Gå til hovedindhold
MENU
MENU

Coronavirus i Lyngby-Taarbæk Kommune

Få svar på spørgsmål om Coronavirus/COVID-19, om isolationshold i kommunen, hvad du skal gøre, hvis du har symptomer eller har været i nær kontakt med en smittet.

Du er her:

Forældresamarbejde 0-6 år Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune - Dagtilbud har deltaget i 4 K projektet omkring forældresamarbejde.

Her på siden finder du Lyngby-Taarbæk Kommunes dokumenter, der blandt andet indeholder inspiration og anbefalinger til understøttelse for hjemmets og dagtilbuddets samarbejde omkring barnets udvikling, læring og trivsel.

Siden er en intern samarbejdsside for medarbejdere i fire kommuner.

Inspirationsmateriale til forældresamarbejde

Dette inspirationskatalog indeholder konkrete eksempler på, hvordan dagtilbuddene i Lyngby-Taarbæk Kommune kan arbejde med at styrke dialogen med forældre om deres børns udvikling, læring og trivsel. 

Idekatalog

  • Indledning

    Dette inspirationskatalog indeholder konkrete eksempler på, hvordan dagtilbuddene i Lyngby-Taarbæk Kommune kan arbejde med at styrke dialogen med forældre om deres børns udvikling, læring og trivsel.

    Formålet med kataloget er:

    • at udveksle gode ideer mellem dagtilbuddene til, hvordan man kan klæde forældre på til at understøtte deres børns læring og trivsel både hjemme og i dagtilbuddet
    • at inspirere til refleksioner i det enkelte dagtilbud over, hvordan der arbejdes med forældresamarbejde, og hvordan samarbejdet kan udvikles.

    Målet er at løfte forældresamarbejdet i alle kommunens dagtilbud ved, at dagtilbuddene lærer af hinandens gode erfaringer.

    Eksemplerne har fokus på, hvordan vi kan styrke dialogen med forældrene om deres børns trivsel, læring og udvikling. Læring skal i den sammenhæng forstås bredt og dækker altså også over den sociale og personlige alsidige udvikling.

    Målgruppen for inspirationskataloget er dagtilbudsledere og det pædagogiske personale. Det enkelte dagtilbud kan frit lade sig inspirere af indholdet og vælge, hvad der er relevant for dem og tilpasse eksemplerne til deres ramme.

    Dog skal alle dagtilbud ved opstartssamtalen med nye forældre stille nogle obligatoriske spørgsmål bl.a. om familiens første tid og forhold, som forældrene har drøftet med sundhedsplejersken, og som kan være relevante for dagtilbuddet. Det giver forældrene mulighed for at videreformidle relevante oplysninger om barnets og familiens første tid til dagtilbuddet. De obligatoriske spørgsmål finder I på side 15 i dette katalog.

    Kataloget fokuserer på det brede samarbejde med forældrene. Samarbejdet med forældrebestyrelserne er udeladt her, men vil blive behandlet i forbindelse med udmøntningen af den nye dagtilbudsaftale.

    Arbejdet med inspirationskataloget udspringer af følgende tre ting:

    • For det første har dagtilbudsledere givet udtryk for et behov for at arbejde med forældresamarbejdet på nye måder og for et ønske om inspiration til og videndeling omkring dette arbejde. Samtidig har Evaluering af inkluderende læringsmiljøer i skoler og dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune og tilbagemeldinger fra dagtilbud og skoler peget på, at forældre i stigende grad efterspørger vejledning.
    • For det andet er projektet begrundet i det forskningsmæssige belæg for, at et målrettet forældresamarbejde omkring børns læring spiller en afgørende rolle, bl.a. hvis den negative sociale arv skal brydes.
    • For det tredje er et stærkt forældresamarbejde et centralt element i den udvikling Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker på dagtilbudsområdet.

    Udviklingsprojekt om det gode forældresamarbejde

    Inspirationskataloget er blevet til på baggrund af drøftelser i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle netværk, fra dagplejen og forvaltningen. Derudover er input fra gruppedrøftelser på et dagtilbudsledermøde inddraget. Arbejdsgruppen har bl.a. indsamlet gode ideer og eksempler fra forskellige dagtilbud/ 3 netværk og bearbejdet dem. Det er disse ideer og forslag til, hvordan vi kan arbejde med at styrke samarbejdet og kommunikationen med forældrene omkring deres børns sociale og kognitive læring, der præsenteres i kataloget.

    Forud for dette arbejde har en bredere projektgruppe med både dagtilbuds- og skoleledere samt deltagere fra forvaltningen haft til opgave at se på, hvordan forældresamarbejdet i Lyngby-Taarbæk Kommune kan styrkes og udvikles. Projektet har haft særligt fokus at udvikle forældresamarbejdet, så det i højere grad understøtter børns læring – i bred forstand. Projektgruppens arbejde er mundet ud i følgende generelle principper for det gode forældresamarbejde:

    • Forældresamarbejdet er et gensidigt forpligtende og ligeværdigt partnerskab mellem forældre og skolen/ dagtilbuddet, som har fælles ansvar for børns læring, trivsel og dannelse
    • Forældresamarbejdet bygger på en respektfuld, anerkendende og inkluderende tilgang
    • Forældresamarbejdet er differentieret
    • Samarbejdet omkring det enkelte barn sker under hensyntagen til og med respekt for fællesskabet
    • Forældresamarbejdet skal være med til at styrke læringsmiljøet i hjemmet.

    Inspirationskataloget er i tråd med disse principper.

    Højkvalitetsdagtilbud indebærer også et stærkt forældresamarbejde

    Forældre er en vigtig samarbejdspartner for, at dagtilbuddene kan lykkes med kerneopgaven: at fremme alle børns udvikling, læring og trivsel. Udvikling af forældresamarbejde er derfor en del af ambitionen om at sikre høj kvalitet i dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er ligeledes et led i intentionen om at bryde negativ social arv.

    Fra forskning ved vi, at læringsmiljøet i hjemmet har afgørende betydning for børns udvikling og for, hvordan de klarer sig senere i livet. Forskning viser også, at et tæt samarbejde mellem forældre og dagtilbud, hvor personalet vejleder forældre i at bidrage aktivt til deres børns læring, har et væsentligt potentiale mht. at udvikle alle børns læring og udvikling og mindske betydningen af negativ social arv. Samtidig peger nationale undersøgelser på, at flertallet af forældre til børn i dagtilbud ønsker målrettet vejledning fra dagtilbuddene i, hvordan de styrker deres barns læring, men at mange forældre ikke oplever at få denne vejledning.

    Arbejdet med aktivt at understøtte forældrene i at bidrage til deres børns udvikling, læring og trivsel kan integreres i de fleste sammenhænge – på forældremøder, i nyhedsbreve, til forældresamtaler osv. Det er én af måderne at løfte forældresamarbejdet fra det gode samarbejde til det samarbejde, der karakteriserer højkvalitetsdagtilbud.

    Afsæt i EPPSE-forskningen

    Eksemplerne i inspirationskataloget er i tråd med resultater fra EPPSE-projektet (Brenda Taggart), der peger på, at vi i dagtilbuddene bør vejlede forældre i, hvad de konkret kan gøre for at understøtte deres børns kognitive og sociale læring. De aktiviteter, forældrene ifølge EPPSE-forskningen med fordel kan opfordres til, er bl.a. at:

    • Læse for og med børnene (gerne dialogisk læsning) 
    • synge og rime med børnene
    • lege med bogstaver og tal
    • tegne og male
    • tage barnet med på biblioteket
    • sørge for legeaftaler for barnet
  • Det individuelle forældresamarbejde

    Med det individuelle forældresamarbejde menes der samarbejde, der er henvendt og rettet mod den enkelte familie. Det er udviklings- og trivselssamtaler, hvor dagtilbud og forældre i ro og fred kan tale om barnets udvikling, læring og trivsel, og dagtilbuddet kan vejlede forældrene ift., hvordan de bedst muligt kan understøtte barnets læring. Andre forhold kan være lige så vigtige af drøfte, men der er et særligt behov for og potentiale i at styrke dialogen om barnets læring i bred forstand.

