Ældre nedslidte borgere har siden 1. januar 2014 kunne ansøge kommunen om seniorførtidspension. Der er en række generelle betingelser som indfødsret, bopæl og ret til social pension mv. som skal være opfyldt, for at borgeren kan få tilkendt seniorførtidspension. Derudover gælder det, at:

• Ansøgerens arbejdsevne skal være nedsat i et sådant omfang, at ansøgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.
• Ansøgeren må højst have fem år til folkepensionsalderen.
• Ansøgeren skal have arbejdet fuld tid i mindst 20-25 år.
• Ansøgeren skal have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Ansøgerens arbejdsevne skal ikke søges udviklet, men skal kun vurderes ud fra eksisterende kompetencer.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden 2014 – 2018 givet tilsagn om at 10 borgere kunne tilkendes seniorførtidspension. Der er givet mellem 0 og 3 afslag i samme periode. Opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet fra marts 2019 viser, at der er meget stor variation i antallet af tilkendelser på landsplan. Som eksempel har Gentofte givet tilsagn om 3 seniorførtidspensioner mens Gladsaxe har givet tilsagn om 36 i samme periode.

Forvaltningen har, siden den nye ordning om seniorførtidspension trådte i kraft, givet råd og vejledning til de borgere, som er i målgruppen for ordningen.

Forvaltningen oplever imidlertid, at flere borgere henvender sig med spørgsmål omkring seniorførtidspensionsordningen og der er i det hele taget en fornyet opmærksomhed omkring ordningen i forlængelse af den store mediedækning, der har været i den seneste periode.

Den øget opmærksomhed samt beskæftigelsesministeriets opgørelse har fået forvaltningen til at reflektere over egen praksis. Forvaltningen har således igangsat en række initiativer, der skal være med til at understøtte at de borgere, der er i målgruppen for ordningen, også får den rette råd og vejledning og dermed kan ansøge på et oplyst grundlag.

Initiativerne er som følger:

• Skabe større synlighed omkring ordningen ved eksempelvis at tilbyde relevant information på kommunens hjemmeside.
• Opsøgende råd og vejledning for målgruppen, der er på arbejdsmarkedet, via fastholdelseskonsulenten.
• Alle medarbejdere i jobcentret klædes på via informationsmateriale og faglig sparring.
• Regelmæssig ledelsesopfølgning på personalemøder mv.
• Opfølgning på antal tilkendelser af seniorførtidspensioner.

1) Kommunen udbød rengøringskontrakten i marts 2016. Kontrakten trådte i kraft 1. september 2016 og løber til og med 31. august 2019 med mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder. 

2) Ved evalueringen af de indkomne tilbud blev der lagt vægt på følgende:

• Højt tidsforbrug pr. institution
• Opfølgning og selvkontrol der er egnet til at lokalisere problemer
• Hurtig og effektiv afhjælpning af fejl, samt
• At kommunens controller har let adgang til ledende medarbejdere
• Lav pris

    Vægtningen af underkriterier var 50% pris og 50% kvalitet.

3) Økonomiudvalget besluttede overordnet at fastholde kvalitets- og serviceniveauet fra den tidligere gældende kontrakt om rengøring. Økonomiudvalget ønskede i tillæg til det eksisterende kvalitets- og serviceniveau at hæve serviceniveauet på følgende særskilte områder:

• Ekstra vinterrengøring af udvalgte gulvarealer på skoler, SFO'er, Administrationsbygningen, Rådhuset og Stadsbiblioteket årligt fra 1. november til 31. marts
• Ekstra ugentlig rengøring af omklædningsrum på skoler
• Ugentlig støvsugning i vuggestuer
• Mere hyppig rengøring af beskyttede boliger på grund af sekreter, kropsvæsker og andet slid
• Ekstra rengøring af toiletter på skoler i tidsrummet 11.00 - 13.00.

Det er forvaltningens vurdering, at det højere kvalitets- og serviceniveau på ovenstående områder har haft den ønskede effekt på den oplevede rengøringskvalitet og brugertilfredshed. Dog skal den oplevede rengøringskvalitet ses i sammenhæng med lokalernes vedligeholdsniveau og brugeradfærd. Dette gælder især for skoletoiletter, hvor den pædagogiske tilgang til børnenes brug af toiletterne har lige så stor betydning for den oplevede rengøringskvalitet, som toiletternes vedligeholdelses- og rengøringsniveau.

