Gå til hovedindhold
Du er her:

Skoleudviklingsstrategi

Skoleudviklingsstrategien lægger rammerne og beskriver perspektiverne for vores skoler.

Skoleudviklingsstrategi

  • Forord

    Danmark står som vel- færdssamfund over for store udfordringer. Vi skal blive bedre til at skabe vækst, øge produktiviteten og fastholde langt flere på arbejdsmarkedet. I folke- skolen skabes grundlaget for at leve op til udfordringerne og for at sikre, at vi fortsat uddanner de dygtigste og mest innovative elever og ruster dem til fortsat uddannelse og entreprenørskab. De skal kunne begå sig på et globalt uddannelses- og arbejdsmarked og være med til at fastholde og udvikle det velfærdssamfund vi har.

    Det er derfor væsentligt, at vi er ambitiøse og sætter barren højt i forhold til, at flest mulige får en ungdomsuddannelse, og at mange også får en videregående uddannelse. Vi skal turde stræbe efter, at flere end 95 % i vores kommune får en ungdomsuddannelse, fordi vi i Lyngby-Taarbæk Kommune - med nogle af landets bedste folkeskoler - skal og bør kunne gøre det endnu bedre end det.

    En folkeskolereform er på vej, i Lyngby-Taarbæk Kommune har vi været forudseende og allerede i 2012 vedtaget en skoleudviklingsstrategi, der matcher fremtidens udfordringer og på afgørende punkter er i fin overensstemmelse med udspillet til folkeskolereformen.

    Strategien er baseret på et meget grundigt forarbejde under overskriften ”Fremtidens Skole”. Mange har været med, og vi har taget os god tid til at få formuleret visionerne og målene for fremtidens skole i Lyngby-Taarbæk Kommune. Resultatet heraf foreligger med Skoleudviklingsstrategi 2020.

    Et af de vigtigste nøglebegreber er ”god anderledeshed”. Skolen skal signalere, at det er positivt at have viden og attraktivt at lære noget. Skolen skal være en kontrast til elevernes hverdagsverden, til almen- og populærkulturen.

    Vore skoler skal være ambitiøse og turde forvente noget af børnene. Det er vi kendte for i forvejen, både mht. afgangsprøver og mht. læseprøveresultater, og det skal vi blive ved med at være. Skolerne skal lægge vægt på faglig viden, fordybelse, dannelse og innovative kompetencer. Den skal også lære børnene iværksætteri og forberede dem på en endnu mere globaliseret fremtid.

    Alle elever, også de dygtigste, skal udfordres til deres allerhøjeste niveau. Samtidig skal vi også skabe plads til dem, der er anderledes end gennemsnittet.

    Skoleudviklingsstrategien lægger rammerne og beskriver perspektiverne. Den skal følges op af konkrete handlingsplaner. Og frem for alt skal den føres ud i livet af de mange dygtige ledere, lærere og pædagoger, som er ansat i vores skoler. Det er her strategien for alvor får liv og kommer til at gøre en forskel - og bliver et redskab til at sikre, at vi også i fremtiden har nogle af landets og verdens bedste skoler.
    God læse- og arbejdslyst!

    Søren P. Rasmussen
    Borgmester

  • Indledning

    Fra dialogproces til strategi

    Fra august 2010 til februar 2011 har vi gennemført en omfattende dialogproces om, hvordan fremtidens folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune skal se ud.

    Lærere, pædagoger, elever, forældre, politikere, erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner har været inddraget i en række workshops, som har sat fokus på både best practice og idéer til videre udvikling.

    Dialogprocessen resulterede i en rapport - hvidbogen - med en række anbefalinger, der har dannet grundlag for udarbejdelse af skoleudviklingsstrategien. Strategien beskriver nogle strategiske hovedlandeveje til at nå den overordnede vision og de overordnede mål for skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune frem til 2020. Strategien skal efterfølgende konkretiseres og udmøntes i konkrete handleplaner i forvaltningens og skolernes årlige virksomhedsplaner.

    Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik danner rammen om skoleudviklingsstrategien, hvor Børne- og Ungepolitikken skal ses som et redskab til at skabe sammenhæng, koordinere og samordne indsatserne på alle niveauer for kommunens 0-18 årige borgere.
    Organisatorisk er børne- og ungeområdet samlet, så der kan skabes helhed og sammenhæng, og derfor skal denne skoleudviklingsstrategi ses som en del af udmøntning af ”Den sammenhængende Børne og Ungepolitik”:

    Uddrag af Børne- og Unge politikken

    Børn og unge føler sig ønskede, elskede og værdsatte. De besidder værdifulde ressourcer og oplever, at voksne tager dem alvorligt, lytter og har tillid til dem som selvstændige mennesker.