    I bilagene til dette afsnit har vi samlet følgende eksempler som inspiration til det individuelle samarbejde:

    • Eksempel på velkomstfolder
    • Personalets forberedelsesskema til opstartsmøde med forældrIndbydelse til opstartssamtale
    • Personalets forberedelse til tre-månederssamtale
    • Indbydelse til tre-månederssamtale
    • Personalets forberedelse og dagsorden til udviklings- og trivselssamtaler
    • Indbydelse til udviklings- og trivselssamtale.

    Velkomstfolder

    Formålet med en velkomstfolder er at give forældrene et indblik i den pædagogiske hverdag og verden, da det for en del forældres vedkommende er første gang, de skal aflevere deres barn til professionelle og stifte bekendtskab med dagtilbudsverdenen. Formålet med en velkomstfolder er desuden at sikre rammerne for samarbejdet og at komme i dialog med forældrene omkring gensidige forventninger og om, hvordan I i fællesskab kan understøtte barnets udvikling.

    Forældre kan have mange spørgsmål forud for deres barns start i dagtilbud som fx: Hvad vil det egentlig sige at gå i dagtilbud? Hvordan er den pædagogiske tilgang i dagtilbuddet? Hvordan skal starten være for mit barn? Hvad forventer vuggestuen eller børnehaven af os som forældre?

    På den baggrund er det relevant, at en velkomstfolder indeholder flg. punkter:

    • Det overordnede pædagogiske formål
    • Eksempler fra praksis
    • Samarbejde og forventninger

    Punkterne udfoldes i bilag 2.

    For at orientere forældrene om hvilke former for møder og kommunikation, de kan forvente at støde på i dagtilbuddet, kan I udlevere en oversigt over diverse møder og kommunikationsformer. Den er vedlagt som bilag 1.

    Folderen i eksemplet rettes til, så den passer til dagtilbuddets pædagogik, opstart, indkøringsforløb, rutiner mv. Arbejdsgruppen har hentet inspirationen til folderen fra et netværk. I kan eksempelvis indsætte billeder i folderen

  • Individuelle samtaler med forældre

    Materialet indeholder en række eksempler på skabeloner for individuelle samtaler og forberedelse af dem. Der er eksempler på opstartssamtale, tre-månederssamtale og den årlige trivsels- og udviklingssamtale samt forberedelsesskabeloner til alle tre typer af samtaler. Skabelonen til trivsels- og udviklingssamtaler kan bruges i overgangen fra vuggestue til børnehave, hvor personalet kan have et særligt fokus på at fortælle forældrene, hvilke færdigheder barnet skal øve sig på for at lette og styrke overgangen.

    Dagtilbuddene kan hver især overveje, hvordan samtalerne skal placeres, så de er mest udbytterige – fx om opstartssamtalen skal holdes lige før opstarten, i forbindelse med den eller lidt efter.

    I skabelonerne er læringsdimensionen i fokus. Der er gjort plads til, at dagtilbuddet fortæller deres perspektiv på, hvad barnet er i gang med at lære og øve sig på. Der er også lagt op til, at forældrene reflekterer over barnets læring, og at begge parter bliver enige om, hvad de hver især skal have fokus på for at støtte op om barnets næste udviklingsskridt og den læringsproces, barnet er i. Der lægges desuden op til, at samtalen foregår som en dialog med forældrene, og at der spørges ind til forældrene; fx hvad forældrene ønsker at tale om. Samtidig er det vigtigt, at personalet er opmærksomme på at differentiere samtalerne, så de passer til netop de forældre, de sidder overfor, samt at personalet er opmærksomme på at forblive nysgerrige på forældrenes perspektiv. Skabelonerne kan altså benyttes med en vis smidighed, og samtalen foregår i en vekselvirkning mellem forældre og personale. I samtalerne kan personalet også med fordel italesætte, hvad de har lagt mærke til, at forældrene gør godt.

    Som en afsluttende bemærkning i dette afsnit kan det enkelte dagtilbud overveje og reflektere over, om det vil give mening at afholde forældresamtaler gruppevis. Sådan at forældrene til en gruppe børn kan høre om, hvad børnegruppen for tiden er optaget af, hvilket fokus personalet har, og hvordan personalet arbejder med børnegruppen. I dialogen med forældrene vil personalet kunne vejlede forældrene i forhold til, hvordan de kan være med til at støtte op omkring personalets arbejde samt styrke og understøtte børnefællesskabet og relationerne herimellem.

  • Samarbejdet med den samlede forældregruppe

    Samarbejdet med den samlede forældregruppe handler om formidling af pædagogiske aktiviteter og hverdagen i dagtilbuddet, om orienteringer og andet, der vedrører hele eller dele af børnegruppen. Arbejdsgruppen har opdelt det i følgende:

    • Dagbogsskrivning – formidling af det pædagogiske arbejde
    • Nyhedsbreve
    • Forældremøder/-arrangementer.

    Dagbogsskrivning – formidling af det pædagogiske arbejde

    Det overordnede formål med dagbogsskrivningen er at dokumentere og begrunde dagens aktiviteter for forældre, så de får information om:

    • Hvad der sker i dagtilbuddet og hvorfor
    • Hvordan der arbejdes med børnenes udvikling, læring og trivsel
    • Hvad de kan gøre hjemme for at understøtte barnets læring og udvikling.

    Dokumentationen kan foregå på Børnelynet, ved opslag i dagtilbuddet eller lignende.

    En sidegevinst ved at skrive dagbog er, at det tydeliggør den pædagogiske faglighed, så forældrene bliver opmærksomme på, at tiden i dagtilbud ikke kun er pasning, men at der foregår velovervejede aktiviteter, leg og rutiner og arbejdes med børnefællesskaber på en måde, som bunder i viden om børns udvikling, læring og trivsel. I dagbogen har I som personale mulighed for at fortælle forældrene, at I vil noget med det, I gør – at det har et klart pædagogisk formål.

    Det vigtige er at få refleksionerne bag aktiviteterne med og ikke så meget lange beskrivelser af, hvad der skete. Selvom det kaldes en ”dagbog”, er det hensigtsmæssigt, at dokumentationen er kort og præcis, så det sparer tid for personale og forældre.

    Sammenhæng til arbejdet med pædagogisk højkvalitet

    Ved at skrive dagbog synliggøres dagtilbuddets arbejde med børnenes udvikling, læring og trivsel. Formidlingen af læringsperspektivet omkring aktiviteterne (læringsmål og hvordan det praktiseres i dagtilbuddet) kan hjælpe med at give forældrene mere viden og indsigt i, hvordan børn lærer og udvikler sig. Dagtilbuddet kan understøtte læring i hjemmet ved at komme med konkrete forslag til, hvad forældrene kan gøre sammen med deres børn for at understøtte det arbejde, der foregår i dagtilbuddet.

