Arkitektonisk kvalitet

• To rækkehuslænger i rød blank mur. Længerne er placeret med facaderne mod nord og syd, mens gavlene vender mod øst og vest. Hver længe har indbyrdes forskydninger, så der dannes nicher og skalaen brydes ned. Fortandningen er yderligere understreget af, at nogle vinduespartier ligger fremme i facaden, mens andre er trukket tilbage i falsen. Længernes gavle er forbundet med havemure og tremmeværk og lukker sig om en fælles gårdhave. Ind mod gårdhaven har den nordlige længe små private opholdsarealer, og den sydlige længe har private ankomstarealer. Midterstykket i gårdhaven er fælles areal. Nordlængen har ankomstarealer på nordsiden og sydlængen har private opholdsarealer på sydsiden

Tilpasning til det omgivende miljø

• Øst for bebyggelsen findes rækkehuse og enkelthuse i 1½ etage opført i blank mur og med teglbeklædte saddeltag. Vest for bebyggelsen findes etageboligbebyggelses i 2½ etage i blank mur og med teglbeklædt saddeltag. Nord for findes ældre industribygning i en etage med paptag. Bebyggelsen tilpasser sig således den lokale skala, men adskiller sig ved at udgøre en lukket enklave, der ikke vender sig mod offentlig vej som den øvrige bebyggelse.

Bearbejdning af uderummene

• Fællesarealet mellem de to længer er udlagt med græs, enkelte træer og tilfældigt placerede store natursten. Gårdrummet er tilgængeligt for offentligheden. De private adkomst- og terrassearealer er belagt med fliser; indbyrdes afskærmet af bøgehække. På de private arealer er der placeret mange havemøbler, udstyr, barnevogne og cykler. Affaldscontainere er samlet i et særskilt område. Parkering og cykelparkering ligger i kanten af grunden. Beplantning og belægning fremstår enkel og pæn.

Kulturhistorisk værdi

• Nyt byggeri; ingen reference til tidligere byggeri på grunden

Materialevalg

• Pænt forarbejdet traditionelt murværk med reliefvirkning i gavlene, der spiller fint sammen med havemure og tremmeværk. Vinduer og døre af mørke aluprofiler, der får bebyggelsen til at fremstå mørk.

Rumindretning

• Lyse og funktionelle huse, hvor husdybden udnyttes til trappe og badeværelser. Trappen får fint lys gennem et ovenlys. Hoveddøren fører direkte ind i køkkenalrum. På 1. sal er der 3 soveværelse enten til nord- eller sydsiden. Der er således vandret lejlighedsskel med anden husstand.  

Vurdering

• Hovedidéen i bebyggelsesplanen med de private ankomst- og opholdsarealer, der knytter sig til et fælles og delvist lukket gårdrum, virker overbevisende. Den fælles gårdhave lider dog under manglende indretning og dermed ringe funktionalitet. Det ser ikke ud til, at fælleshaven bliver brugt, mens de private ankomst- og opholdsarealer ser ud til at være intensivt brugt og overmøbleret. Facaderne i blank mur står med en flot sten, der er effektfuldt muret i relief i gavlene. Ligeledes virker havemure og tremmevægge overbevisende, idet det fællesgårdrum både er afskærmet, men ikke lukket. Forskydninger i længerne og virkningen af, at nogle vinduespartier er trukket tilbage, giver en god variation i bebyggelsen. Rumindretningen giver god funktionalitet og bortset fra, at der kunne savnes et vindfang, er der god plads i husene og fint lys. Der savnes mulighed for at gennemlufte 1. salen, ligesom delvist vandret lejlighedsskel med anden husstand kan give konflikter.   

Indstilling

• Hædrende omtale for fin og nyskabende bebyggelsesplan og fint bearbejdet murværk.

Arkitektoniske kvalitet

• Efter istandsættelse fremstår huset overvejende som oprindeligt.