    Børn og unge oplever og er medansvarlige for, at der er plads til alle i et fællesskab med rum og respekt for forskellighed.
    I Lyngby-Taarbæk Kommune tages udgangspunkt i et helhedssyn på barndommen og ungdommen. Børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i institutionaliserede rammer, der er trygge og af en kvalitet,
    så alle børn og unge opnår og videreudvikler alsidige kompetencer.
    Dette stiller høje krav til voksnes samarbejde og dialog på tværs af forskellige miljøer, børn og unge færdes i.
    Forældrene er børnenes væsentligste kontakt til voksne, og familien udgør basen i børns og unges liv. Det er forældrene, der har ansvaret for at sikre børnenes udvikling og trivsel og Lyngby-Taarbæk Kommune støtter forældrene i varetagelsen af denne opgave.
     

  • Skolernes udfordringer og styrker

    Udfordringer for den danske folkeskole

    Globaliseringen udfordrer det danske velfærdssamfund og den danske folkeskole gennem en stigende konkurrence på viden og innovation.
    I forhold til ungdomskulturen har globaliseringen på den ene side medført en række muligheder og en frisættelse fra tidligere tiders faste normer og værdier, og på den anden side en tendens til massekultur
    og overfladiskhed, hvor der mangler fordybelse og erkendelse af, at skal man være dygtig kræver det øvelse.

    Den fremherskende opfattelse herhjemme er, at vi har en førerposition i forhold til vores evne til innovation, samarbejde og sociale kompetencer.

    Imidlertid viser det sig, at også på disse områder er især de asiatiske lande på vej frem, understøttet af en bevidst satsning på uddannelse. Der er politisk høje ambitioner om, at Danmark skal ligge højere i PISA-undersøgelserne, og at dansk vækst i fremtiden skal baseres på viden, innovationsevne og entrepreneurship. Udfordringen i forhold til folkeskolen er generelt at finde svar på, hvordan vi fastholder den danske folkeskoles dannelsesidealer, kerneværdier og kvaliteter - samtidig med, at vi bliver konkurrencedygtige på uddannelse, viden og innovation.
    Den nationale Ungepakke anviser veje til arbejdet med overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelser for unge som har brug for særlig opmærksomhed.

    Lokale udfordringer for skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

    Udfordringen for skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er, hvordan vi fastholder og udvikler det høje faglige niveau og elevernes innovative kompetencer. Hvordan bliver vi endnu bedre til både at arbejde med inklusion af elever med særlige behov og at udvikle talenterne og de særligt dygtige elever? Hvordan sikrer vi fortsat gode læseresultater, og et højt fagligt niveau blandt tosprogede elever?

    Vi skal blive bedre til at klæde eleverne på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet på landsplan er at 95 % af en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse - og i 2010 er det tal kun 80 % for Lyngby-Taarbæk Kommune.

    Udfordringen er at holde fast i det, der fungerer og har været med til at skabe de gode resultater, samtidig med at skolerne geares til fremtidens udfordringer og krav. Skoleudviklingsstrategien skal tænkes sammen med vidensbystrategien, der har fokus på viden og uddannelse som et bærende element og som fremtidig vækstdriver for Lyngby-Taarbæk Kommune.

    Styrker - et solidt fundament

    Skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune præsterer rigtig godt, når man ser på afgangsprøvekarakterer og læseresultater - også når der korrigeres for sociale baggrundsvariable.
    Der har været gennemført en systematisk skoleudvikling de seneste ti år med fælles temaer for kommunen, hvilket har skabt fælles retning og videndeling, og et solidt fundament for den fremtidige udvikling.
    Fundamentet består af:

    • Teamsamarbejde
    • Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen
    • Undervisningsdifferentiering
    • Evalueringskultur

    Derudover har der været gennemført forskellige tiltag inden for kompetenceudvikling: lærere og pædagoger har gennemført kursusforløb i SAL-modellen, der anviser en helhedstænkning i arbejdet med inklusion af elever og grupper af elever i vanskeligheder. Skoleledelserne har fået et kompetenceløft til mindst PD-niveau, og en del medarbejdere har taget linjefagsuddannelse samt vejlederuddannelser på
    PD-niveau inden for områderne læsning, matematik, engelsk, naturfag og AKT (arbejdet med elever med vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel).

    Der er på skolerne en lyst og vilje til at optage ny viden og forskningsresultater, der sammen med
    solide praksiserfaringer skaber et godt afsæt for fremtidens skole i Lyngby-Taarbæk Kommune.

    Skolestrategien er udarbejdet med udgangspunkt i de ovennævnte udfordringer.
    De forslag til indsatser der er beskrevet under de forskellige temaer har til formål at give svar på, hvordan udfordringerne skal håndteres på et overordnet strategisk niveau.

  • Vision og undervisningsgrundlag

    Skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er ambitiøse i både undervisning og fritid og tør god anderledeshed, hvor læring er i fokus.
    Skolerne anno 2020 er kendetegnet ved inkluderende fællesskaber og meningsgivende normer.
    Det er skoler, der lægger vægt på faglig viden, fordybelse, dannelse og innovative kompetencer - som ruster eleverne til en fremtid i en globaliseret verden.

