jordhåndteringsaktiviteter. Ved disse undersøgelser er der opdaget en hidtil ukendt forurening, og miljømyndigheden er blevet orienteret. Grundejer planlægger af fjerne forureningen, og miljømyndigheden følger processen og orienterer Region Hovedstaden, når arbejdet udført eller hvis forureningen mod forventning ikke kan fjernes. Region Hovedstaden kortlægger forurening, der efterlades på ejendommen.

Benz(a)pyren er ikke et mobilt stof, det forventes dermed ikke at sprede sig væsentligt i jorden. Stoffet er et tjærestof, der kan findes i forbindelse med asfaltforekomster, tung olie og som diffus forurening i områder, hvor der er brændeovne. Stoffet er så almindeligt forekommende, at det indgår de mest almindelige analyser for jordprøver.

En tilsvarende forurening vil kunne findes i villahaver, parker og andre institutioner. Fundet er ikke udtryk for at Bøgely er særligt udsat.

Ad 2)

Der er ikke i vores arkiver registreret oplysninger om et fravalg af at undersøge ejendommen. En sandsynlig forklaring kunne være, at institutionen er etableret i 1978 dvs. før jordforureningsloven trådte i kraft, og før det var almindeligt anvendt at undersøge jorden som vi gør i dag. Tegninger af legepladsen viser bl.a. en låge mellem børnehaven og spejderhytte på omtrent samme sted som lågen findes i dag. Feltet med forurenet jord ligger lige inden for lågen på børnehavens grund. Selvom der siden 1978 er foretaget ændringer af legepladsen, har der ikke været jordarbejde lige inden for lågen, og arealet er sandsynligvis ikke blevet undersøgt af den årsag. Det er almindelig procedure, at jord kun undersøges, hvis der er årsager til det f.eks. større gravearbejder, spild eller lign.

Visse oversigtstegninger af legepladsen fra 1985 viser, at der har ligget sveller i området, hvor benz(a)pyren-forureningen er fundet. Benz(a)pyren kan stammer fra disse sveller, hvis de har været behandlet med tjæreholdige produkter.

Som nævnt overfor er der flere kilder til forurening med benz(a)pyren (asfaltstumper, deposition fra brænderøg o.l) Det kan derfor ikke afgøres, hvornår forureningen er opstået. Den behøver ikke være tilbage fra etableringen af børnehaven, og selv hvis der var udført en undersøgelse af jorden på etableringstidspunktet, kan forureningen være opstået siden da.

Legepladsen er forsynet med nye legeredskaber i 2015. Tegninger viser, at der ikke har været graveaktiviteter i området, hvor der er påvist benz(a)pyren-forurening.

Ad 3)

Forvaltningen modtager løbende information fra ekstern rådgiver, således at der kan tages aktion med det samme. Den endelige rapport fra forklassificeringen forventes i uge 46. To dage efter information sendt til kommunalbestyrelsen, altså den 10. november 2021, har forvaltningen således modtaget information om spejdergrunden:

I forbindelse med undersøgelserne udført på spejdergrunden er der påvist forurening over afskæringskriteriet i to området. Det drejer sig om det nordvestlige hjørne af grunden (felt 34) og et område sydvest for spejderhytten (felt 44).

Ved forklassificeringen er der udtaget jordprøver i to dybder hhv. 0-0,25 m under terræn og 0,25-0,5 m under terræn. Jordprøverne er taget over hele den tilgængelige del af de to grunde. Der er ikke udtaget prøver under flisebelægninger og i den tæt bevoksede jordvold i det sydvestlige hjørne af spejdergrunden.

I det nordvestlige hjørne er der påvist indhold af bly over afskæringskriteriet i forbindelse med den første geotekniske og miljøtekniske undersøgelse på ejendommen. Området med blyforurening blev afspærret for at forhindre kontakt med jorden. Der er påvist indhold af bly på 410 mg/kg tørstof i en prøve udtaget i intervallet 0-0,5 m under terræn. Afskæringskriteriet er på 400 mg/kg tørstof.

Bly i jorden kan stamme fra metalforurening, gamle batterier eller lign. Bly er et at de tungmetaller, der altid analyseres for i forbindelse med bortskaffelse af jord.

I området sydøst for spejderhytten, felt 44, er der påvist olieforurening i terræn. Det påviste indhold er på 540 mg/kg tørstof. Afskæringskriteriet er på 300 mg/kg tørstof.