    Brug dagbogsskabelonen som planlægningsværktøj

    Nedenfor følger et forslag til en skabelon til dagsbogsskrivningen. Med lidt justeringer kan den også bruges som et planlægningsværktøj i forbindelse med et kommende projekt eller en aktivitet. Det gælder felterne: ’Hvad skal vi arbejde med …, Hvad er målet, Hvordan vil vi gøre, Hvilke tegn kan vi kigge efter i forhold til, om der er sket en udvikling/læring hos børnene og Forældreinddragelse’. Derudover kan planlægningsværktøjet også bruges til at informere forældrene om næste uges aktiviteter og formål samt om, hvordan forældrene kan støtte op om disse.

    DAGBOG

    OVERSKRIFT:

    Kort beskrivelse af aktiviteten og hvem der deltog. Evt. overvejelser om opdelingen af børn. I mindre grupper, aldersopdelte grupper, drenge/piger osv.

    MÅLET MED AKTIVITETEN:

    Hvad var den pædagogiske intention?
    Hvad skulle børnene lære eller udvikle af aktiviteten?

    AKTIVITETEN:

    Hvad gjorde vi, og hvordan gik det?

    TEGN PÅ LÆRING:

    Hvilke tegn så vi på, at børnene lærte noget eller udviklede sig af aktiviteten?

    HVAD KAN I FORÆLDRE GØRE FOR AT UNDERSTØTTE LÆRINGEN?

    Forslag til konkrete aktiviteter forældrene kan lave med deres børn, som understøtter aktivitetens læringsmål.

    For at lette arbejdsgangen kan man efterfølgende bruge indholdet fra planlægningsskemaet til dagsbogsskrivningen under punkterne ’Målet med aktiviteterne’, ’Tegn på læring’ og ’Hvad forældrene selv kan gøre for at understøtte læringen’. Når dagbogen er skrevet, har man derefter indhold til evalueringen af aktiviteten eller projektet.

    DAGBOG – et eksempel

    OVERSKRIFT:

    Storegruppen har været i Dyrehaven nede ved den lille sø. Turen er et led i projektet ”Planter og dyr i skoven”.

    MÅLET MED AKTIVITETEN:

    At børnene lærer at være undersøgende og nysgerrige overfor, hvad der er i naturen. At børnene får viden om, hvilke planter der vokser i søen. At samarbejde og være fælles om planteprojektet.

    AKTIVITETEN:

    Vi havde vores opslagsbog om planter med. Vi tog billeder og fandt planterne i bogen. Vi læste, hvad der stod om planterne. Vi fandt blandt andet ud af, at der er 10 slags dunhammere, så det er en stor familie. Vi snakkede om, hvorvidt planterne har følelser, nu da vi siger, at de er levende …. Det affødte en længere filosofisk samtale. I de kommende dage vil vi tegne de planter, vi så og lave et billedlotteri, hvor vi klipper billeder ud af planter og dyr.

    TEGN PÅ LÆRING:

    Børnene deltog alle aktivt og var nysgerrige på både planter og de dyr, der levede i søen. Der blev stillet mange spørgsmål om det, vi så. Børnene skiftedes til at tage billeder og hjalp hinanden med at finde billederne i bogen. Børnene fandt planterne i bogen og kunne se forskel på de forskellige typer. Der blev snakket meget om forskelle og lighederne på planterne.

    HVAD KAN I FORÆLDRE GØRE FOR AT UNDERSTØTTE LÆRINGEN?

    Prøv at spørge dit barn om, hvilke planter de fandt i søen. Vi har kopieret nogle af siderne fra bogen, og I er velkomne til at tage en kopi med hjem, så I sammen kan tale om planterne ud fra billederne. I kan også sammen tegne de planter og dyr, vi så. I kan undre jer sammen med barnet over livets mange forhold. Har planter fx følelser? Hvor sover haletudserne? Prøv at stille barnet nogle filosofiske spørgsmål, og giv barnet tid til at svare. Husk det ikke handler om at give svar, men om at lade barnet få lov til at reflektere og undre sig – og gerne sammen med dig.

    NYHEDSBREVE

    Nyhedsbreve giver mulighed for at formidle pædagogik til forældrene på et mere overordnet plan. Det kan være ved at give forældrene inspiration og gode ideer til, hvad de kan gøre for at støtte deres børns udviklings- og læreprocesser. Eksempler på emner kunne være børns motoriske udvikling, vigtigheden af legeaftaler, begrundelser for hvorfor det er vigtigt at inddrage børnene i de daglige gøremål, eller hvordan børn lærer af at lege og være undersøgende osv.

    Nyhedsbrevet kan også indeholde praktiske informationer, som har betydning for barnet og familiens hverdag i dagtilbuddet. Det kan fx være, at der er startet nyt personale eller nye børn, hvilket giver forældrene mulighed for at tale med barnet om det.

    Nedenfor følger et forslag til en struktur, som man kan bruge i nyhedsbrevene:

    1. Lidt om nu og her. Det kan være, hvad børnene er optagede af, særlige aktiviteter der knytter sig til årstiden eller andet.
    2. Børnegruppen: Hvilke børn starter, og hvilke børn stopper.
    3. Information om personalet.
    4. Fagligt emne. Det kan fx være sprogprojektet, natur/science eller lign. Brug den viden I har om børns udvikling, og hvorfor det er vigtigt med netop dette projekt. Hvilke læringsmål er der/ hvad kan børnene udvikle og lære af det? Hvordan kan forældrene understøtte denne udvikling/læring? 
    5. Kommende arrangementer eller tiltag i dagtilbuddet.

    I bilag 10 og 11 har vi samlet nogle eksempler, der kan hjælpe og inspirere til forskellige nyhedsbreve.

  • Forældremøder/Forældrearrangementer

    Arbejdsgruppen anbefaler, at man ved arrangementer for den samlede forældregruppe, som fx forældremøder/fyraftensmøder, ”vejledningsmøder” og sociale arrangementer overvejer, hvordan man kan tiltrække flest mulige forældre. Det gælder både mht., hvilket indhold og hvilken form man vælger, men i høj grad også hvordan man kommunikerer om det til forældregruppen.

    Jf. principperne for det gode forældresamarbejde (nævnt i introduktionen til inspirationskataloget) bygger det gode forældresamarbejde på en respektfuld, anerkendende og inkluderende tilgang og er differentieret. Det bør også afspejle sig i forældrearrangementer. Det er derfor relevant at være opmærksom på, at nogle typer af arrangementer måske særligt tiltrækker bestemte grupper af forældre, men måske i mindre grad opleves som tilgængelige for andre.

    Når I planlægger at holde et forældrearrangement, kan det derfor være relevant at overveje flg. spørgsmål:

    • Hvad er formålet med arrangementet/ mødet?
    • Hvad skal indholdet være til arrangementet/ på mødet – hvordan understøtter vi bedst formålet?
    • Hvilken form skal arrangementet/ mødet have? Skal vi ændre den form, vi plejer at bruge?
    • Hvilke forældregrupper tiltrækker vi? Risikerer vi at ekskludere nogen?
    • Hvordan understøtter vi, at alle forældre kan deltage – både før og under arrangementet/ mødet?
    • Hvordan kommunikerer vi om arrangementet, så det virker relevant, og vi får flest mulige forældre til at deltage?
    • Hvordan og hvornår evaluerer vi arrangementet/ mødet? Og hvem er ansvarlig for det?