 

Tilbuddene - der var seks tilbud i alt - lå beløbsmæssigt mellem ca. 17,2 og 24,3 mio. kr. pr. år, og antallet af rengøringstimer lå mellem 71.369 og 105.148 timer pr. år. Det vindende tilbud lød på ca. 21,2 mio. pr. år, og var det tilbud, der indeholdt flest rengøringstimer.

 

Effekten i forhold til tidligere aftale beløb sig til ca. 0,9 mio. kr. pr. år, hvoraf ca. 0,5 mio. kr. pr. år er anvendt til de nævnte forbedringer.

 

Plejecentre, sports- og svømmehaller, Kulturhuset og Sophienholm indgik ikke i udbuddet, jf. Økonomiudvalgets beslutning herom.

 

Ejendommen Biskop Monradsvej ejes af kommunen og udlejes p.t. til bolig. 

1. Lejelovgivningen.
2. Lejemålet er indgået 1. august 1998 og aftalen er uopsigelig for kommunen indtil aftalens udløb 30. november 2025.
3. Huslejeudvikling de seneste 10 år:

        01.08.1998        30.000,- kr. p.a.

        01.09.2008        31.900,- kr. p.a.

        01.07.2010        30.800,- kr. p.a.

        01.08.2011        51.800,- kr. p.a.

        01.09.2011        58.400,- kr. p.a.

        01.08.2012        80.000,- kr. p.a.

        01.09.2013        79.000,- kr. p.a.

        01.01.2014        78.500,- kr. p.a.

        01.08.2015        78.900,- kr. p.a.

        01.09.2016      123.900,- kr. p.a.        

        01.09.2017      123.400,- kr. p.a.    

        01.09.2018      123.400,- kr. p.a.   

4. Kommunens mere generelle situation m.h.t. behovet for besiddelse af fast ejendom afgør, hvorledes ejendommen håndteres, når det eksisterende lejemål ikke længere gør sig gældende, idet der ikke foreligger plan om at sælge ejendommen i mellemtiden. 

 

Forvaltningen gav spørgsmålet videre til Lyngby-Taarbæk Forsyning, som har svaret som angivet nedenfor med kommentar om, at det er det officielle svar på spørgsmålet fra Forsyningens hjemmeside.

”I lighed med resten af Nordsjælland har vi i Lyngby-Taarbæk hårdt vand i vandhanerne. Det betyder, at vandet indeholder en hel del kalk, og det er grunden til, at vi jævnligt skal afkalke vandhaner, el-kedler og andre apparater, der bruger vand.

HOFOR har haft et forsøgsprojekt i Brøndby, hvor de fjerner en del af kalken i drikkevandet. Fordelen ved blødere vand er, at kalken giver færre gener i hjemmet, og at der derved bruges færre kemikalier. I områder med blødt vand skal man også bruge mindre vaskepulver, og mindre tilkalkede apparater har lavere elforbrug. Derfor er der mange gode grunde til at ønske blødere vand.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning har vi dog ikke planer om at blødgøre vandet – og det er der primært tre grunde til:

• Teknologi i udvikling

Forsøget med blødgøring i Brøndby er det første i landet. Der er flere måder at blødgøre på, og teknologien er inde i en stor udvikling. Derfor er det en god idé at se, hvor udviklingen bevæger sig hen.

• Vand fra flere vandværker

I Lyngby får vi 40 procent af vandet fra vores egne vandværker, mens de resterende 60 procent kommer fra Sjælsø Vandværk. Da Sjælsø Vandværk har besluttet ikke at blødgøre, ville effekten af blødgøring på Lyngbys vandværker forsvinde, da vandet i ledningerne bliver blandet.

• Pris

Det kræver en betydelig investering at etablere et blødgøringsanlæg. Et foreløbigt overslag lyder på 20 millioner kroner. Det vil dermed gøre vores nye vandværk cirka 30 procent dyrere. Hertil kommer driften og de kemikalier, der skal bruges.

På grund af udviklingen vil det højst sandsynligt blive billigere at etablere blødgøringsanlæg på sigt.”

Kommunen har - når bortses fra det det tidligere og nuværende kommunale samarbejde omkring redningstjeneste og brandslukning via Beredskab Øst - set over tid haft relativt få og i økonomisk henseende små rammekontrakter med Falck-koncernen.