    Passion for læring - Skolernes undervisnings- og læringsgrundlag

    I Lyngby-Taarbæk Kommune har eleverne passion for læring og er i stand til at sætte deres viden i spil blandt andre. Skolerne tilrettelægger undervisning og møder eleverne med god anderledeshed og dannelse, hvor faglighed og viden er i fokus.

    God anderledeshed gør det attraktivt at lære

    Eleverne skal opleve, at det er positivt at have viden, og at det er attraktivt at lære noget. Skolerne skaber gennem god anderledeshed en modvægt til samfundets øgede valgmuligheder, forskellige normer og manglende struktur, samtidig med at elevernes liv bliver respekteret.

    Skolen skal have tydelige normer og værdier, der bliver til på baggrund af pædagogisk viden og dialog med skolens aktører, og lærere og pædagoger skal understøtte elever og forældre i at foretage valg om elevens udvikling og læring.

    Der skal skabes tydelige rammer i undervisningen og ro til fordybelse. Eleverne skal støttes i at sætte ambitiøse mål, og de skal lære at arbejde vedholdende og koncentreret. Den enkelte elev skal opleve
    at få konkret feedback, der giver eleven mulighed for at realisere sit potentiale.

    Demokratisk dannelse gør eleverne til ansvarlige medborgere

    Skolen har et pædagogisk ansvar for elevernes trivsel og for, at eleverne får mulighed for at udvikle sig til ansvarlige og selvstændige medborgere. Dannelsesopgaven består i at træne elevens evne til selvbestemmelse, selvstændig tænkning og til frit at træffe ansvarlige beslutninger. På den måde lærer eleverne at tage del i samfundet, respektere andre og tage medansvar for og bidrage til det fællesskab, de
    er en del af.

    I undervisningen skal eleverne lære et givent stof samtidig med, at de lærer forskellige metoder - lærer at lære. Undervisningen skal være baseret på et eksemplarisk princip, hvor læreren udvælger og sorterer emner og åbner virkeligheden for eleverne.

    Fokus på elevens styrker

    Skolerne arbejder med mange forskellige undervisnings- og læringsmetoder, og ud fra et helhedssyn, hvor både elevens trivsel, det faglige, personlige og sociale er i fokus. Lærere og pædagoger understøtter og inddrager eleverne i at blive bevidste om og bruge deres styrker både fagligt og socialt.

    Skolelivet beror på en anerkendende, tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor der er et passende match mellem udfordringer og elevens forudsætninger og potentialer, samtidig med at eleven løbende får konkret feedback på sine udviklingspunkter.

    ”Hvad er god anderledeshed?
    Skolerne i LTK er inspireret af den tyske pædagog Thomas Ziehes begreb om god anderledeshed.
    God anderledeshed handler om, at skolen signalerer, at det er positivt at have viden, attraktivt at lære noget, og eleverne skal lære at blive i stand til at foretage bevidste og reflekterede valg.
    God anderledeshed skal forstås som en kontrast til elevernes hverdagsverden, til almen- og populærkulturen, ved at lærerne guider eleverne ind i en skoleverden, hvor viden og læring er i fokus.”

  • Tema - Faglighed

    Læring og pædagogik - vi har fokus på hvordan eleverne lærer bedst

    Vi vil skabe de mest optimale rammer for elevernes læring ved at inddrage den nyeste viden om,
    hvordan elever lærer bedst. Skolens aktiviteter skal appellere til at eleverne bliver nysgerrige og fordyber sig, samtidig med at de oplever at have medbestemmelse. Eleverne skal kunne sætte deres viden i spil gennem handlinger både i og uden for skolen.

    Undervisningsdifferentiering

    Undervisningen organiseres, så den enkelte elev hele tiden bliver udfordret fagligt og inddraget, så de reflekterer over det de lærer og bliver bevidste om egne styrker, og hvordan de lærer bedst.

    Læring sker i et fagligt og socialt fællesskab, hvor elevens individuelle læringsmål sættes i spil gennem holddannelse og differentieret undervisning baseret på mangfoldige metoder.

    Undervisningen skal tage udgangspunkt i god anderledeshed, hvor eleverne bliver udfordret på det de opfatter som selvfølgeligheder. Lærerne skal ikke tilpasse emner for at nærme sig elevernes horisont, men derimod undervise, så netop det anderledes bliver tydeligt for eleverne, og dermed ryster og udfordrer deres eksisterende viden.

    Skolerne afprøver løbende forskellige modeller for at organisere undervisningen. For eksempel videreudvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger fra SFO og klubber, inddragelse af eksterne
    aktører og afprøvning af holddannelse. Der arbejdes med holddannelse ud fra elevens interesser og i udskolingen afprøves forskellige modeller for holddannelse, IT-baseret undervisning og tilknytning af andre medarbejdergrupper i undervisningen.