Indholdet af oliestoffer i de terrænnære prøver indikerer, at jorden også kan være forurenet dybere end 0,5 m u.t. Jorden er ikke undersøgt i større dybde, og omfanget af forureningsudbredelse kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. Forurening er ikke påvist i de felter, der ligger omkring felt 44, hvilket indikerer, at forureningen ikke har større udbredelse i den terrænnære jord. Den dybereliggende forurening kan oprenses ved senere arbejde på ejendommen f.eks. i forbindelse med opførelse af ny daginstitution. Miljømyndigeden orienterer Region Hovedstaden om forurening, og afgravning, når arbejdet er udført. Der udtages jordprøver efter afgravning for af dokumentere indholdet i jorden efter afgravning. Efterlades en forurening, kan regionen kortlægge arealet, hvis det ikke oprenses.

Den påviste olie kan stamme fra spild i forbindelse med fyldning af olietanken på ejendommen, eller spild fra påfyldning/brug div. maskiner anvendt på ejendommen.

Spejdergrunden er følsom anvendelse ligesom daginstitutionen. For at sikre brugere ikke kommer i kontakt med den forurenede jord i de to områder, vil jorden blive afgravet til 0,5 m under terræn og hullerne opfyldes med rene grusmaterialer eller lignende.

Overståede bygger på rådata tilsendt af sagens miljørådgiver, TRE. Kommunen har endnu ikke modtaget rapporten inkl. rådgivers vurderinger og anbefalinger. Det er prioriteret at informere på nuværende grundlag, da den påviste forurening kræver information af spejderne.

Der kan løbende komme nye anbefalinger, som data fra ejendommen bliver behandlet og risikovurderet. Databehandling vil dog ikke ændre på, at der skal udføres afskærende tiltag. Indeholder den endelige rapport væsentligt ændrede konklusioner og anbefalinger vil forvaltningen orientere igen.

Spejderklubben som benytter arealet er orienteret om fundet af forurening, og om at de foretages oprensning.

Region Hovedstaden er i gang med omfattende undersøgelser af forureningens udbredelse. Grundvandet moniteres for forurening i et større område og i flere dybder. Region Hovedstaden vurderer, at forureningsfanen fra Atlasgrunden (Lundtoftevej 160) ikke udgør en risiko for drikkevandsindvindingen. Både Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Forsyning holder løbende øje med forureningsfanens udbredelse for at sikre, at der ikke sker en forandring, så drikkevandsforsyningen er truet.

Sekretariatet for Huslejenævnet oplyser, at der er indbragt sager for Huslejenævnet i årene således:

2021 (sept. med) - 60 sager

2020 - 60 sager

2019 - 63 sager

2018 - 102 sager.

Det er ikke registreret på sagerne indbragt for huslejenævnet, hvorvidt den indbringende part har fået ”medhold/afslag”. En sådan registrering af retlig resultat ville i givet fald forudsætte en manuel gennemgang og stillingtagen til hver enkelt sag - og ville i øvrigt forudsætte, at Huslejenævnet dels ville være indforstået med en kategorisering i sig selv, dels ville være indforstået med den foretagne konkrete kategorisering af de enkelte sager.

Sagerne kan i øvrigt næppe hensigtsmæssigt opdeles efter "medhold/afslag" henset til, at det juridisk set ikke er alle sager, der ender med ”enten/eller”, og idet nogle af sagerne dækker bl.a. over forhåndsgodkendelser m.m., hvor der kun er én sagspart. For god ordens skyld bemærkes, at der ikke eksisterer dokumenter, der på anden måde analyserer afgørelserne i et retligt perspektiv.

Generelt tilbud

Forvaltningen har undersøgt de lovgivningsmæssige rammer for at etablere en sådan ordning. Kommunen har ikke den fornødne hjemmel til at etablere en ordning, der afgrænses til de berørte borgere langs Buddingevej. En aflastningsordning for støjramte borgere langs Buddingevel vil således skulle etableres som et generelt tilbud om et opholdssted til borgerne i kommunen. I så fald vil der være tale om en midlertidig forhøjelse af kommunens serviceniveau, hvilket kommunen har hjemmel til.

Kommunale tilbud m.v. der eventuelt ville kunne anvendes som opholdsrum

Antallet af relevante tilbud er, i lyset af kravet om almen adgang til tilbuddet, begrænset. Som udgangspunkt vil der være tale om tilbud, der allerede i dag har offentlig adgang. Tillige skal der fortsat være tale om tilbud, der kan tilbyde ro, og være tilgængeligt i perioden kl. 7.00 – 22.00 på hverdage. For alle tilbud vedkommende gælder det, at en forudsætning for anvendelsen som opholdssted vil være at stedet er bemandet.

De kommunale tilbud, der umiddelbart vil være relevante er især Stadsarkivet og Stadsbiblioteket. Forvaltningen har desuden været i kontakt med Rustenborg, Christians kirken / Menighedsrådshuset og Spejderhuset Isflagen, men disse er ikke umiddelbart relevante. Kommunale institutioner som skoler og børnehaver er ikke taget i betragtning.