Ud fra de i kommunens forskellige fagområder rapporterede oplysninger på forvaltningsniveau i anledning af spørgsmålet synes det p.t. alene at dreje det sig om følgende:

• Aftale med Falck Healthcare A/S i f. t. levering af psykologbistand til kommunens medarbejdere. Aftalen udløber pr. 1. juni 2019, idet kommunen har mulighed for at forlænge aftalen frem til 1. oktober 2019. Der pågår pt. et fællesudbud i regi af indkøbsfællesskabet Spar 5. Den kommende fælleskommunale aftale ønskes - og forventes - at have virkning pr. 1. juni 2019.

Forvaltningen kan dog ikke udelukke, at der på institutionsniveau - herunder de selvejende institutioner - kan være rammeaftaler af begrænset rækkevidde, uden at sådanne aftaler er registreret centralt. F.eks. har den selvejende institution Lystoftebakken en rammeaftale med Falck Danmark A/S om bjærgning/bugsering ved køretøjsnedbrud samt viderebefordring af passagerer i køretøjer, der får nedbrud.

Det bemærkes herved, at det forhold, at der ikke foreligger en rammeaftale med Falck-koncernen ikke udelukker, at der ikke er er foretaget og foretages enkeltstående indkøb af serviceydelser og forsyningsgenstande.

I relation til Beredskab Øst gælder, at rammeaftalen med Falck Danmark A/S ordinært udløber med udgangen af 2019 med mulighed for forlængelse op til to år, og hvor det er Beredskabskommissionen, der tager stilling til at benytte muligheden for forlængelse. I den mellemliggende periode planlægges og forberedes et nyt udbud efter det samlede retlige grundlag for sådant udbud.

For god ordens skyld henvises til lukket meddelelse givet til Økonomiudvalget den 5. april 2018 vedr. Falck og Beredskab Øst. om de mere forretningsmæssige aspekter i aftaleforholdet med Falck Danmark A/S.

Beredskabskommissionens virksomhed understøttes af ejerkommunernes forvaltninger i det omfang, at Beredskab Øst har behov herfor - således vil der være en forvaltningsmæssig indseende hele vejen i førnævnte udbudsproces.

BBaum er et koncept, hvor den, der udfører/vejleder skal være uddannet ”berøringsterapeut”. Konceptet tager udgangspunkt i sanseintegration, som bl.a. indebærer ”berøring” for at få opmærksomhed på egen krop igen, som derved kan give ro. Konceptet kan sammenlignes med at have mulighed for musikterapi, hvis det er det, der gør dagligdagen bedre for den med demens.

Uddannelsen er flerårig. Der er ingen, der er uddannet til denne metode i Lyngby-Taarbæk Kommune, og vi har derfor ikke disse kompetencer.

På ældre- og sundhedsområdet arbejdes der som en del af indsatsen med ”den personcentrerede omsorgsmodel” med pædagogiske handleplaner. De pædagogiske handleplaner udarbejdes bl.a. for borgere, der er urolige, fordi de ikke har det godt. Dette arbejde laves tværfagligt, så de forskellige faglige kompetencer inddrages i indsatsen. I den personcentrerede omsorgsmodel arbejdes der med beboernes grundlæggende behov. Ved at udarbejde den pædagogiske handleplan kan der arbejdes med at give det daglige personale en forståelse for en anden tilgang eller en anden vægtning af ressourcer.

Ad 1)

Følgende tabeller viser antallet af uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Klyngen opgjort som personer hhv. fuldtidspersoner:

Vi beklager det forsinkede svar.

 

Der er flere årsager til, at træerne/selvsået opvækst ved omfartsvejen er blevet fældet.

Først og fremmest skal stien renoveres og i den forbindelse er det nødvendigt at få skiftet det inderste trådhegn, der er gammelt og ødelagt, bl.a. på grund af de selvsåede træer, der var et levn fra den tidligere ejer af omfartsvejen.

 

Træerne stod mellem det yderste plankeværk, direkte ud til omfartsvejen og det gamle trådhegn. Træerne blev derfor også fældet af sikkerhedsmæssige grunde både for gående på stien og trafikanter på omfartsvejen.

Der bliver ikke plantet nye træer, dels på grund af pladsmangel og på grund af jordbundsforholdene på stedet.

Der vil i stedet blive plantet stedsegrønt bunddække, så støjværnet med tiden vil blive grønt.