    Formål

    Det er vigtigt at være helt skarp på, hvad formålet er med mødet/ arrangementet. Formålet med et forældrearrangement kan fx være at styrke relationerne i forældregruppen, så forældrene kan understøtte børnenes relationer. Formålet med et forældremøde kan være at informere forældrene om dagligdagen, om pædagogik i dagtilbuddet, at klæde forældrene på til at understøtte deres børns læring på bestemte områder etc. Formålet med et åbent vejledningsmøde kan være, at en pædagog og en gruppe af forældre mødes om generelle spørgsmål, undren eller konkrete problemstillinger. Uanset hvad formålet er, er det vigtigt at formidle det til forældrene og at kunne begrunde, HVORFOR arrangementet/mødet afholdes.

    Indhold

    Indholdet på møder/ til arrangementer afhænger naturligvis af formålet. På forældremøder – eller som supplement til forældremøder – kan man ud over den almindelige information af mere dagligdags karakter tænke i oplæg og drøftelser om relevante og vedkommende pædagogiske emner, som bidrager til at klæde forældrene på til at understøtte deres barns læring og trivsel, og som giver mulighed for at tale om andet og mere end praktiske spørgsmål. Emnerne kan fx tage udgangspunkt i et konkret projekt, I har arbejdet med i dagtilbuddet, et område I har særligt fokus på, pædagogisk teori koblet til praksis i dagtilbuddet og i hjemmet, en særlig viden en medarbejder har, en særlig problemstilling i relation til forældresamarbejdet I oplever som generel osv. Eksempler på temaer kunne fx være:

    • Science: Hvilke aktiviteter kan man lave der hjemme og hvorfor? Hvordan kan man tale med sine børn om Science og vække deres nysgerrighed?
    • Sprogstimulering: Hvordan kan du konkret understøtte dit barns sprogudvikling i hverdagen? Introduktion til fx dialogisk læsning, forslag om at synge og rime med børnene, lege med bogstaver og tal, tage barnet med på biblioteket.
    • Hvordan understøtter du robusthed hos dit barn?
    • Hvordan arbejder vi med børnefællesskaber i dagtilbuddet, og hvordan kan I som forældre støtte op om dette arbejde bl.a. ved at arrangere legeaftaler. Hvorfor er det vigtigt?
    • Konflikter med børnene – hvordan kan de bruges konstruktivt?

    Oplæggene kan holdes af institutionens egne pædagoger, af lederen eller evt. af andre medarbejdere i kommunen – fx fysioterapeuter, psykologer, tosprogskonsulenter eller sundhedsplejersker. Man kan også tænke i at gå sammen om et oplæg på netværksniveau.

    Ramme

    Det er en god idé at gennemtænke, hvordan rammerne for arrangementer/møder bedst muligt understøtter formålet, og hvordan man får flest muligt forældre til at deltage. Overvej hvordan I sikrer, at det er trygt for alle forældre at deltage og evt., hvordan forældrenes ressourcer kan bringes i spil. I kan med fordel overveje følgende:

    Form

    Hvilken form eller ramme understøtter formålet med arrangementet/ mødet bedst? Hvis målet fx er at få dialog med forældrene eller at få forældrenes input til et bestemt emne, egner mindre gruppedrøftelser sig måske bedre end en drøftelse i det store plenum. Overvej også, hvordan de enkelte forældre vil have det med at deltage i mødet/ arrangementet. Vil det fx være mest trygt fx at sidde i gruppe med nogen, de kender, eller vil det være en fordel bevidst at blande forældrene fx vha. bordkort? Er der nogen forældre, der har brug for ekstra hjælp for, at det bliver en positiv oplevelse for dem at deltage.

    Personalets rolle

    Det er også vigtigt at have en bevidsthed om personalets rolle ved et arrangement/ møde. Det er fx en god idé, at personalet spreder sig og blander sig med forældrene. Det er en fordel, at lederen melder sådanne forventninger ud til personalet på forhånd.

    Tidspunkt

    Om bestemte tidspunkter for arrangementer/ møder gør, at flere forældre deltager? Fx har en institution med succes valgt at holde forældremøder om eftermiddagen, mens børnene stadig passes, i stedet for om aftenen.

    Kommunikation om arrangementet

    Overvej, hvordan I informerer forældrene om et arrangement/ møde. Overvej, om nogle forældre har brug for at blive informeret særskilt – at I fx supplerer en skriftlig invitation til et forældremøde med en mundtlig opfordring og forklaring om, hvorfor det er vigtigt og relevant at deltage.

    Gør det tydeligt i kommunikationen:

    • hvad formålet er med arrangementet/ mødet
    • hvad indholdet er
    • hvorfor det er vigtigt at deltage
    • hvordan det er relevant for forældrene.

    Stil evt. også refleksionsspørgsmål i invitationen. Ved på forhånd at gøre det tydeligt for forældrene, hvad formålet og indholdet er, har forældrene også mulighed for at forberede spørgsmål mv.

  • Bilag 1: Oversigt over møder og kommunikation med forældre

    Formelle obligatoriske forældremøder (møde 1 gang årligt)

    Her vil du/I opleve at få faglige oplæg der fortæller noget om vores læringssyn, hjemmelæringsmiljøets betydning og hvorfor vi gør som vi gør i institutionen. Vi vil gå i dialog med jer omkring et fælles samarbejde for børnenes trivsel og læring.

    Uformelle møder i hverdagen

    Her vil du/I opleve muligheden for en gensidig udveksling af informationer.

    Digitale mødepladser

    Her vil du/I opleve at få information og vejledning i form af konkrete råd og gode ideer.

    Forældre/personalemødepladser på stuen i form af:

    Ad hoc forældrearrangementer i form af mindre arrangementer såsom fællesspisning på stuen i kombination med faglige temaer.

    Åbne vejledningsmøder og kaffemik

    Her vil du /I kunne mødes med en pædagog og andre forældre i forhold til generelle spørgsmål, undren, problemstillinger.

    Individuel trivsels- og udviklingssamtale

    Her taler du/I med barnets primære personale om barnets trivsel og generelle udvikling. Dialogen vil have fokus på, hvad barnet er i gang med at øve sig på og hvordan vi både personale og forældre kan understøtte barnet.

    Gruppesamtaler

    Gruppesamtaler hvor en gruppe af forældre i samme båd mødes under ledelse af en vejledende ressourceperson for at drøfte aktuelle udfordringer, fælles mål mm. Det kan handle om, hvad børnegruppen er optaget af og hvordan forældrene kan støtte op om relationer og fællesskabet.

    Behovsmøder

    Behovsmøder hvor både I som forældre og vi som personale kan invitere, det kan være vejledende samtaler med afsæt i aktuelle udfordringer og det kan være bekymringssamtaler.

  • Bilag 2: Eksempel på velkomstfolder

    Det overordnede pædagogiske formål

    Ifølge lovens formålsparagraf skal dagtilbud fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
    Børn i dagtilbud skal opleve at være en del af et omsorgsfuldt og trygt læringsmiljø, samt have mulighed for at deltage i stimulerende læringsmiljøer og være aktive i meningsfulde fællesskaber med andre børn. Det er gennem legen, at børn lærer og udvikler sig. I legen kan børn afprøve nye færdigheder og sociale kompetencer såsom hensyn, konfliktløsning og motoriske færdigheder. Derfor vægtes og prioriteres legen højt i kommunens dagtilbud.

    Børn skal møde kompetente voksne, der har viden om børns udvikling, læring og trivsel. Fra forskningen ved vi, at det er kvaliteten af de nære relationer til de professionelle voksne og børnefællesskaberne, der er det vigtigste for at barnet oplever et omsorgsfuldt og trygt læringsmiljø.