Stadsbiblioteket

Stadsbiblioteket har åbent for almindelige biblioteksbrugere mandag – torsdag kl. 8.00- 20.00, fredag kl. 8.00 – 18.00. Biblioteket benyttes tillige til en lang række aktiviteter (musik, foredrag m.v.) udenfor almindelig åbningstid. Brugen af biblioteket som opholdssted ville indebære, at denne funktion vil skulle indpasses i forhold til stedets øvrige aktiviteter.

Med den lange åbningstid og en placering relativt tæt på Buddingevej er Stadsbiblioteket det eksisterende tilbud, der under de eksisterende rammer tilbyder den mest relevante opholdsmulighed, og forvaltningen har derfor undersøgt omkostningen ved en udvidelse af bibliotekets åbningstid til kl. 22.00 på hverdage.

Der er i dag udelukkende bemandet åbningstid på biblioteket, så der er taget udgangspunkt i at de to ekstra timers åbning i hverdagene ligeledes er bemandede (der er ikke etableret teknisk udstyr til selvbetjent åbningstid, og bygningen er ikke umiddelbart egnet til dette setup). Et opholdsrum på biblioteket vil indebære en generel udvidelse af bibliotekets normale åbningstid frem til kl. 22.00 på hverdage.

En sådan udvidelse, hvor aftentimerne sættes i vagtskema, er en væsentlig vilkårsændring for personalet. Derfor vil udvidelsen som udgangspunkt kræve en varsling til de berørte medarbejdere og en høring i MED-systemet på biblioteket. Et normalt varsel vil være på 3 måneder.

Med en absolut minimumsbemanding på en biblioteksbetjent og en biblioteksfaglig medarbejder vil lønudgiften beløbe sig til ca. 40.000 kr. om måneden. Hertil kommer udgifter til forbrug, rengøring mv. Da Stadsbiblioteket allerede bruges til genhusning af kommunens politiske møder og af musikskolen, kan man i udgangspunktet ikke forvente, at der er ro i biblioteksrummet hver aften. Der er desuden allerede planlagt en række aftenarrangementer i biblioteksrummet frem til januar 2022.

Stadsarkivet

Åbningstiden på Stadsarkivet er i dag tirsdag – torsdag kl. 10.00 – 14.00 samt lørdag fra kl. 10 - 14. I denne tid er der offentlig adgang til at besøge udstillingen. Stadsarkivet benyttes til en lang række aktiviteter udover den almindelige åbningstid, herunder kommunale vielser. Et muligt opholdsrum vil derfor skulle deles med de øvrige brugere af Stadsarkivet.

Oprettelse af et særskilt kommunalt tilbud

Oprettelse af et opholdsrum som et nyt kommunalt tilbud må forventes at have en betydelig udgift. En belysning af udgifterne og forudsætningerne for oprettelsen af et sådant tilbud vil kræve en større analyse, som ligger udenfor rammen af politikerspørgsmål.

En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen svarer gennemsnitligt til 160,33 arbejdstimer om måneden.

Hvis en medarbejder kun skal arbejde lørdage og søndage i et rul med 3 weekenders arbejde og hver 4. weekend fri, vil det gennemsnitligt svare til 6,5 arbejdsdage om måneden (3/4*52 weekender=39 arbejdsweekender på et år, svarende til 3,25 arbejdsweekender på en måned, svarende til i alt 6,5 lørdage og søndage).

Hvis medarbejderen skal have 160,33 arbejdstimer om måneden i gennemsnit fordelt på 6,5 vagter, vil hver vagt derfor have en længde på 24,67 timer og dermed overstige et døgn. Hvis medarbejderen skal have en beskæftigelsesgrad, der er nogenlunde tæt på fuld tid, kan det derfor ikke lade sig gøre at lægge alle timer hen over weekender, og weekendvagter vil derfor skulle suppleres med vagter på hverdage.

Overenskomsterne sætter imidlertid også nogle overordnede rammer for vagtplanlægningen.

Svaret nedenfor er baseret på døgnarbejdstidsreglerne for social- og sundhedspersonale.

Regler for vagtlængde og hviletid og muligheder for fravigelse

I henhold til døgnarbejdstidsreglerne for social- og sundhedspersonale, som er indgået mellem KL og FOA – Fag og Arbejde, skal længden af en normaltjeneste aftales lokalt. Kan der ikke opnås enighed, kan den daglige arbejdstid udgøre mellem 5 og 10 timer.

Hviletiden udgør i henhold til de centralt aftalte regler på området 11 timer. Disse regler giver imidlertid mulighed for at aftale lokalt, at hviletiden nedsættes til 8 timer. Hviletiden mellem to døgns normaltjenester kan nedsættes til 8 timer ved skriftlig aftale mellem ledelsen og en personalegruppes tillidsrepræsentant/organisation. Nedsættelse af hviletiden kan dog ikke ske mere end 2 gange om ugen, og ikke i 2 på hinanden følgende døgn.