Tilpasning til det omgivende miljø

• Ingen ændringer.

Bearbejdning af uderummene

• Forhave og baghave er enkelt og pænt bearbejdet. Flisebelægning med granitstensfuger, græs og lav bøgehæk. Cykelskur og affalds-containere er diskret placeret.

Kulturhistorisk værdi

• Huset har kulturhistorisk fortælleværdi om Lyngby – Taarbæks industrielle periode og repræsenterer typisk en ejendom for arbejdere og lavere funktionærer med tilhørende butikshandel i kælderen.

Materialevalg

• Der er overvejende valgt traditionelle materialer til det bevarings-værdige hus. Der er zinkinddækninger omkring kviste, zinknedløbsrør og vinduer og døre af træ. Eternitskifertaget er udskiftet til en rød vingetegl, hvor rygning og grater er bundet i stedet for lagt mørtel. Opskalkning af mansardtaget er ikke genskabt. Blændinger og gesimser i gavle er forsvundet på grund af udvendig efterisolering med isoleringsplader. Huset har igen fået to skorsten med udkraget gesims.

Rumindretning. Ingen ændringer.

Vurdering

• Vellykket ydre renovering, hvor huset fremstår omtrent som på opførelses-tidspunktet. Hensynet til energiregnskab og boligkomfort har dog betydet, at de karakteristiske blændinger og gesimser i gavlene er blevet dækket af udvendig efterisolering. Det havde været fint, hvis renovering af taget havde medført, at opskalkningen af mansarden var blevet genskabt, ligesom det havde været ønskeligt, at rygninger og grater havde været lagt i mørtel. Det klæder symmetrien i huset, at den manglende skorsten er genskabt.

Indstilling

• Hædrende omtale for pæn istandsættelse, der på flere måder kan danne forbillede for renovering af tilsvarende private mindre etageejendomme.

Arkitektonisk kvalitet

• Hovedbygningen er fredet i 1918 og indgår i Danmarks største samlede fredning. Der er ved istandsættelsen lagt vægt på at genskabe differencen mellem sydfacaden, som har flere detaljer kalket i rosa sandstenfarve, herunder sokkel, gesims og hjørnekvadre og nordfacaden, som kun har få rosa detaljer i form gennem-gående bånd i soklen.

Tilpasning til omgivende miljø

• Restaureringen omfatter også portsøjler på sydfacaden.

Bearbejdning af uderummene

• Ingen ændringer.

Kulturhistorisk værdi

• Farvesætningen understreger forskellen på havefacade og gårdfacade.

Materialevalg

• Der er valgt traditionelle materialer, der arbejder sammen med det fredede hus. Genskabelse af vinterdør beskytter hoveddøren mod nedbrydning fra sollys.

Rumindretning

• Ingen ændringer.

Vurdering

• Efter endt restaurering af facaderne fremstår hovedbygningen meget afklaret og smukt indrammet af en sandstensrosa ramme om de 7 vinduesfag på sydsiden, hvor også kædemur og portsøjler indgår i det samlede billede, mens havesiden mod nord fremstår kølig med grå hovedgesims, hvid frise og grå refendfugning om kældervinduer. Arbejderne er forbilledligt gennemført efter grundige undersøgelser og detaljerede anvisninger. Slutresultatet kan danne eksempel for, hvorledes også bevaringsværdige bygninger kunne istandsættes, så bevaringsværdien højnes.

Indstilling

• Restaureringen tildeles arkitekturpris 2019. Prisen tildeles for et smukt resultat baseret på grundige forundersøgelser, bevidst materialevalg og omhyggelig udførelse.

Arkitektonisk kvalitet

• Den nye bygning svøber sig om den oprindelige skolebygning og den fritstående multisal og sammenbinder disse. Tilbygningen er i to etager i forsænket terræn således, at den oprindelige skoles to nedre etager får tilføjet nye klasselokaler. Alle bygningens overflader er aktive arealer. Vestfacaden har udhængende vinduespartier, der fungerer som siddenicher i de bagvedliggende lokaler og syd- og nordfacaden udgøres af store brede opholdstrapper, der fører til taget af tilbygningen, der bruges som lege og opholdsareal.  