Så vidt forvaltningen er orienteret omhandler ordningen i Københavns Kommune om overtagelse af grundejerforpligtelsen til renholdelse af fortove på offentlige veje. Forvaltningen er imidlertid ikke nærmere bekendt med ordningen i Københavns Kommune og har ikke foretaget vurdering af, hvordan den adskiller sig fra Lyngby-Taarbæk Kommunes ordninger.

 

Forvaltningen har alene forholdt sig til Lyngby-Taarbæks Kommunes egne ordninger 

Alt affald indsamlet i de kommunale ordninger i Lyngby-Taarbæk Kommune afsættes af Vestforbrænding på vegne af ejerkommunerne. Vestforbrænding udbyder løbende afsætningskontrakterne for de enkelte affaldsfraktioner, hvorfor modtageanlæggene kan skifte.

 

Affald indsamlet ved husstande i 4-kammerbeholder og ved etageboliger:

 

Plast: Affaldet samles på Vestforbrændings anlæg i Frederikssund, hvor det balles og samles til store læs, der pt. køres til anlægget ALBA i Brauschweig i Tyskland. Minimum 78 % af plasten genanvendes til nye plastprodukter, mens resten ikke er egnet til genanvendelse (fejlsorteringer, labels/mærkater, produkter sammensat af forskellige typer plast, som ikke kan adskilles). Denne rest forbrændes.

 

Papir (og pap fra etageboliger og storskrald): Papir gennemgår en kvalitetskontrol i Danmark, inden det bliver presset til baller og solgt. Under 1% sorteres fra som affald i kvalitetskontrollen. Alt papir sælges til produktion af nyt genbrugspapir i Tyskland og eksporteres således til genanvendelse. I produktionen af nyt papir er der lidt spild. Generelt siger man, at fibrene kan bruges 7-8 gange. Det medfører, at lidt over 85 % af det indsamlede papir og pap bliver til nyt papir. 

Resten forbrændes.

Metal: Metal afsættes pt. til Stena, som sorterer det her i Danmark. Ca. 83 % er rent sorteret metal, der kan indgå i ny produktion. Sorteret metal er en fri vare, som kan sælges til eksport. De resterende 17% bliver sendt til en ekstra sortering for at få de sidste metaller ud, men størstedelen af restmængden er fx madrester i dåser og lignende, som ikke kan genanvendes. Mængden af metal fra denne eftersortering er ukendt for Vestforbrænding.

 

Glas: Afsættes pt. til Reiling i Næstved og 98% af fraktionen bliver sorteret til genanvendelse, herunder en smule metal i form af fx skruelåg. De resterende 2 % er affald. Glas bliver genbrugt i Danmark, men kan eksporteres frit.

Affald indsamlet på genbrugsstationen:

 

I tabellen nedenfor ses de forskellige affaldsfraktioner, som indsamles på genbrugsstationen, og hvordan de behandles. Kolonnen "Særlig" dækker over farligt affald, som forbrændes i særlige ovne på Fortum i Nyborg (det tidligere Kommunekemi) samt imprægneret træ, som forbrændes på særlige anlæg i Tyskland.

 

I tabellen er kun den primære behandlingsform angivet, da dette pt. er den korrekte måde at opgøre det på i forbindelse med indberetning til Miljøstyrelsen. I praksis er der andele af nogle af de genanvendelige affaldsfraktioner, som forbrændes eller deponeres. Fx glas (H07), som ved behandling opdeles i glas (genanvendes), vindueskarme (forbrændes) og fuger (særlig behandling).

 

Det meste af affaldet afsættes til anlæg i Danmark. Noget affald afsættes dog direkte til udlandet, fx imprægneret træ som før nævnt, og plast (H08) og PVC (H14), som afsættes til Holland. Der afsættes ikke affald til lande uden for EU. Når affaldet er behandlet (fx sorteret og neddelt), skifter det på et tidspunkt status og karakteriseres ikke længere som affald, men som en vare, der frit kan handles.

Ny affaldsordning vs. genbrugsstationen

Af skemaet nedenfor ses den indsamlede mængde af de 4 affaldstyper, som siden 2016 er indsamlet i 4-kammerbeholdere ved husstandene, og fra 2017 også ved etageboliger (implementeringen er pt. ikke fuldt gennemført ved etageboliger).

 

Det bemærkes, at mængden af aviser og reklamer er faldet markant i perioden, som følge af overgang til digitale medier og kampagner for "nej tak til reklamer". Den nye husstandsindsamling i 4-kammerbeholdere har opvejet en del af faldet, da en større andel af potentialet indsamles.