Hvis der ikke kan opnås enighed om andet lokalt

Hvis der ikke kan opnås enighed om andet lokalt, gælder der dermed følgende begrænsninger:

1. Normaltjeneste kan højst udgøre 10 timer
2. Der gælder en hviletid på 11 timer.

En medarbejder vil således kunne arbejde fx fra 7-17, have hviletid fra 17-04 og have en ny vagt fra 7-17. Det giver 20 timer på en weekend. Med 3,25 arbejdsweekender på en måned giver det 65 timer om måneden, svarende til en beskæftigelsesgrad på 15 timer om ugen.

Hvis medarbejderen skal have en ugentlig beskæftigelsesgrad på 37 timer om ugen, skal medarbejderen således have yderligere vagter for 22 timer om ugen. Da normaltjenesten højst kan udgøre 10 timer, men minimum skal være 5 timer, skal timerne deles på (mindst) 3 vagter på hverdage hver uge.

Hvis medarbejderen skal have en ugentlig beskæftigelsesgrad på fx 32 timer om ugen, skal medarbejderen have yderligere vagter for 17 timer om ugen. Da normaltjenesten højst kan udgøre 10 timer, men minimum skal være 5 timer, skal timerne deles på (mindst) 2 vagter på hverdage hver uge.

Hvis der lokalt kan opnås enighed om andre regler

Hvis der lokalt kan opnås enighed om andre regler ift. normaltjenestens længde og nedsættelse af hviletid, jf. ovenfor, gælder der følgende begrænsninger:

1. Der er ingen højeste grænse for normaltjeneste
2. Hviletiden kan nedsættes til 8 timer, men nedsættelse af hviletiden kan ikke ske mere end 2 gange om ugen, og ikke i 2 på hinanden følgende døgn.

En normaltjeneste kan i princippet aftales til at vare op til 24 timer, og med en nedsat hviletid til 8 timer, kan medarbejderen således fx lørdag fra kl. 00-24, hviletid søndag fra kl. 00-08, arbejde fra søndag kl. 08-mandag kl. 08. Det vil give 48 arbejdstimer på lidt over en weekend. Med 3,25 arbejdsweekender gennemsnitligt på en måned giver det 156 arbejdstimer om måneden, svarende til en beskæftigelsesgrad på 36 timer om ugen.

Hvis medarbejderen arbejdede 24 timer lørdag, efterfulgt af 8 timers hviletid søndag og søndag fra kl. 08-24, ville medarbejderen arbejde 40 timer på en weekend. Med 3,25 arbejdsweekender gennemsnitligt på en måned giver det 130 arbejdstimer om måneden, svarende til en beskæftigelsesgrad på 30 timer om ugen.

Selv om der ikke gælder en højeste grænse for tjenestens længde, er det forvaltningens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt for borgerne eller for medarbejderne at have vagter på fast basis ud over 12 timers varighed. Det forudsættes herved også, at tjenesten skal være aktiv, og at der dermed ikke arbejdes med rådighedstjeneste eller sovende vagter.

Hvis disse forudsætninger lægges til grund, vil en medarbejder således kunne arbejde fx fra 7-19, have hviletid på 11 timer fra 19-06 og have en ny vagt fra 7-19. Det giver 24 timer på en weekend. Med 3,25 arbejdsweekender gennemsnitligt på en måned giver det 78 timer om måneden, svarende til en beskæftigelsesgrad på 18 timer om ugen.

Hvis medarbejderen skal have en ugentlig beskæftigelsesgrad på 37 timer om ugen, skal medarbejderen således have yderligere vagter for 19 timer om ugen. Disse timer fordeles på mindst 2 vagter på hverdage hver uge.

Hvis medarbejderen skal have en ugentlig beskæftigelsesgrad på fx 32 timer om ugen, skal medarbejderen have yderligere vagter for 14 timer om ugen. Disse timer fordeles også på mindst 2 vagter på hverdage hver uge.

 

Øvrige opmærksomhedspunkter

Ved vurderingen af, om der skal anvendes længere vagter end i dag, er der flere forhold, der bør tages i betragtning.

I forhold til kerneopgaven bør det tages i betragtning, hvorledes en vagtlængde på fx 12 timer, der som udgangspunkt vil svare til ca. 1 ½ vagtlag, spiller sammen med den øvrige vagtdækning. Hvis en vagt varer fra 7-19, resterer der således 12 timer, som fx dækkes med én vagt på yderligere 12 timer, en aften- og en nattevagt, som begge afkortes til 6 timer, eller en aftenvagt på 4 timer og en nattevagt på 8 timer. Kortere vagter end i dag vil – alt andet lige – give en lavere beskæftigelsesgrad for de pågældende medarbejdere. Hvis der kun køres med 2 vagtlag, kan det være hensigtsmæssigt at anvende nat/dagvagter og dag/aftenvagter.