    Et godt forældresamarbejde er vigtigt for dit barns trivsel. Det er den daglige kontakt, hvor viden mellem forældre og det pædagogiske personale deles. Deltagelse i diverse arrangementer i dagtilbuddet hjælper dit barn til at føle sig som en del af et større fællesskab og styrker derudover din relation til de andre forældre. Det kan hjælpe, når I skal lave legeaftaler på et senere tidspunkt. Hvis du som forældre ønsker mere indflydelse på dagtilbuddets dagligdag, kan du melde dig til forældrebestyrelsen, hvor du sammen med andre forældre får mulighed for at præge overordnede og daglige rammer.

    Godt forældresamarbejde bygger bro mellem hjem og dagtilbud som et gensidigt forpligtende og ligeværdigt partnerskab med fælles ansvar for børnenes udvikling, læring og trivsel. Forældresamarbejdet skal være differentieret og bygge på en respektfuld, anerkendende tilgang med udgangspunkt i det enkelte barn, men under hensyntagen til og med respekt for fællesskabet.

    Gode råd til en god vuggestuestart

    En ny og spændende verden åbner sig for jeres barn, når barnet skal starte i vuggestuen. En verden hvor leg, læring og udvikling vil præge jeres barns hverdag.

    I mange tilfælde er det første gang jeres barn skal væk fra det trygge hjem og være sammen med nye børn og voksne. For at give jeres barn de bedste forudsætninger for at kunne møde den nye 14 verden - åbent og nysgerrigt er det vigtigt, at I taler positivt om dagtilbuddet, de andre børn og personalet.
    Det er afgørende for barnet, at I signalerer, at det er ok for jer at aflevere barnet til personalet - da det vil smitte positivt af på barnets oplevelse af at gå i dagtilbud.

    Indkøring

    Det har stor betydning at jeres barn får mulighed for at etablere en tilknytning til en kontaktperson/personalet, så barnet føler sig tryg og er åben for læring.
    Det beskrevne indkøringsforløb skal ses som vejledende og tager udgangspunkt i jer og jeres barns behov.
    Indkøringsforløbet er tilrettelagt således: TILFØJ JERES EGNE RETNINGSLINJER

    • Kontaktpersonen/pædagogen er til stede og tager i mod jeres barn den første uge. Dette er for at sikre, at jeres barn kan lære stedet og rytmerne at kende med det samme personale ved sin side.
    • Vi anbefaler at barnet møder kl. 9.00 hver dag i den første uge.
    • Evt. andre punkter med eksempler på, hvordan den første uge kan forløbe.

    Aflevering af dit barn

    • Vi har erfaring med, at det gavner barnet, når I som forældre er tydelige, når I afleverer jeres barn. Børn lærer meget hurtigt, at de skal være i dagtilbuddet selv, mens mor og far er på arbejde. De ved dermed, at afskeden kommer, og mange børn kan have svært ved rigtig at komme i gang med noget, før afskeden er overstået.
    • Find gerne en fast rutine, som fungerer godt for dig og dit barn. Børn finder tryghed i de kendte vaner. Sig altid tydeligt farvel til dit barn, så du ikke pludselig er væk. Gå når du har sagt farvel.
    • Udstrål ro, og vis barnet, at du mener din beslutning om at skulle af sted. Sådan giver du dit barn de bedste forudsætninger for at kunne få en god dag.
    • Spørg endelig personalet til råds. De vil hellere end gerne hjælpe eller vejlede dig.
    • Forældresamtaler x Efter ca. 3 måneder i dagtilbuddet, indkaldes forældrene til en samtale med pædagogen. x Under samtalen er der mulighed for at I og personalet kan udveksle oplevelser og erfaringer i forbindelse med barnets start, hverdag og efterfølgende hvordan dagtilbud og forældre bedst understøtter barnets udvikling og læring. x Forældresamtaler afholdes efter ønske fra forældrene eller personalet, ellers vil næste samtale være i forbindelse med den årlige trivsels- og udviklingssamtale.

    Forældresamtaler

    • Efter ca. 3 måneder i dagtilbuddet, indkaldes forældrene til en samtale med pædagogen. 
    • Under samtalen er der mulighed for at I og personalet kan udveksle oplevelser og erfaringer i forbindelse med barnets start, hverdag og efterfølgende hvordan dagtilbud og forældre bedst understøtter barnets udvikling og læring.
    • Forældresamtaler afholdes efter ønske fra forældrene eller personalet, ellers vil næste samtale være i forbindelse med den årlige trivsels- og udviklingssamtale.
  • Bilag 3: Personalets forberedelse til opstartsmøde med forældre - udkast til dagsorden

    Inden mødet:

    • Personaleafklaring – hvem er de primære den første tid, hvem tager imod barnet?
    • Hvordan ser den første uge ud? Arrangementer, situation på stuen – noget vi skal være opmærksomme på?
    • Hvem finder materialer frem?

    Til mødet - Der fortælles om:

    • Hverdag/ dagsrytme (åbningstid, spisetidspunkt (måltidspolitik), sovetidspunkter, aktivitetspunkter mv.)
    • Pædagogiske aktiviteter/praksis (ugeskema, gruppeopdelinger, børnegruppen, udeliv, læreplanstemaer, hvilke aktiviteter igangsættes og hvorfor? 
    • Barnets læring, hvad øver barnet sig på i den første tid? Hvordan støtter forældrene bedst op derhjemme.

    Til mødet – Der kan udleveres:

    • Velkomstfolder på hjemmesiden (www__________ltk.dk) 
    • Folder om opstart/indkøring
    • Sygdomspolitik
    • Sprogpjece
    • Husets telefonnumre
    • Information om kommunikations/mødefora ml. dagtilbud og forældre (se bilag)
    • Børnelynet/hjemmeside (kartotekskortet skal udfyldes inden barnet starter)
    • Folder om læreplanstemaer (Pixi)

    Der spørges ind til forældrene:

    Alle dagtilbud skal ved opstartssamtalen med nye forældre stille nogle obligatoriske spørgsmål bl.a. om familiens første tid og forhold, som forældrene har drøftet med sundhedsplejersken, og som kan være relevante for dagtilbuddet.

    Det giver forældrene mulighed for at videreformidle relevante oplysninger om barnets og familiens første tid til dagtilbuddet. Flg. spørgsmål er obligatoriske:

    • Er der forhold, som I har drøftet med Sundhedsplejen ved otte-måneders besøget, som det er relevant, vi kender til, og som vi evt. bør tage højde for i forbindelse med opstarten?
    • Har der været særlige udfordringer i familien, som er relevante for os kende til?
    • Har I haft kontakt til andre fagpersoner i forhold til jeres barn (fx Motorikhuset talepædagog, psykolog eller andre)? Hvis ja, hvad har forløbet drejet sig om?
    • Hvis dagtilbuddet vurderer, det er relevant: Må vi tage kontakt til Sundhedsplejen med henblik på at understøtte en god opstart?

    Derudover kan der spørges til flg.:

     

  • Bilag 4: Indbydelse til opstartssamtale

    Kære forældre til

    Vi vil gerne byde jer velkommen i:

    Vi vil gerne invitere jer til et opstartsmøde i dagtilbuddet, hvor vi vil fortælle jer om vores hverdag, vores pædagogiske overvejelser og aktiviteter.

    Vi vil gerne høre nærmere om jeres barn, hvordan den første tid i barnets liv har været, samarbejdet med sundhedsplejersken og om der er noget, vi skal tage højde for i forbindelse med opstarts- og indkøringsperioden?

    Til mødet vil I få en rundvisning i huset og se den stue/gruppe jeres barn skal være på og I vil få mulighed for at møde personalet, der er tilknyttet stuen/gruppen.