Tilpasning til det omgivende miljø

• Skolen er uden sammenhæng med det omgivende boligkvarter, men internt får den nye tilbygning den oprindelige skole fra 1933 og multihallen fra 2001 til at hænge sammen visuelt, selvom arkitekturen er forskelligartet.

Bearbejdning af uderummene

• Indretning af skolens udearealer er ikke færdiggjort. Det forventes at ske inden efterårsferien 2019. Opholdsarealerne på taget fungerer ikke optimalt, da belægningen bliver meget glat, når den er fugtig.

Kulturhistorisk værdi

• Den oprindelige skole fra 1933 er bevaringsværdig og står stadig meget tydelig og er karaktergivende for skolemiljøet. Det er tydeligt, hvad der er den oprindelige bygning, og hvad der er senere tilbygninger.

Materialevalg

• Tilbygningen er opført i beton, og et rødbrunt tremmeværk dækker dele af facaden. Den nye tilbygning adskiller sig klart i materialer, konstruktion og farvesætning fra den øvrige skole. Der arbejdes på en løsning med hensyn til at gøre tagfladen og de store udvendige opholdstrapper mere skridsikre. Indvendig er særlig en lys gråblå linoleum og birketræspaneler, der lyddæmper lokalerne iøjnefaldende.

Rumindretning

• Den nye tilbygning indeholdende flere funktioner. Foyer arealet virker tiltalende og indeholder mange opholdsnicher i stueplan og en bred trappe op til et indbydende bibliotek og studieområde. Herfra er der adgang til skolens kontorer. Fra foyeren er der adgang til lærerværelse og tandklinik. I tandklinikken er der placeret tekniske rum i midten i gangarealet. Disse øer er beklædt med birketræslameller. Bortset fra sammenbygning med den gamle skole er der overalt et godt dagslys.

Vurdering

• I det ydre står den stramme bevaringsværdige bygning med sit modernistiske præg stadig meget tydelig. Den nye tilbygning står som en amorf base, som den oprindelige skolebygning rejser sig fra, og multihallen omfavnes af den nye tilbygning. De varme røde facader i tilbygning står i kontrast til den kølige hvide og blå farvesætning på den oprindelige bygning. Den nye tilbygning løser en række funktionelle behov. Bygningen fungerer som et knudepunkt, hvor den indvendige færdsel imellem de forskellige bygninger og funktioner på skolen ubesværet kan afvikles. Foyeren er indrettet med mange mindre opholdsarealer, som indbyder til samling i små grupper. Birketræspanelerne og det lysegrå linoleum giver et venligt og lyst indtryk. Nye klasselokaler for de to underste etager i den oprindelige skole virker lyse og behagelige, mens de arealer på den gamle skole, der nu er blevet indeliggende og bl.a. anvendes til SFO lokaler, er mørke på trods af ovenlys fra taget på den nye tilbygning og uden udsigt til det fri.

Indstilling

• Tilbygningen til Lindegårdsskolen tildeles arkitekturpris 2019. Prisen tildeles på grund af et ydre, der både markerer sig i forhold til den bevaringsværdige bygning og også respekterer den. Ligeledes vægtes det højt, at der løses en række funktionelle og logistiske problemer med den nye tilbygning.

Dommerkomitéen er sammensat således:

• Simon Pihl Sørensen, formand for Byplanudvalget
• Tine Rask Eriksen, Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk
• Jan Réne Rasmussen, Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk
• Uffe Leth, arkitekt MAA, udpeget af Akademisk Arkitektforening
• Lisbeth Røgind, Centerchef Lyngby-Taarbæk Kommune
• Susanne Koch, arkitekt MAA, Lyngby-Taarbæk Kommune