Hvis der skal være flere medarbejdere på arbejde om aftenen og om natten end i dag, vil det – alt andet lige – indebære øgede lønudgifter, idet der vil skulle betales arbejdstidsbestemte løndele for flere timer end i dag.

FOA skriver i en vejledning om arbejdstid og arbejdsmiljø fra 2014 bl.a., at arbejde i lange vagter kan udgøre en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Forskning tyder på, at der er en forøget risiko for at begå fejl og for at blive udsat for arbejdsulykker, når arbejdstiden overstiger 9 timer. Man kan også blive mere træt, når man arbejder i 12 timer i træk, og helbredsmæssigt kan man opleve en større belastning, jo længere vagten er, samtidig med en kortere restitutionsperiode. Det betyder meget for risikoen, hvad arbejdet består i, og om arbejdet i lange vagter foregår om natten, eller som skiftende vagter.

KL og Forhandlingsfællesskabet har i 2020 igangsat en ny indsats, som skal understøtte flere danske kommuner i arbejdet med fuldtidsdagsordenen. I den forbindelse har parterne også set mod Norge, som i de sidste ca. 10 år har arbejdet med en tilsvarende dagsorden. Der er bl.a. anvendt tiltag som længere vagter, men erfaringerne viser bl.a., at det ikke virker blot at gøre vagterne længere. Der er nogle forudsætninger, som skal være opfyldt, før de længere vagter får den ønskede virkning. Det handler bl.a. om, at arbejdstempoet på de lange vagter skal sættes ned, således at der ikke blot er tale om dobbeltvagter. Det kræver, at arbejdet organiseres smart, og at arbejdsgangene er trimmet. Lederne skal sørge for mindre dobbeltarbejde og bruge metoder som LEAN for at sikre en effektiv drift, og arbejdsgangene skal være klare for medarbejderne. De norske erfaringer viser ifølge KL og Forhandlingsfællesskabet, at indfører man lange vagter, kan man under ideelle forhold gå fra 30 deltidsansatte medarbejdere til 18 fuldtidsansatte medarbejdere og stadig få vagtplaner til at gå op. Det forudsætter dog, at der hen over dagen er opgaver nok for medarbejderne. I Bodø Kommune har man således forsøgt sig med både 12,5 og 15 timers vagter på visse ugedage og hver fjerde weekend, indført en ekstra weekendvagt i en turnusperiode og som et økonomisk incitament også forhøjet tillægget for weekendarbejde. Men det har været en meget dyr løsning for kommunen, fordi det forudsatte, at man kunne halvere brugen af ekstravagter, og det lykkedes ikke.

Kilde: http://applikationer.foa.dk/publikationer/pjece.asp?id=1128

Kilde: https://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljoe/norges-rejse-mod-fuldtid-lange-vagter-paa-den-rigtige-maade-virker

Ad 1) Forebyggende indsatser for at undgå blærebetændelse?

Hjemmeplejen arbejder målrettet med tidlig opsporing og forebyggelse af blærebetændelse for borgere med kateter. Alle medarbejdere er introduceret til instruksen for forebyggelse af urinvejsinfektion samt hygiejniske forholdsregler ved udførsel af personlig pleje omkring et kateter. Hvis der observeres tidlige tegn ex grumset ildelugtende urin, temperaturstigning m.m. fordrer instruksen, at borgers problemstilling drøftes på førstkommende triage-møde med henblik på at sikre opfølgning og forhindre sygdomsudvikling. Der igangsættes typisk øget væskeindtag for at ”skylle” bakterierne ud.

Alle kateterbærere har visiteret en indsats på kateterskift hver 12. uge for at forebygge blærebetændelse. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har en meget tydelig arbejdsgang for hvilke medarbejdere, der løser de forskellige opgaver, der kan være i forebyggelsesindsatsen. Det er eksempelvis sygeplejersker og sosu-assistenter, der varetager opgaven omkring kateteranlæggelse samt skift af kateter og sosu-hjælper, der tømmer urinposen.

CSO har i 2019 undervist alle sygeplejersker i forebyggelse og korrekt udredning af urinvejsinfektion. Dette har blandt andet betydet, at CSO ikke længere anvender urinstix, da dette er en upræcis måling, der tidligere har afstedkommet overbehandling med antibiotika.

Borger og pårørende inddrages videst muligt i at sikre optimalt væskeindtag i dagligdagen med henblik på at forebygge urinvejsinfektion.

Ad 2) Hvor mange borgere får blærebetændelse?

Det er ikke muligt at opgøre hvor mange af de borgere, der modtager hjemmepleje, der får blærebetændelse. Dels håndteres et evt. opstået problem ofte af borger eller de pårørende selv, dels kan man ikke lave datatæk på diagnoser i dokumentationssystemet, og det er ikke muligt at få disse data fra Sundhedsplatformen.

