Gå til hovedindhold
Du er her:

Skoleudviklingsstrategi

Skoleudviklingsstrategien lægger rammerne og beskriver perspektiverne for vores skoler.

Skoleudviklingsstrategien beskriver visionerne og målene for fremtidens skole i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Hent Skoleudviklingsstrategien som pdf her. Bemærk, at det er den grafiske fremstilling af kommunens Skoleudviklingsstrategi. Den er desværre ikke digitalt tilgængelige for mennesker med visse typer handicap. Teksten fra skoleudviklingsstrategien kan læses nedenfor.

Skoleudviklingsstrategien - Kun med tekst

Forord

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi tradition for at have en langsigtet strategi for arbejdet med fremtidens folkeskole. Det har betydet, at vi har været i stand til at levere en folkeskole blandt Danmarks bedste, både hvad angår trivsel, udvikling og faglige målsætninger for kommunens elever. Formålet med  skoleudviklingsstrategien er at sætte rammer og retning for Lyngby-Taarbæk Kommunes fælles skolevæsen samt sikre et fælles fundament og udgangspunkt for skolevæsenets arbejde med eleverne.  skoleudviklingsstrategien skal forstås som den overordnede strategi på skoleområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Strategien beskriver nogle vidensbaserede valg til at nå den overordnede ambition og de overordnede mål for det samlede skolevæsen. Ligesom den tidligere skoleudviklingsstrategi skal også den nye strategi efterfølgende konkretiseres og udmøntes i lokale handleplaner med henblik på at sikre en fælles forståelse og tilgang til begreber og metoder, som understøtter elevernes læring, trivsel og udvikling. Strategien spiller sammen med kommunens Forebyggelsesstrategi og Sundhedsstrategi. Den skal forstås som en paraply, under hvilken andre strategier for skoleområdet udfoldes.

Fra dialog til strategi

Nærværende Skoleudviklingsstrategi bygger videre på den tidligere skoleudviklingsstrategi, som blev lavet i 2010 på baggrund af en omfattende involveringsproces med elever, forældre, ledere og medarbejdere på skolerne i et projekt, vi kaldte ’Fremtidens skole’. Det har været et ønske fra fagpersoner i skolevæsenet, at videreudviklingen af strategien ikke gentog involveringsprocessen fra projekt ’Fremtidens skole’ i forhold til omfang, idet man vurderede, at der er meget godt arbejde i den tidligere skoleudviklingsstrategi at bygge videre på. Flere elementer går således igen fra den tidligere strategi samtidig med, at fokus er blevet skærpet på udvalgte centrale tematikker, som vi ved har afgørende betydning for elevernes læring, trivsel og udvikling. Fra august 2018 til juni 2019 blev der gennemført en dialogproces med inddragelse af elever, forældre og medarbejdere, om hvordan fremtidens folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune skal se ud nu. Det er input fra denne proces samt erfaringer med den tidligere strategi, der ligger til grund for den nye skoleudviklingsstrategi.

God læselyst! Med venlig hilsen Borgmester Sofia Osmani og Formand for Børne- og Ungdomsudvalget Gitte Kjær-Westermann.

Skolernes vilkår og styrker

Der fælles skolevæsen i Lyngby-Taarbæk Kommune bygger på en lang tradition med politisk enighed om retningen for kommunens skolevæsen. I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi høje ambitioner på elevernes vegne. Vi har et ressourcestærkt forældregrundlag, dygtige lærere og pædagoger, og eleverne i  kommunens skoler præsterer rigtig godt, når man ser på afgangsprøvekarakterer og læseresultater. De nationale trivselsmålinger viser også, at eleverne på kommunens skoler har en høj trivsel, og det skal vi fortsat have fokus på. Skoleudviklingsstrategien i Lyngby-Taarbæk Kommune er målrettet alle elever på kommunens skoler. Det fælles fokus er at understøtte alle elevers udbytte af at deltage i fællesskaberne i skolen ud fra den enkeltes forudsætninger og livsvilkår. Vi er optagede af at forpligte alle elever som  aktive deltagere i både skolens sociale og faglige fællesskaber. I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi sammen om at skabe inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber, hvor alle børn trives, udvikles og lærer. Vores målsætning er, at alle elever lykkes så tæt på det almene miljø som muligt. Både politikere, skoler, forældre og forvaltning bidrager til arbejdet med at udvikle læringsmiljøer, hvor alle elever kan  lykkes i fællesskaber. Omdrejningspunktet for at lykkes handler om at give alle elever  deltagelsesmuligheder, der befordrer både faglig, personlig og social læring. Skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune møder eleverne nysgerrigt og respektfuldt, og skolerne forholder sig undersøgende i forhold til barnets eller den unges intention og perspektiv. Eleverne skal opleve medbestemmelse i forhold til deres skolegang, de skal opleve et fælles tilhørsforhold og de skal mærke, at de er i progression, i eget tempo, i forhold til faglig, personlig og social udvikling. Skolerne arbejder systematisk med feedback i forskellige former. Feedback fra lærer og pædagog til elev er væsentligt og vigtigt for elevens læringsudbytte og oplevelse af at tilegne sig ny viden. Feedback gives både i forhold til indhold og læringsstrategier.

Visionen

Alle eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune skal trives og have mulighed for at lære samt udvikle sig. De skal lære både at have respekt for det enkelte individ samt at tage ansvar for og forpligte sig i  fællesskabet. De skal vokse op og blive livsduelige voksne, som kan bidrage til vores fælles fremtid.