    Talentudvikling

    Talentfulde elever skal anerkendes, inkluderes og udfordres i fællesskabet i klassen, på årgangen og på relevante hold.
    Skolerne etablerer særlige tilbud og forløb, hvor det giver mening, og lærerne inddrager de talentfulde elever i beslutninger om deres læring og undervisning med udgangspunkt i personlige interesser og
    styrker.

    Fysiske rammer der inspirerer til læring

    Skolerne skal tænke læring og de fysiske rammer som en helhed, hvor indretning og byggeri kombinerer pædagogik, funktionalitet, æstetik og faglighed, og vi skal lade os inspirere og udfordre af arkitekter og eksperter med viden om indretning af læringsrum.

    Eleverne siger:
    ”Vi lærer bedst når vi har velforberedte og engagerede lærere med en god portion humor, og når der er en god stemning i klassen og man har gode venner.”

    Læring, leg og bevægelse gennem hele dagen

    Lærere og pædagoger skaber en helhed for børn, hvor læring, fysisk udfoldelse, kreative og sociale aktiviteter integreres. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere skal styrkes, så alles kompetencer bliver udnyttet fuldt ud, og de skal samarbejde om, hvordan fagene kan åbnes op og nytænkes.

    Der skal laves forsøg med forskellige modeller for sammenhæng mellem undervisning og fritid.

    IT og rum
    Rum og digitale medier tænkes i højere grad sammen. Koblingen mellem IT og indretning hjælper elevernes læring, idet undervisningen rammesættes i højere grad af indretningen. Eleverne kan komme på nettet og være på, de har adgang til samtlige netressourcer med skolens såvel som med eget udstyr.
    Fremtiden er, at eleverne selv medbringer udstyr. Skolen stiller udstyr til rådighed for de elever, som ikke selv har udstyr.

    Fagligt niveau - vi har høje ambitioner for alle elever

    Alle elever skal fortsat styrkes fagligt, og vi skal sikre at vi i Lyngby-Taarbæk Kommune lever op til den nationale 95%-målsætning. Eleverne skal have et godt fundament for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil sikre, at det faglige niveau hos lærere og pædagoger er højt, og udvikles gennem videndeling og kompetenceudvikling.

    Vi har fokus på undervisningsdifferentiering, klasseledelse og relationskompetence, som alle er dokumenterede faktorer for at undervisning lykkes. Et velfungerende skole-hjem-samarbejde er afgørende for om eleverne har optimale læringsvilkår.

    Evidensbaseret videndeling og kompetenceudvikling

    Den enkelte skoles viden skal systematisk indsamles og formidles til de øvrige skoler, så skolernes samlede evidensbaserede viden fortsat optimeres. Erfaringerne fra andre områder viser at fælles videndeling er en afgørende forudsætning for udvikling af kvaliteten.

    Der sættes ind med efteruddannelse og sparring for at fastholde og udvikle det faglige niveau.

    Vejledernetværkene holdes løbende ajour med ny viden via skoleafdelingens faglige konsulenter, der også initierer systematisk og tematiseret videndeling inden for relevante områder.

    Konkret elevfeedback

    Forskning og erfaringerne fra den finske skole viser, at konkret elevfeedback er en meget afgørende faktor for at opnå en vellykket læring. Derfor skal eleverne på Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler opleve at lærerne er tydelige om deres forventninger, og eleverne skal være med til at opstille mål, som følges op af en løbende evaluering og feedback.

    Forældrene som ressource

    Forældrene udgør en vigtig ressource for deres børns læring, og derfor inddrager lærere og pædagoger forældrene systematisk i elevernes læringsproces.

    Forældre og medarbejdere skal have en fælles forståelse og respekt for hinandens roller og forskelligheder gennem en løbende dialog og forventningsafstemning. Skolebestyrelsen fastlægger principper for skole-hjem-samarbejde i dialog med medarbejdere, ledelse, elevråd og den øvrige forældregruppe. I principperne skal det være tydeligt, hvilken rolle forældrene har i børnenes faglige udvikling.

    Lærerne støtter via rammesætning eleverne til gradvis selvledelse samt udvikling af selvbestemmelse og autonomi.

    Eleverne siger: ”Den gode elev tager initiativ og er ansvarlig, laver lektier og følger med i timen. Det er vigtigt at se den enkelte elev, man må ikke tænke i gennemsnit. Alle skal have de rigtige udfordringer.”