    Jeres barn skal gå på:

    Personalet hedder:

    Vi foreslår at I ringer os op, og aftaler en tid til et møde.

    I kan ringe på dette nummer:

    På gensyn Med venlig hilsen

  • Bilag 5: Personalets forberedelse til tre-måneders samtale

    Barnets navn:

    Forældrene spørges til:

    • Hvordan har I oplevet starten i Børnehuset?
    • Hvordan oplever I kontakten til personalet?
    • Er der noget I er særligt optagede af for tiden? Noget der fylder, I gerne vil tale med os om?  
    • Hvad oplever I, at jeres barn er i gang med at lære? Hvordan understøtter I det derhjemme? 
    • Vi spørger ind til sprogpjecen, som forældrene fik udleveret til opstartssamtalen. 
    • Har I brug for flere informationer om praktiske ting og vores pædagogiske praksis?
    • Hvordan fungerer kommunikationen via børnelynet?
    • Har I brug for vejledning ift. at understøtte barnets udvikling, læring og trivsel?

    Personalets observationer:

    • Hvordan er den første tid i dagtilbuddet gået 
    • Hvordan er relationen til de andre børn og til personalet?
    • Hvordan fungerer barnet i forhold til dagsrytmen herunder aktiviteter og søvn?

    Barnets næste udviklingstrin:

    • Hvad er barnet i gang med at lære?
    • Hvordan understøtter vi?
    • Hvordan kan forældrene understøtte derhjemme?

    Praktisk:

    • Praktiske spørgsmål vedr. sko, tøj og andet.

    Egne noter, tilbagemeldinger fra forældrene (deles med personalet)

  • Bilag 6: Indbydelse til tre-måneders samtale

    Kære forældre til

    Jeres barn har nu gået i dagtilbuddet i ca. tre måneder, og i den anledning vil vi gerne tilbyde jer en forældresamtale.

    Formålet med samtalen er at gøre status over opstartsperioden, og hvordan vi hver især støtter jeres barns udvikling. Samtalen er en gensidig dialog og udveksling af oplevelser og indtryk i forbindelse med jeres barns start i dagtilbuddet. Ydermere vil vi gerne sikre os, at jeres barn trives, og at I som forældre er trygge ved at aflevere jeres barn. I får ligeledes mulighed for at stille spørgsmål til vores praksis. Der bliver afsat ca. 30 min. til samtalen.

    Samtalen afholdes den:      Klokken:

    Følgende personale deltager i samtalen:

    Vi starter samtalen med at spørge ind til jer, vi supplerer med vores viden og observationer.

    • Hvordan har I oplevet starten i dagtilbuddet?
    • Har støtten til jeres barn været tilfredsstillende?
    • Hvordan oplever I kontakten til personalet?
    • Hvad oplever I, at jeres barn er i gang med at lære og øve sig på? Og hvordan støtter I barnet?
    • Har I brug for flere informationer om praktiske ting og vores pædagogiske praksis?
    • Hvordan fungerer kommunikationen via børnelynet?
    • Har I andre spørgsmål eller brug for vejledning ift. jeres barns udvikling, læring og trivsel?

    Vi tilføjer:

    • Hvordan er relationen til de andre børn og til personalet?
    • Hvad øver jeres barn sig på og er i gang med at lære pt.?
    • Næste udviklingstrin. Hvordan understøtter I derhjemme og vi i dagtilbuddet?

    Fokus på:

    • Hvordan fungerer barnet i forhold til dagsrytmen herunder aktiviteter og søvn?
    • Praktiske spørgsmål vedr. sko, tøj og andet.

    I bedes hurtigst muligt give personalet besked, hvis I er forhindret i at komme pågældende dato.

    Med venlig hilsen

  • Bilag 7: Personalets forberedelse og dagsorden til udviklings- og trivselssamtale

    Barnets navn:

    Forældrene indleder med at fortælle om:

    • Hvordan trives derhjemme?
    • Barnets relationer (til forældre, søskende, bedsteforældre, legeaftaler, m.fl.)
    • Særlige ønsker. Hvad ønsker I at tale med os om? Hvad fylder for tiden?

    Vi fortæller om:

    • Barnets sociale og alsidige personlige udvikling
    • Barnets sproglige udvikling (Kommunikation og sprog)
    • Motoriske og fysiske udvikling (Krop, sanser og bevægelse)
    • Selvhjulpenhed – ”at kunne selv” færdigheder

    Fokus på næste udviklingstrin

    • Hvad er barnets næste udviklingstrin?
    • Hvordan støtter vi? / hvilke tiltag?
    • Hvordan understøtter forældrene? Tiltag?
    • Har I brug for vejledning ift. at understøtte barnets udvikling, læring og trivsel?

    Praktisk

    • Hvordan fungerer kommunikationen via børnelynet?
    • Praktiske spørgsmål vedr. sko, tøj og andet.

    Fokuspunkter / opsamling

  • Bilag 8: Indbydelse til udviklings- og trivselssamtale

    Kære forældre til

    Vi vil gerne invitere jer til den årlige udviklings- og trivselssamtale omkring jeres barn. Samtalen er en gensidig dialog og udveksling af oplevelser og indtryk i forbindelse med jeres barns udvikling, læring og trivsel. Der bliver afsat ca. 30 minutter til samtalen.

    Samtalen afholdes den     klokken

    Følgende personale deltager i samtalen:

    Vi starter samtalen med at høre jer om:

    • Hvordan trives barnet i hjemmet?
    • Barnets relationer (til forældre, søskende, bedsteforældre, legeaftaler, m.fl.)
    • Særlige ønsker. Hvad ønsker I at tale med os om? Hvad fylder for tiden?

    I samtalen tager vi yderligere udgangspunkt i følgende punkter:

    • Barnets sociale og alsidige personlige udvikling
    • Barnets sproglige udvikling (Kommunikation og sprog)
    • Motoriske og fysiske udvikling (Krop, sanser og bevægelse)
    • Selvhjulpenhed – ”at kunne selv” færdigheder

    Fokus på næste udviklingstrin.

    • Opsamling – hvad er barnet i gang med at lære?
    • Hvordan understøtter vi og I barnet bedst? Hvilke tiltag og fokuspunkter?
    • Har I brug for vejledning ift. at understøtte barnets udvikling, læring og trivsel?

    I er altid velkomne til at supplere med spørgsmål til samtalen eller komme til os i hverdagen.

    I bedes hurtigst muligt give personalet besked, hvis I er forhindret i at komme pågældende dato.

    Med venlig hilsen

  • Bilag 9: Dagbogsskabelon

    OVERSKRIFT:

    Kort beskrivelse af aktiviteten og hvem der deltog.
    Evt. overvejelser om opdelingen af børn. I mindre grupper, aldersopdelte grupper, drenge/piger osv.

    MÅLET MED AKTIVITETEN:

    Hvad var den pædagogiske intention?
    Hvad skulle børnene lære eller udvikle af aktiviteten?

    AKTIVITETEN:

    Hvad gjorde vi, og hvordan gik det?

    TEGN PÅ LÆRING:

    Hvilke tegn så vi på, at børnene lærte noget eller udviklede sig af aktiviteten?

    HVAD KAN I FORÆLDRE GØRE FOR AT UNDERSTØTTE LÆRINGEN?

    Forslag til konkrete aktiviteter forældrene kan lave med deres børn, som understøtter aktivitetens læringsmål.