I kommunens Sundhedsberedskabsplan 2018-2022 fremgår følgende i instruks ”Opretholdelse af drift i ekstra ordinære situationer – Hedebølge”: Ved perioder med hedebølge skal ansvarshavende på Træningsenheden og plejecentre sikre, at alle borgere tilbydes ekstra væske. I hjemmeplejen sætter planlæggere ekstra ernæringsbesøg (tilbyde drikkevarer) på kørelisten til sårbare og udsatte borgere. Alle medarbejdere er bekendte med planen.

Ad 3) Forebyggelse af dehydrering?

For alle nye borgere i hjemmeplejen tager visitationen stilling til mulige problemområder, herunder problemer med at huske at drikke eller at føre et glas op til munden. Det er muligt at visitere besøg, der sikrer optimalt indtag af mad og drikke. Alle nye borgere i hjemmesygeplejen skal have gennemført en sygeplejefaglig udredning inden for de første 14 dage med henblik på identifikation af mulige problemområder, herunder væskeindtag.

Alle medarbejdere er introduceret til instruksen for forebyggelse af dehydrering med henblik på at identificere tidlige tegn på dehydrering eksempelvis ildelugtende og koncentreret urin, forandringer på huden og svimmelhed. Ved mistanke om dehydrering i tidligt stadie skal medarbejdere følge instruksen og igangsætte væskeindsats, herunder udredning for årsag til dehydrering, hyppige væskebesøg, registrering af indtaget væske i Nexus samt opfølgning på førstkommende triage-møde. Ved fremskreden dehydreringstilstand skal kommunes Mobile Akut Team inddrages til yderligere udredning, herunder blodprøvetagning med henblik på opsætning af væske, der kan gives ind i blodårerne. Ved akutte tilstande indlægges borgere i samråd med praktiserende læge.

Borger og pårørende inddrages i væskeindtag og registrering i videst muligt omfang.

Med baggrund i dialog med ledelsen i hhv. Center for Uddannelse og Pædagogik (CUP), Center for Sundhed og Omsorg (CSO) og Center for Social Indsats (CSI) er der i 2020/2021 gennemført følgende mindre vedligeholdelsesopgaver, som er finansieret af Puljen til mindre bygningsarbejder på borgernære områder:

CUP - Daginstitutioner

Ejendom	Adresse	Opgave	Forbrug
Børnehuset Carlshøj	Carlshøjvej 10	Legeplads. Der samles meget vand på et stort areal, når det regner. Der foretages tv-inspektion for mulig løsning	33.130 kr.
Børnehuset Carlshøj	Carlshøjvej 10	Maling af kælder	60.000 kr.
Børnehuset Klokkeblomsten	Gammel Bagsværdvej 8	Maling indendørs. En kun 20 år gammel bygning, men har aldrig været malet siden opførelse. Er MEGET slidt indendørs. Vægge og gerigter	319.000 kr.
Børnehuset Græshoppen	Virumgaardsvej 22C	Fællesrummet. Har en underlig rund konstruktion midt i, de ønsker fjernet. Ny gulvbelægning	211.300 kr.
Børnehuset Eremitagen	Eremitageparken 331-333	Etablering af solafskærmning i atriumgårde	20.000 kr.
Grøftekanten	Virumgårdsvej 22A	Etablering af HC-rampe	22.919 kr.
Dagplejen	Vinkelvej 10	Udskiftning af linoleumgulve	102.512 kr.
Græshoppen	Virumgårdsvej 22C	Lamper/lysarmaturer. Udskiftning	245.900 kr.
Sum			1.014.761 kr.