    IT integreres i alle fag
    Digitale medier skal på lige fod med analoge medier være en integreret del i undervisningen i alle fag. Derfor skal lærerne være rustet til at kunne tage stilling til, hvilke medier der skal bruges hvornår, til hvem og hvordan.
    Mediepædagogik og mediedidaktik skal sættes i fokus i lærernes kompetenceudvikling.
    Læreren tilrettelægger undervisningen i åbne og fleksible læreprocesser, hvor deltagerperspektivet er styrende. Såvel elevens formelle som uformelle læring kommer i spil i læringsprocesserne.
    Informationskompetence bliver mere nødvendig end nogensinde. Eleverne skal forholde sig til, hvilke informationer de bruger og fra hvilke kilder, der hentes. De skal vælge medie og produkt - og begrunde deres valg gennem hele processen.
    Kommunikation, refleksion og videndeling er byggesten i læreprocesserne.

    Naturfag - vi gør naturvidenskab populært

    Vi vil styrke undervisningen i naturfagene og lave en tæt kobling mellem naturfag, vidensbystrategien og innovation, der ses som en væsentlig forudsætning for udviklingen af Danmark som videns- og velfærdssamfund.

    Alle elever skal udfordres og deres nysgerrighed skal vækkes gennem struktureret undervisning, der er tilrettelagt undersøgende og eksperimenterende, og hvor der følges op med konkrete krav. Vi vil fokusere på, at eleverne får et betydeligt indblik i naturfagenes rolle i samfundet, og hvordan samfundets udfordringer kan belyses og løses naturfagligt. Der er behov for at flere vælger en naturvidenskabelig uddannelse. Folkeskolen har en afgørende rolle for de unges uddannelsesvalg.

    Videndeling og progression i faget

    Der udvikles en plan for progression i naturfagene med fokus på at styrke fagligheden i overgangene mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. Videndeling og kompetenceudvikling af skolevæsnets naturfagslærere skal optimeres i et partnerskab med de videregående uddannelsesinstitutioner og en bedre udnyttelse af hinandens kompetencer og faciliteter. Naturfag er en videnskab, der også kan opleves i skolens andre fag, og der skal være et styrket samarbejde mellem skolens naturvidenskabelige, humanistiske og praktiske fag.

    Pædagogerne og fritidens rolle skal tænkes ind i udviklingen af børnenes interesse for at eksperimentere og få interesse for naturfag. Samtidig kan eksperimenterende og konkurrenceprægede aktiviteter bruges som en løftestang i forhold til arbejdet med inklusion og en mulighed for at få drengene med.

    Samarbejde med eksterne miljøer

    Eleverne skal opleve en autensitet i undervisningen, som understøttes af et udvidet og systematisk samarbejde med eksterne miljøer som DTU, virksomheder og gymnasier. Eleverne skal møde virkeligheden og se at de resultater, de skaber i naturfagene, kan blive til konkrete produkter. For at sikre den optimale læringsværdi i samarbejdet med de eksterne miljøer, skal der være fokus på den faglige forberedelse op til samarbejdet, rollefordelingen i samarbejdet og evaluering af læringsudbyttet. Der skal afholdes en årlig fælles kommunal naturfagsfestival, hvor eksterne miljøer inspirerer eleverne til at udvikle et naturfagligt og innovativt projekt, som kan præsenteres for forældre og indbudte eksperter på området.

    Citater fra hvidbog: "Vi ønsker autencitet i undervisningen og en udvidelse og systematik omkring samarbejdet med eksterne miljøer. (Elever, forældre og lærere) Vi ønsker øget tværfaglighed og øget samarbejde med andre fag. (Forældre) Naturfag er spændende, når vi forbereder eksperimenter og ture fx i skoven, så vi bagefter kan forstå og forklare resultaterne og det vi har set - ellers virker det bare kedeligt og ligegyldigt." (Elever)

    Et spirende samarbejde med Lyngby Tekniske Gymnasium og DTU

    Der er allerede i dag et spirende samarbejde i gang med Lyngby Tekniske Gymnasium, hvor der arbejdes med elev-elev undervisning i forbindelse med problemløsning af naturfaglig karakter. Her er innovation en betydelig faktor, idet både HTX og folke- skolen har innovation som indsatsområde. Vi arbejder på et styrket samarbejde mellem undervisere fra folkeskole og DTU, hvor lærerne får kendskab til hinandens undervisningsformer- og metoder.

    Talentudvikling på science camps

    Hvert år arrangerer vi en science camp for sær- ligt talentfulde elever inden for naturfag fra 9. klas- se, hvor de på en uge, gennem praktisk arbejde og forsøg samt via foredrag og besøg stifter bekendtskab med de naturfaglige ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhverv.

    Globalisering - vi uddanner verdensborgere

    Vi vil gøre eleverne til trygge og konkurrencedygtige verdensborgere, der kan begå sig i en globaliseret verden. Vi vil ruste eleverne ved at give dem sproglige og interkulturelle kompetencer, og samtidig styrke deres nysgerrighed, selvindsigt, samarbejdsevner og innovative kompetencer. Flere af eleverne vil tage deres uddannelse i udlandet og efterfølgende få deres arbejdsliv der. Det er derfor vigtigt at vi klæder eleverne på til at kunne håndtere dette.