  • Bilag 10: Eksempel på sommerferie-nyhedsbrev

    Nyhedsbrev juli 2017

    Nu er ferieperioden i gang, og i øjeblikket og de næste 1½ måned vil der være børn og voksne på ferie. Det betyder også, at vi vil være meget sammen som hus, og der vil blive dannet nye relationer mellem børnene, og mellem børn og voksne fra forskellige stuer. Der vil være min. 1 kendt voksen fra egen stue.

    I ferieperioden vil der også være vikarer, som vil hjælpe os med at få mødeplanen til at hænge sammen – det bliver XXX, XXX og XXX.

    Ferietid - Kvalitetstid med far og mor

    Vi håber, at jer der er på ferie nyder at være sammen med jeres børn – at være sammen som familie er noget helt specielt. Man kommer tættere på hinanden, der falder ro over huset – ingen skal af sted og nå på arbejde eller nå andet end at være sammen.

    Til jer forældre, som ikke er gået på ferie endnu – I kan godt glæde jer.

    Vi har samlet lidt ideer til, hvad I kan lave sammen derhjemme - både i hverdagen og i ferier:

    • Isskatte - Prøv at fryse noget legetøj (en klods, plastikbil mm.) ned i vand i fryseren – og se hvad der sker med vandet – det bliver stift. Hvordan kan vi få det til at smelte – sprøjte med lun vand på – og se hvad der sker. Måske ligge ’isklumpen i solen’ og se hvad der sker

    • Kartoffelmel og vand - Bland kartoffelmel med vand, og se hvad der sker. Det bliver til en sjov konsistens, som børn og voksne kan lege længe med ved spisebordet. Prøv at samle en kugle og læg den på hånden og se den flyde ud – det ser sjovt ud og det føles sjovt.

    • Ta´ på biblioteket - lege og kigge i bøger sammen. Låne bøger med hjem, som I kan hygge jer med at kigge i og tale med jeres barn om, hvad der sker på billederne. Læse samme historie igen og igen – lade barnet fortælle den efterfølgende – få en dialog med barnet om hvad handlingen er. ’Kaj-bøgerne’ er gode historier til vuggestuebørn

    • Småkravl og dyr - gå på opdagelse i haven eller i skoven med en skovl og spand og se hvad I kan finde af småkravl og dyr. Hvor lever regnormen? Hvorfor kommer der mange snegle frem, fordi det har regnet. Har alle snegle sneglehuse? Kan vi mon finde en regnorm? Er der biller her? Brug evt. ’google’ og læs om hvad dyrene/insekterne spiser, og tal med jeres barn om det.

    • Modelérvoks - – lav jeres eget modelér voks – det er nemt og opskrifter kan I finde på internettet. Det er sjovt at hjælpe mor og far, og bagefter kan børn og voksne sammen bruge meget tid på at trille, trykke, røre og tale om hvad vi laver. Husk at sætte ord på det I gør – så lærer jeres barn ordene at kende (f.eks. ordene: trykke, trille, stor, lille m.m.)

    • Strandtur i alt slags vejr - på stranden er der mange ting man kan – kaste med sten, samle sten, bruge spanden til at samle vand/sten, fiskenet og fange noget i vandet m.m.

    • Skovtur - bruge skovens rum til at træne jeres barns motorik. Kravle op på træstubbe, hoppe ned igen, løbe stærkt, finde kogler, pinde og fordybe jer med jeres barn.

    Velkommen

    Her i juli siger vi velkommen til XXX og familie, som starter hos Mariehønsene.
    Den 1. aug. siger vi velkommen til XXX og familie, som starter hos Sommerfuglene.

    Farvel

    Vi siger farvel til XXX og familie fredag den 7. juli, da XXXX skal starte i Bondebyens børnehave.
    Vi siger farvel til XXX og familie den 15. aug., da XXXX også skal starte i Bondebyens Børnehave.
    Vi ønsker dem held og lykke frem over.
    XXX, pædagogmedhjælper hos Mariehønsene, har sagt sin stilling op, da hun starter på studie til august. XXX har været i Firkløveren de seneste 2 år. Vi ønsker XXX held og lykke fremover. XXX har sidste dag fredag den 4. aug.

    Børnelynet og brugertilfredshedsundersøgelse

    Der kommer en brugertilfredshedsundersøgelse i oktober, og her vil den blive sendt til jeres mail, som I har oplyst på Børnelynet – og vi vil gerne have alle jeres besvarelser af denne.
    MEN vi mangler mange af jeres mailadresser på Børnelynet – og vi skal have på både mor og far.
    Vi mangler også flere af jeres mobilnumre – vi skal have både mors og fars, så vi kan komme i kontakt med jer.
    På forhånd tak for hjælpen!

    Kommende arrangementer

    Husk at vi har arbejdsdag i vuggestuen søndag den 27. aug.!
    Husk at vi har sommerfest fredag den 8. sep.!
    Jeg holder sommerferie fra fredag den 7. juli og er tilbage igen mandag den 31. juli.
    Rigtig god sommer.
    Med venlig hilsen

  • Bilag 11: Eksempel på påske-nyhedsbrev

    Påskenyhedsbrev - Marts 2016

    Så er foråret så småt kommet i gang, og vi nyder at det er blevet lidt lunere. Vi er mere på legepladsen, og
    vi skal ikke hele tiden have vanter på. Nu kan vi rode i jorden, i sandet, holde ordentlig fast på skovlen, lege
    og stadig holde varmen. Børnene har lavet fuglemad sammen med XXX, og de hænger, så vi kan se fuglene
    spise. Der er store fugle og små fugle. Indenfor i sansehaven og på stuerne er der kommet påske- og
    forårspynt op, og det skaber dejlige rammer at være i for børn og voksne.

    Goddag og farvel

    Velkommen til XXX og familie & XXX og familie, som begge startede hos Brumbasserne den 1. marts.
    Begge drenge er allerede faldet godt til, og vi glæder os til at følge dem de næste par år.
    Fredag den 18. marts skal vi sige farvel til XXX hos Brumbasserne, da de skal flytte til Glostrup.
    Vi ønsker XXX og familie held og lykke fremover.

    Personalet i XXX

    Jeg har i de seneste måneder arbejdet på at få ansat en pædagog i XXX barselsvikariat, men på
    trods af jobopslag og genopslag er det ikke lykkedes. Det er ikke kun i XXX, at det er svært at
    rekrutterer, flere institutioner i vores netværk har også udfordringer med at rekruttere pædagoger.
    Jeg har derfor valgt, at fordelingen af personale bliver som følgende:
    XXX er ansat på 22,5 timer, og bliver frem til XXX er tilbage (ca. 1. marts 2017) sat op på 34
    timer. XXX vil fortsætte hos Mariehønsene, og her vil teamet være XXX, XXX & XXX.
    Sommerfuglene vil forsat være XXX, XXX og XXX (studerende frem til 31/5-16).
    Vi glæder sig over, at der endelig er kommet en løsning på det hele, og vi glæder os til at byde vores to
    nye kolleger velkommen. Det har været en periode, hvor der har været mange forandringer i
    personalegruppen, og der har været meget, der har været uvist. Det har også påvirket nogle af
    børnene, men vi oplever allerede nu, at børnene er ved at finde sig til pas i de nye relationer. Vi glæder
    os til den nye tid sammen i nye teams, selvom vi jo stadig er et team i et hus med åbne døre.