CUP - Skoler

Ejendom	Adresse	Opgave	Forbrug
Fuglsanggårdsskolen	Askevænget 10	Budgettet til håndværk og designlokale på Fuglsanggårdsskolen suppleres med det forventede merforbrug, så projektet kan realiseres som tiltænkt	468.580 kr.
Fuglsanggårdsskolen	Askevænget 10	Lærerforberedelse - Tilskud til igangværende projekt	49.200 kr.
Fuglsanggårdsskolen	Askevænget 10	Udvidelse af HC-toilet til barn med muskelsvind	92.876 kr.
Heldagsskolen	Fuglsangårds Alle 10	Nedrivning af lette vægge og flytning af døre + el, gulv og maler.	60.000 kr.
Engelsborgskolen	Engelsborgvej 66	Handicaptilpasninger i mellemtrinslokale - Belysning	155.720 kr.
Taarbæk skole	Taarbæk Strandvej 96	Naturfagslokalet på Taarbæk Skole. Akvariet som også bruges af andre i byen, ønskes lettere istandsat	30.250 kr.
Taarbæk skole	Taarbæk Strandvej 96	Maling af 5 klasserum	58.925 kr.
Sorgenfriskolen	Kongevejen 55	Klargøring af Skovbrynet 44 til autistbørn - Maling og mindre renovering. Skovbrynet 44 ved Sorgenfriskolen får en lettere istandsættelse til skolebrug (i dag godkendt til dagtilbud) Etablering af passende udearealer (sandkasse, gynge og græs) Lydtætte døre og vinduer. Fællesrum: Nye loftplader, gulve samt maling. Opdatering af køkkenfaciliteter. Ny belysning i hele huset. Reetablering af døre. Renovering af toiletrum inklusiv brus. Skimmelundersøgelse af kælder. 1. sal mindre istandsættelser inklusiv akustikregulering.	930.000 kr.
Trongårdsskolen	Trongårdsvej 50	Trongårdsskolen har et (for) højt støjniveau i personalerummet. Opsætning af akustisk regulering	132.080 kr.
Trongårdsskolen	Trongårdsvej 50	Solafskærmning på administrationsfløjen	111.654 kr.
Lindegårdsskolen	Lyngbygårdsvej 39	Pedelboligen på Lindegårdsskolen. Den skal bruges til mindre gruppeforløb. Maler og mulig gulvistandsættelse	30.288 kr.
Kongevejens skole	Kongsvænget 10	I prioriteret rækkefølge peger skolen på to opgaver og CUP støtter prioriteringen: 1. Madkundskabslokale: Udskifte loftsplader til lyddæmpende. Grundet ny folkeskolelov, skal der kunne være en klasse i lokalet, men akustikken er dårlig.	54.682 kr.
Kongevejens skole	Kongsvænget 10	Reparere huller i vægge og male 8 klasselokaler	120.939 kr.
Engelsborgskolen	Engelsborgvej 66	Maling af klasserum år 2021	80.000 kr.
Hummeltofteskolen	Grønnevej 218	Maling af 6x klasselokaler	80.907 kr.
Hummeltofteskolen	Grønnevej 218	Udskiftning af linoleum i 4x klasselokaler	118.500 kr.
Hummeltofteskolen	Grønnevej 218	Istandsættelse af "kontoret" gulve, vægge
Hummeltofteskolen	Grønnevej 218	Etablering af lydloft. Lokale 102	61.369 kr.
Hummeltofteskolen	Grønnevej 219	Etablering af flere håndvaske til de mindste elever. Bygning B - 2 lokaler	20.000 kr.
Hummeltofteskolen	Grønnevej 220	Maling af trappeopgang i bygning C	23.160 kr.
Hummeltofteskolen	Grønnevej 221	Renovering af SFO-køkken	175.000 kr.
SUM			2.854.130 kr.

CSI

Ejendom	Adresse	Opgave	Forbrug
Kulturhuset + hovedbygning	Chr. X's alle 95/97	Etablering af akustiske forbedringer	324.710 kr.

CSO

Adresse	Art	Opgave	Forbrug
Lyngby Hovedgade 1	Solafskærmning	Opsætning af solafskærmning (neuroborgerne på 6. sal)	56.356 kr.
Lyngby Hovedgade 1	Akustikregulering	Akustisk regulering i nogle af de nyetablerede mødelokaler	15.000 kr.
Lyngby Hovedgade 1	Malerarbejder	Flyttes og afdækning af møbler for at komme til at male kontorerne
Lyngby Hovedgade 1	Tømrer	Nye vinduesplader, nedtagning gamle, rep. samt lakering	26.584 kr.
Lyngby Hovedgade 1	Murer/tømrerarbejder	Ydervægge pudses op indvendig (delvis 1 m op) da vægge er fugtramt og loftsplader tilpasses ny belysning	102.745 kr.
Lyngby Hovedgade 1	Malerarbejder	Diverse malerarbejder på TRC	192.500 kr.
Lyngby Hovedgade 1	Belysning	Belysning: Trappe indvendig (bygning A), træningsal 2 og 3 (bygning B)	61.065 kr.
Lyngby Hovedgade 1	-	Trappe bygning A, kanten skal udskiftes, så den kan ses og er skridsikker	26.950 kr.
Lyngby Hovedgade 1	Udskiftning af dør	Ny branddør med kiggeadgang ved trappen, der åbner ud i forhals-området.	26.203 kr.
Lyngby Hovedgade 1	Dør, mødelokale 2	Etablering af dør grundet sammenlægning.	11.500 kr.
Lyngby Hovedgade 1	Gulv, behandlingsrum I	Fjernelse af væg-til-væg tæppe og derefter etablering af linoleumsgulv
Lyngby Hovedgade 1	Toiletdør ved medicinrum	Udskiftning af skydedør	24.990 kr.
Bauneporten 20,	Malerarbejder	Maling af kontorer efter omflytning – inkl. gang og gerichter ved døre langs kantinen	109.390 kr.
Højhuset , Carlshøjvej 68		Gang/karme/døre males i 2020 resten venter projektudførelse	50.100 kr
Caroline Amalievej 126, Borrebakken		Indgangsparti til dagcenter for demente repareres	39.150 kr.
Bauneporten 20,	VVS	Afpropning af rør i fremtidig depotrum på Bauneporten 20, højhus	20.868 kr.
SUM			763.401 kr

Samlet forbrug

Samlet forbrug	4.957.002 kr.