    Trygge verdensborgere

    Skolerne skal klæde eleverne på til at leve og navigere i et globalt samfund. Eleverne skal se globalisering som en naturlig del af deres liv, hvor de kan se og forstår at udnytte de mange muligheder globaliseringen byder på, og hvilke ramme betingelser globaliseringen sætter. Der skal udvikles eksemplariske undervisningsforløb med globalt fokus inden- for forskellige fag.

    Sproglige og kulturelle kompetencer

    Sprogfagene er kommunikative fag, hvor der også arbejdes med elevernes interkulturelle kompetencer. Det betyder, at eleverne skal have indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. Eleverne skal lære at være opmærksomme på, hvordan det de siger opfattes af en person med en anden kulturbaggrund.

    Lærere og pædagoger skal inddrage elever og forældres sproglige og kulturelle ressourcer aktivt i skolen.

    Eleverne siger: ”Verden er blevet mindre, vi ligner hinanden mere og mere. Vi skal have viden om og kendskab til andre lande, kulturer, religioner, samfund og levevilkår.”

    Engelsk er det vigtigste hovedsprog i den globale kommunikationskultur, og derfor skal skolerne holde fokus på at alle elever får solide engelskkompetencer. Der skal gennemføres forsøg med et andet fremmedsprog fx spansk og kinesisk. Skolerne skal samarbejde og indgå partnerskaber med elever og skoler i andre lande for eksempel ved at benytte EU-programmerne, som giver økonomisk støtte og formidler kontakt til internationale netværk.

    Det forventes at udrulningen af vidensbystrategien vil tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft til Lyngby-Taarbæk Kommune, og i den forbindelse kan der oprettes en international klasserække på en af kommunens folkeskoler. De fysiske rammer er tilstede, men det kræver en dispensation fra folkeskoleloven.

    Ekspertkommentarer fra hvidbogen: “We now need to recognize that we are educating students that come from all over the world, and that have different cultural and social values to our own. We need to train teachers for a view of diversity that enables them to work with this.” Tony Townsend, Educational Leadership and Management at the University of Glasgow.

    IT i den globale undervisning
    Der undervises i både virtuelle og i fysiske rum, på tværs af grænser og i dialog med elever fra andre lande. IT bruges til at styre mod de ønskede mål. IW-tavler indgår i såvel lærernes undervisning som i elevernes arbejde.
    Flere og flere applikationer afvikles på nettet - i skyen. Eleverne har adgang til undervisningsressourcerne både hjemme, på ferie, på Folkebiblioteket og på feltarbejde i skoven, i byen og på udlandsophold.

    Evaluering og dokumentation - vi vil vide hvad der virker

    Vi vil styrke evalueringskapaciteten og arbejde endnu mere evidensbaseret på alle niveauer, uden at det medfører unødig bureaukratisering og arbejdsbelastning for medarbejderne, og vi vil bruge evaluering til at styrke elevernes faglige niveau.

    Vi vil sikre at skolerne arbejder målrettet og vedholdende med at udvikle evalueringer af høj kvalitet, og vi fokuserer på anvendelsen af evalueringerne både i forhold til læring på skolerne og dokumentation i forhold til forældre, politikere og forvaltning.

    Sammenhængende evalueringskultur med fokus på læring

    Den enkelte skole har et sammenhængende evalueringssystem, der inddrager væsentlige elementer som elevsamtaler, elevplaner, årsplaner, medarbejderudviklingssamtaler, teamsamtaler og virksomhedsplaner. Skolens ledelse har ansvaret for at de enkelte medarbejdere modtager konkret feedback og sparring på den pædagogiske praksis. Lærere, pædagoger og ledelse skal mestre en bred vifte af forskellige evalueringsmetoder, og når de vælger metode, tages der højde for elevernes styrker og forskellige tilgange til læring. Det tænkes ind i tilrettelæggelsen af evalueringerne, hvordan resultaterne kan bruges som dokumentation i forhold til skolens interessenter og fremadrettet i planlægningen af nye aktiviteter i skolens hverdag.

    Ambitiøse, konkrete og forståelige mål for alle elever

    Lærere og pædagoger sætter tilpas ambitiøse mål og formulerer konkrete og motiverende læringsmål i samarbejde med eleven og i et sprog, som eleven forstår. Evaluering udføres både på faglige mål, sociale kompetencer, kreativitet og innovation, hvor lærere og pædagoger samarbejder om dokumentation og evaluering.

    Evaluering kobles til undervisningsdifferentiering

    Elevplanen skal fungere som et dynamisk, synligt og fremadrettet værktøj i undervisningen, hvor eleven inddrages i dele af det skriftlige arbejde.

