Gå til hovedindhold
Du er her:
Aktivitet

Fremtidens Kongens Lyngby Centrum udstilles

I forbindelse med den offentlige høring for Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum, kan du i maj og staten af juni se et bud på en fremtidig retning for byen i Lyngby Storcenter

Udstilling i Lyngby Storcenter 2023 3

Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum bliver visualiseret på plancher, så du kan træde lige ind i en mulig fremtid for Kongens Lyngby Centrum.
Det hele udstilles i et butikslokale i Lyngby Storcenter, og har åben alle dage, så du kan se den, når du alligevel er ude i byen.

Fra 8. maj til 9. juni 2023 afholder Lyngby-Taarbæk Kommune offentlig høring af Udviklingsplanen for Fremtidens Kongens Lyngby Centrum. Det vil sige at vi har brug for at du fortæller os, hvad du synes om Fremtidens Kongens Lyngby Centrum.

For at styrke dialogen om planen har kommune valgt at stille det hele til offentligt skue, så du kan komme og se det an med egne øjne. Du skal derfor se Udstillingen som en mulighed for at lære alt det der gør det muligt at føre en ordentlig samtale om byens fremtid.

Og så er det bare altid sjovt at få et kig ind i maskinrummet - og ind i fremtiden.

Borgmester Sofia Osmani med tablet
Borgmester Sofia Osmani med tablet

Udstillingen stiller spørgsmål – til dig

Det er altid nemmere at forholde sig til byrum ved selvsyn, og derfor er udstillingen en vigtig del af den dialog, som kommunen gerne vil have om drømmescenarierne for udviklingen af Centrum. Når du besøger udstillingen vil du derfor blive bedt om at fortælle os, hvad du selv synes om Fremtidens Kongens Lyngby Centrum.

Det er en god ide at have dialogværktøjet åbent på din telefon mens du besøger udstillingen, så de to ting hænger sammen.

Åbningstider

Udstillingen har åbent alle ugens dage. Det vil sige:

Mandag til fredag           10:00 – 19:00
Lørdag til søndag           10:00 – 17:00

Der vil være mulighed for at møde en af de medarbejdere, der har arbejdet med udviklingsplanen i udstillingen i bestemte tidsrum:

Mandage                       12:00 – 14:00
Torsdage                       14:00 – 16:00

Dog ikke hellig- og lukkedage

I disse tidsrum vil du også få mulighed for at spørge om personlig hjælp og assistance til at bruge den digitale opslagstavle, der gør det muligt at give din mening til kende om den by vi efterlader til fremtidige generationer.

Udstilling i Lyngby Storcenter 2023 1

Offentligt arrangement i udstillingslokalet

Du indbydes hermed også til åbent hus i forbindelse med udstillingen.

Alle borgere og interessenter får mulighed for at høre mere om arbejdet med udviklingsplanen mens de i udstillingslokalet møder politikere og andre der interesserer sig for projektet.

Det finder sted den 15. maj 2023 klokken 16-19

Rådhusparken visualisering fra Team SLA
Den foreslåede Rådhuspark, som den er visualiseret af Team SLA

Hvad er en udviklingsplan?

Udviklingsplanen udspringer af kommunalbestyrelsens ønske om at virkeliggøre visionen om et levende og oplevelsesrigt Kongens Lyngby Centrum.

Planen er et strategisk værktøj for at konkretisere visionen, og der er på nuværende tidspunkt ikke taget endelig stilling til eller afsat finansiering til at gennemføre alle de konkrete tiltag, som f.eks. en ny musikskole eller anlæg af en rådhuspark.

Det er også muligt at deltage i dialogen digitalt ved at gå ind på en digital opslagstavle, hvor det er muligt at skrive bemærkninger til udviklingsplanen.

Opslagstavlen kan sågar bruges som en digital byvandring og hvor kortet i opslagstavlen bruges til at dykke ned i, hvordan udviklingsplanen evt. kan realiseres i konkrete byrum.