Opgørelsen bringes med den forudsætning, at enkelte arbejder ikke er slutfaktureret, og at afstemning pågår.

Restbudget er foreslået anvendt mestendels inden for CSI’s område

Det var planlagt at have et restbudget på 1 mio. kr. i 2021 til at afhjælpe mangler og korrektioner mv. og færdiggørelse af mindre arbejder, som stadig pågår i 2021, inden for de fire velfærdsområder.

Til behandling under Kommunalbestyrelsesmødet den 24. juni er imidlertid et forslag om at bruge langt størstedelen af restbudgettet inden for CSI’s område, fordi der er et særligt vedligeholdelsesbehov. Forslaget fremgår af sagnr. 23, ” Værestedet Paradiset”, hvor det foreslås at benytte del af restbudgettet til et projekt om de bygningsmæssige rammer for Værestedet Paradiset. I sagen foreslås at der afgives en anlægsbevilling på 3,1 mio. kr. i 2021, finansieret af puljen til mindre bygningsmæssige justeringer i 2021 og 2022, samt af Puljen til mindre bygningsarbejder på borgernære områder i 2022 med 0,8 mio. kr.

Tidsoverslaget over nyopførelse på eksisterende adresse er estimeret til mellem 3,5 og 4 år fra det tidspunkt, hvor projektet er besluttet.

Forvaltningen bekræfter, at det fra beslutningstidspunktet kan tage ca. 7 år inden en ny musikskole kan ibrugtages på anden adresse i bymidten, idet et sådan projekt ud over proces med parallelopdrag og udviklingsplan vil indeholde afklaring af forretningsmodel fx for alternativ ejermodel, leje af skræddersyet lejemål e.l. samt udbud heraf, diverse tekniske og planmæssige afklaringer og godkendelser.

 

Af nedenstående oversigt fremgår anlægsbudget og anlægsregnskab for de seneste 10 år budgetår.

Anlægsbudget/-regnskab 2011-2020

		Forbrug JAN - 016 1 kr.	Korr. budget 1 kr.	Oprindeligt budget 1 kr.	Forbrugs %
Regnskabsår	U/I	DKK	DKK	DKK
2011	U	144.121.228	159.982.857	113.143.000	90,09
2011	I	-82.155.793	-84.049.000	-88.666.000	97,75
2012	U	179.636.013	198.816.787	232.603.200	90,35
2012	I	-58.303.644	-69.180.000	-27.768.300	84,28
2013	U	202.452.526	228.083.983	176.602.000	88,76
2013	I	-30.027.741	-30.535.132	-59.715.000	98,34
2014	U	123.373.397	228.624.542	133.192.700	53,96
2014	I	-139.393.208	-203.887.224	-89.450.000	68,37
2015	U	136.084.488	186.593.496	190.348.900	72,93
2015	I	-192.156.099	-206.531.358	-79.714.500	93,04
2016	U	163.808.049	210.213.676	258.207.900	77,92
2016	I	-207.881.341	-199.628.204	-196.975.200	104,13
2017	U	144.614.528	170.400.048	171.724.500	84,87
2017	I	-26.853.314	-16.201.827	-35.516.200	165,74
2018	U	129.995.661	150.700.870	153.899.800	86,26
2018	I	-62.606.481	-58.499.151	-152.339.100	107,02
2019	U	118.076.436	167.351.356	142.134.800	70,56
2019	I	-280.557.589	-240.689.432	-57.535.600	116,56
2020	U	221.297.197	252.489.409	208.543.800	87,65
2020	I	-34.581.272	-19.824.262	-49.401.000	174,44

• U dækker over bruttoudgifter
• I dækker over bruttoindtægter, dvs. ejendomssalg, frikøbsvederlag, og indtægt fra udbygningsaftaler.

I 2020 ligger anlægsniveuet væsentlig over tidligere år primært s.f.a. tilbagekøb af belysning.

Reelle anlægsudgift er således noget lavere (46 mio. kr.).

Det skal bemærkes, at forvaltningen i tråd med budgetaftalen om styrket anlægsstyring og fokus på eksekvering dels i forbindelse med 1. budgetopfølning 2021 og dels i separat mødesag om anlægsbehov er i færd med at gennemgå anlægsporteføljen bl.a. med henblik på om der er projekter, der kan forskydes/annulleres.