    Lærerne følger systematisk op på undervisningsmål og læringsmål fra elevplanerne i undervisningen med bevidst differentiering, holddeling samt løbende og konkret feedback til eleverne i det daglige arbejde.

    En velfunderet evalueringskultur:

    Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2003 gennemført udviklingsarbejde inden for evaluering, og erfaringerne viser, at en god evalueringskultur bør være baseret på følgende principper:

    Evaluering skal:

    • Give eleverne konkret feedback på udviklings- og forbedringspunkter
    • Løbende skabe læring i potentialerummet, give mening og sprede energi
    • Have et anerkendende sigte og udformes i et konstruktivt sprog
    • Være systematisk og systemisk funderet
    • Fastholdes på skrift og udfoldes mundtligt
    • Være tæt koblet til målfastsættelse og elevinddragelse, hvor eleven er ”VIP” i læringssituationen
    • Være eksplicit omkring mål for og udbyttet af undervisningen, hvor ”fælles mål” er tydelige i mødet med undervisningen
    • Være funderet på den enkelte skole i et sammenhængende evalueringssystem
    • Give input opadtil som kan bruges som dokumentation i forhold til politikere, forvaltning, forældre og andre interessenter.

    Citater: "Vi er glade for midtvejsevalueringer og løbende feedback. (Elever, lærere og forældre) Evalueringen bliver dårlig, hvis læreren ikke ved, hvad man er for en." (Elever)

  • Tema - Inklusion

    Inklusion - vi skaber plads til alle

    Alle børn og unge skal ses og værdsættes som unikke personer og sikres ret til faglig, personlig og social udvikling i et ligeværdigt, socialt fællesskab. På den måde skaber vi de bedste betingelser for at klæde alle eleverne på til at kunne deltage ligeværdigt i et demokratisk samfund.

    Vi vil inklusion både når det gælder elever med særlige behov, der er i læringsvanskeligheder, og når det gælder elever med særlige forudsætninger, der har store læringspotentialer.

    Vi vil have, at alle elever profiterer af at møde forskellighed i skolen, så de er klædt på til at kunne leve og arbejde i et mangfoldigt samfund.

    Flere elever skal inkluderes og trives

    Elever der er i vanskeligheder i en periode eller igennem længere tid af deres skoleforløb, skal føle sig inkluderet og være en del af skolens fællesskab.

    Skolen skaber en ramme for udvikling af inklusion, hvor der sker en bevægelse fra specialområdet hen mod almenområdet. Det betyder, at flere elever kommer i bedre trivsel og opnår større udbytte af undervisningen i almenområdet.

    Kommunen har vedtaget en særskilt inklusionsstrategi for 0-18 års området, som skaber helhed i indsatsen over for det enkelte barn. Der er tillige vedtaget en inklusionshandleplan for skoleområdet. Der er derfor i strategien ikke en nærmere beskrivelse af værdier, holdninger og indsatser i forhold til at sikre større inklusion i skolen. Der henvises til strategien og handleplanen.

    Der skal tilbageføres økonomiske ressourcer fra specialområdet, når flere børn fra specialområdet bliver inkluderet på skolerne. Ressourcerne skal bruges til kompetenceudvikling samt ekstra medarbejderressourcer.

    Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger

    Lærere og pædagoger skal have et kompetenceløft i forhold til at udvikle alle elevers trivsel og læring, og skolerne skal udvikle en øget bevidst undervisningsdifferentiering i spændingsfeltet mellem almen og specialpædagogik.

    Inkluderende forældresamarbejde

    Skolen skaber rammerne for et inkluderende forældresamarbejde, som alle forældre skal have mulighed for at deltage i, og hvor det forventes at alle forældre bidrager til et konstruktivt samarbejde og bakker op om fællesskaber i klassen og på skolen.

    Skolerne skal være åbne omkring inklusion og sætte rammerne for en tydelig ansvarsfordeling i arbejdet med inklusion. Forældrene skal have en forståelse for, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab.

    Elever om inklusion: ”Vi vil gerne inkludere elever der har det svært, f.eks. ved at foreslå at hjælpe i dem. Men det er vigtigt at kende hinanden, før man tør vise svagheder. ”

    Lærerne, skolerne, eleverne, forældrene skal alle sammen ændre deres indstilling til emnet.

  • Tema – Innovation

    Vi udklækker fremtidens iværksættere

    Vi vil gøre eleverne innovative, aktive og skabende i deres eget liv, så de er klar til at berige iværksætterkulturen i Danmark. Vi vil udvikle elevernes innovative handlekompetencer, så de kan navigere i den komplekse verden, de lever i. Eleverne skal ikke stoppe op, når de møder udfordringer, men lære at se løsningsmuligheder. De skal lære at tænke anderledes og bruge deres viden på nye måder, når de ikke kender svaret på forhånd.