    Sprogprojekt – en spændende rejse

    Sprogprojektet sammen med sprogvejlederne Jeanette og Lis er slut, og det har været nogle
    spændende uger. Vi har fået sat sproget i fokus på en anden måde, vi har fået inspiration til nye lege
    og meget mere. Vi vil løbende i de kommende nyhedsbreve fortælle mere om, hvor vi særligt arbejder
    med sproget i vuggestuen. I øjeblikket er det især de fælleslege, som vi blev præsenteret for, som vi i
    gangsætter. Vi bruger app’en ”Tulle & Skralde” (gratis app), hvor der er nogle sange som vi bruger. Vi
    øver os videre med dialogisk læsning. Vi øver os i de 5-turtagninger (se beskrivelse nedenfor), vi har
    fokus på vores placering ved måltiderne, så de børn med særlig brug for sproglig stimuli sidder overfor
    os voksne, så de bl.a. kan få øjenkontakt. Vi er kun i starten, og vores tempo er ikke højt, men vi
    ønsker, at det er en proces der fortsætter, og vi giver det tid.

    Idéer til hvordan I kan styrke jeres barns sprog derhjemme:

    • Sæt dig i øjenhøjde med barnet, når du taler med det.
    • Sæt ord på det du gør og det du ser. F.eks. ”Nu skal du have sko på”, ”Ihh… du er glad for at se far”.
    • Giv barnet ordene – f.eks. sig: ”Tril BOLDEN til mig (og IKKE sig ”Tril DEN til mig”).
    • Læse bøger for dit barn. Hvis barnet har et verbalt sprog, så husk også at lade barnet fortælle, hvad der sker på billederne. Udvid historien sammen. Læs ikke nødvendigvis altid teksten ordret, men samtal ud fra det, som barnet bliver optaget af, for eksempel: ”Ja, der er hunden. Den har pletter, se hvor den hopper. Den er vist glad”. Når I læser en bog, skal teksten være enkel og kort. Brug gerne den samme bog igen.
    • Gode bøger til børn omkring 2 år er f.eks. Kaj-bøger (af Mats Letén), Jeppe-bøger (af Barbro Lindgren og Eva Erikson).
    • Børn lærer først navneord (Kop, bold, stol m.m.), derefter udsagnsord (løbe, hoppe, trille mm.) og senere forholdsord (op, ned m.m.). Vær’ derfor opmærksom på hvilken type ord, som du skal have fokus på, når I læser bøger. Hvis dit barn kun siger få eller ingen ord, så skal I starte med at lære navneord, og det skal I også have fokus på i læsningen med jeres barn. Hvis jeres barn har styr på navneord, så skal I øve udsagnsord.
    • Husk på det er vigtigt at I og især barnet har det sjovt – da det er i legen, at læringen foregår.
    • Når I taler med jeres barn, så er det vigtigt, at I holder samtalen kørende med jeres barn. Her taler vi om 5 turtagninger. I skal forestille jer en bold, som dialogisk skal hoppe mellem jer og barnet. Det kan ske med børn med og uden verbalt sprog endnu. På denne måde skaber vi et rum for dialog med barnet, hvor barnet kan udfolde sit sprog (verbalt og nonverbalt) sammen med os. Et lille eksempel fra i mandags, hvor en lille pige viser mig sin finger (1), jeg ser der er tus-maling på, og jeg siger, ”Der er farve på”. Hun viser mig en anden finger (3), og jeg siger, ”der er også farve på den” (4). Hun  viser mig den anden hånd (5), og jeg slutter af med at sige, ”har du malet med tusser hjemme hos mor og far” (6), og barnets øjne lyser (7).
    • Husk på at børn skal høre et ord mange gange og i forskellige sammenhænge, før de gør ordet til deres eget ord og får det i deres egen ”ordbog”. Nogle børn skal høre et ord endnu flere gange end andre børn.

    Vi øver os også i XXX, men I er velkomne til at spørge, hvis der er noget, som I er i tvivl om i forhold til at
    skabe rammer for sproglig udvikling hos jeres barn. Så vil vi forsøge at svare

    Personalets restferie

    Uge 11: XXX holder ferie i denne uge
    Uge 12: I dagene op til påske har XXX

    Husk forældrekaffe i morgen torsdag den 17/3 – og som et særligt påskeindslag vil vi have købt ind til, at I
    kan så karse sammen med jeres barn i Paletten.

    Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig påske

    På vegne af personalet

  • Bilag 12: Aktivitetsplan

    Aktivitetsplan uge:

    I øjeblikket er vi optagede af hvad vi kan med vores kroppe, vi øver grovmotoriske lege i naturen og på legepladsen. Vi introducerer børnene for fem forskellige lege, som bl.a. understøtter børnenes kropsbevidsthed, balanceevne, koncentrations- og koordineringsevne. Børnene finder materialer i naturen som vi føler på, leger med og taler om, vi synger og sætter ord på former og farver. Formålet med legene er samtidig at øve børnenes sociale kompetencer, hvor de skal samarbejde, tage hensyn og hjælpe hinanden.

    Som forældre kan I støtte op om vores arbejde ved at synge disse sange XXX med jeres børn derhjemme. I kan lege tumlelege, hvor I øver turtagning (eks. når der bliver sagt stop, stopper man og bliver enige om man må fortsætte med at kilde eller om legen stopper - tydelig mimik og kropssprog, så hjælper I jeres børn med at aflæse kropslige tegn).

    I kan også gå en tur i skoven, parken, søen hvor I finder forskellige blade, sten, grene, strå osv. at få forskellige materialer i hænderne, stimulerer barnets  sansemotoriske udvikling.

    Mandag xx-xx

    Mødetid: klokken 9.00

    Vi laver sommerferiekasseophæng hvis vi har modtaget kassen og beskrivelsen af ferien.

    Lærkerne går på tur i nærområdet, vi leger "husk hvad der gemmer sig under tæppet" med de forskellige ting vi finder i naturen. Vi gemmer også bamseven og skal finde ham igen.

    Svalerne går på legepladsen, hvor vi skal udforske forskellige lege - og læringsmiljøer, samt udfordre os selv grovmotorisk. Vi skal bl.a. lege med faldskærm, kravle som tigere og balancere med rasleæg.

    Tirsdag xx-xx

    Mødetid: klokken 9.00

    Vi laver sommerferiekasseophæng hvis vi har modtaget kassen og beskrivelsen af ferien.

    Svalerne går på tur i nærområdet, vi leger "husk hvad der gemmer sig under tæppet" med de forskellige ting vi finder i naturen. Vi gemmer også bamseven og skal finde ham igen.

    Lærkerne går på legepladsen, hvor vi skal udforske forskellige lege - og læringsmiljøer, samt udfordre os selv grovmotorisk. Vi skal bl.a. lege med bolde, kravle som tigere og balancere med rasleæg.

    Onsdag xx-xx

    Mødetid: klokken 9.00

    Vi byder X og X og deres familier velkommen i X. Vi glæder os til et spændende samarbejde.

    X, X og X viser deres nye venner X's legemiljøer indendørs.

    X, X, X og X har dialogisk oplæsning sammen med X.

    X, X,X etc. går en tur til X/parken og spiller med bolde og kaster med frisbee.

    Torsdag xx-xx

    Mødetid: klokken 9.00

    Alle går på legepladsen hvor vi åbner op til begge haver, hvor vi skal udforske forskellige lege - og læringsmiljøer, samt udfordre os selv grovmotorisk og sansemæssigt.

    Børnene deles i små grupper og vi har et hyggehjørne med højtlæsning.

    Fredag xx-xx

    Mødetid: klokken 9.00

    Vi holder en kort samling med en kop vand og undersøger nogle af de ting vi har fundet i ugens løb. Vi sætter ord på former og farver, går ud på legepladsen og udforsker forskellige lege og udfordrer os selv grovmotorisk, så vi har samlet en masse appetit til fredagens smør selv!