    Tydelig innovationskultur

    Skolerne opbygger en lokal kultur, der fremmer kreativitet og innovation i tæt relation til vidensbystrategien. Skolerne skal være bevidste om deres placering i samfundet og inddrage omverdenen aktivt, så der skabes autentiske læringssituationer, som styrker elevernes innovative mindset og entrepreneurkompetencer.

    Innovationskulturen skal gennemsyre skolernes fysiske indretning når skolerne renoveres og udbygges.

    Elevernes innovative kompetencer styrkes

    Eleverne skal i den daglige undervisning møde innovative problemløsningsværktøjer. Lærere og pædagoger skal søge og afprøve nye ideer samt inddrage eksisterende forskning om innovation i udviklingen af undervisningen.

    Eleverne siger: ”Vi vil gerne have tydelige mål for et undervisningsforløb, så forbindelsen til verden uden for skolen bliver mere tydelig, og så man bedre selv kan vælge sin vej til målet.”

    I samarbejde med eksterne læringsmiljøer og ungdomsuddannelsesinstitutioner skal eleverne stilles over for opgaver, hvor de bruger innovative metoder og skaber reel nytteværdi, og eleverne skal få viden om, hvad der skal til for at blive iværksætter.

    Årlig innovationscup

    Eleverne skal have mulighed for at deltage i en årlig kommunal innovationscup på tværs af skolerne med innovation og iværksætteri for fuld udblæsning. Lokale virksomheder, og offentlige og kulturelle institutioner byder ind med visionsbårede eller konkrete problemstillinger, som mangler en løsning, og der laves en kobling til det fælles elevråd.

    Mål fra vidensbystrategi (s. 19): Alle folkeskoler og uddannelsesinstitutioner skal tilbyde undervisning og projekter i entrepreneurship. Resultaterne skal kunne aflæses på en stigning i antallet af nystartede virksomheder i kommunen.”

    Ekspertkommentarer om innovation fra hvidbogen: ”La lærerne få mulighet til å se sammenhengen mellom entreprenørskap og skolens brede samfunnsansvar (eks. på demokratisk dannelse, likestilling, miljøansvar med mer).” Hege Myhre, Førsteamanuensis, Høgskolen i Nord-Trøndelag

    ”How can you expect the development of creativity and entrepreneurship if the way in which success is measured only looks at things like PISA results? We focus on what is measured. If you really want entrepreneurship and creativity to occur you have to give it the same status as reading and mathematics and you have to come up with some way of measuring and reporting this.” Tony Townsend, Educational Leadership and Management at the University of Glasgow.

  • Styring og ledelse - fra strategi til handling

    Vi vil skabe de optimale styrings- og ledelsesmæssige rammer omkring skolerne, der både tager udgangspunkt i det, fælles for skolerne, giver lokalt råderum, og dermed bidrager til at føre skoleudviklingsstrategien ud i livet.

    Gensidig tillid og plads til nytænkning

    Styring og ledelse af skolerne skal bygge på gensidig tillid, dialog og medinddragelse af skolens aktører, Skolebestyrelser og elevråd/fælles elevråd, så der skabes åbenhed, gennemsigtighed og legitimitet i forhold til de beslutninger, der træffes.

    Der er politisk opbakning til, at ildsjæle og nytænkere har plads og ledelsesmæssigt råderum.

    Derfor er denne strategi tænkt som langsigtede pejlemærker med mulighed for fleksibilitet og åbenhed over for ny viden og idéer.

    Politisk styring gennem strategiens vision, rammer og retning

    Kommunalbestyrelsens styring af skolerne sker gennem den overordnede vision, ramme og retning, der er beskrevet i denne strategi. Strategien udstikker Kommunalbestyrelsens kurs og skaber dermed fokus og retning for skolens ledelse og medarbejdere.

    Skolerne giver feedback med dokumentation om, hvordan arbejdet med strategien går. Dette foregår gennem det systematiske evalueringsarbejde, som løbende bliver gennemført på skolerne.

    Ansvarlige skoleledelser med råderum

    Dygtige medarbejdere kræver dygtige og handlekraftige skoleledelser, som har ansvaret for helheden og udviklingen på den enkelte skole. Ledelse af en skole er en kompleks opgave, der kræver både management og leadership.

    Ledelse foregår derfor ikke kun efter angivne regler og handlingsplaner, men handler i høj grad om at lede fagprofessionelle og selvledende medarbejdere, så de skaber gode resultater og oplever stor arbejdsglæde.

    Eleverne siger: ”Vi vil gerne udvikle den enkelte skoles elevråd, så vi får mere medbestemmelse, og der skal være videndeling mellem skolernes elevråd.”

Skoleudviklingsstrategien beskriver visionerne og målene for fremtidens skole i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Hent Skoleudviklingsstrategien som pdf her. Bemærk, at det er den grafiske fremstilling af kommunens Skoleudviklingsstrategi. Den er desværre ikke digitalt tilgængelige for mennesker med visse typer handicap.