Fokusområde 1 - Faglig trivsel

Faglig trivsel er en forudsætning for, at eleverne får succes med skolegangen. Herunder at de fastholder og udvikler deres nysgerrighed, lyst til at lære og et højt fagligt niveau. Faglig trivsel drejer sig ikke alene om, at eleverne skal trives i undervisningen og ved at lære, men også at de oplever at blive undervist på det rette faglige niveau med passende udfordringer. Det er skolernes opgave at sikre elevernes faglige trivsel.

Elevcentreret undervisning

Forskning viser, at undervisning, der understøtter og bygger på elevernes egne faglige ideer, styrker den faglige trivsel og giver den bedste læring. I Lyngby-Taarbæk Kommune er det ambitionen, at alle eleverne i løbet af deres skolegang oplever elevcentreret undervisning, der støtter dem til at danne, afprøve og validere deres egne faglige ideer og hypoteser. Udover at styrke den faglige trivsel oplever eleverne  gennem denne form for undervisning også større medbestemmelse i forhold til deres egen læring og deltagelse i undervisningen.

Læringsprogression og fordybelse

Skolerne har fokus på elevernes læringsudvikling for at sikre, at alle udfordres relevant og tilstrækkeligt  med udgangspunkt i deres behov og forudsætninger. Eleverne skal, som en del af undervisningen, kunne fordybe sig i relevante emner og problemstillinger. Denne fordybelse kan ske som en del af en  undersøgelsesbaseret undervisning for at understøtte, at barnet og den unge kommer i dybden og  arbejder kreativt med fag og områder.

Praksisrettet undervisning giver faglig trivsel

Praksisrettet undervisning er med til at udvide elevernes læringsmuligheder, fordi de oplever nye læringsrum med en mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Derfor har vi i Lyngby-Taarbæk Kommune skabt et samarbejde omkring Åben skole, hvor vi arbejder systematisk på at inddrage eksterne og lokale samarbejdspartnere relevant i undervisningen, herunder samarbejdes med Lyngby-Taarbæk Vidensby.

Det fysiske læringsmiljø

Eleverne skal møde forskellige typer af læringsmiljøer. Skolens fysiske rammer skal derfor skabe rum for, at læring sker på forskellige måder og i forskellige sammenhænge. De fysiske rammer skal understøtte, at der arbejdes lyttende, undersøgende, innovativt og producerende.

Effekt - Hvad ønsker vi at se?

Elever der har lærings- og deltagelsesmuligheder i skolen uanset fysisk, personligt eller socialt udgangspunkt. Elever der har undervisning, som understøtter og bygger på deres egne faglige ideer.

Elever der har medbestemmelse i skolen i forhold til tilegnelsen af det faglige stof. Elever der oplever forskellige typer af læringsrum, som øger deres motivation og faglige trivsel.

Mål - Hvad gør vi?

Skolernes undervisning er baseret på undersøgelsesbaseret pædagogik og didaktik. Der indgår eksterne samarbejdspartnere i undervisningen som redskab til at styrke elevernes omverdenskendskab samt som en mulighed for at møde nye rollemodeller. Skolernes fysiske rammer understøtter forskellige måder at lære på. Lærernes undervisning og didaktik understøtter medbestemmelse og en konstruktiv gensidig lærings- og feedbackkultur.

Fokusområde 2 - Social og personlig trivsel

I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi, at alle elever har en oplevelse af mentalt og fysisk velvære i skolen. Vi ønsker, at eleverne har mulighed for at få adgang til at virke i skolens aktiviteter, føler en forpligtelse overfor skolen og har en oplevelse af at være værdsat og respekteret af deres jævnaldrende og de voksne i skolen.

Mulighed for at være deltagende i ligeværdige fællesskaber

Vi ved, at elevernes trivsel er tæt knyttet til deres muligheder for at føle sig som en del af et fællesskab. Vi ved også, at der en sammenhæng mellem elevernes oplevelse af tilhørsforhold og deres faglige trivsel. I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi med, at alle eleverne skal føle sig som deltagere i fællesskaber, uanset deres fysiske, personlige eller sociale udgangspunkt. Det være sig faglige fællesskaber,  interessefællesskaber, fællesskaber på tværs af alder og sociale fællesskaber i alle henseender.

Udvikling af elevernes livsduelighed

At indgå i trygge relationer med andre børn, unge og voksne er afgørende for, at eleverne kan udvikle sig til livsduelige mennesker. Vi ønsker, at skolen skal være en tryg ramme om elevernes hverdag, hvor de kan udfordre sig selv fagligt og personligt i et tillidsfuldt miljø.

Effekt - Hvad ønsker vi at se?

Elever som oplever sig som en del af et fællesskab baseret på tillidsfulde og trygge relationer. Elever som tager ansvar for fællesskabet, samtidig med at der er plads til individet i fællesskabet. Elever der føler sig værdsat og respekteret af deres jævnaldrende og de voksne i skolen. Elever som er livsduelige, har gåpåmod og tillid til egne evner.

Mål - Hvad gør vi?

Skolerne arbejder systematisk med at skabe positive relationer til og mellem eleverne baseret på konstruktiv dialog og konflikthåndtering. Skolerne har forventninger til eleverne om at tage forpligtende del i fællesskabet. Skolens ansatte er rollemodeller og efterlignelsesværdige i forhold til en  fællesskabsfremmende kommunikation og adfærd. Skolen er med til at skabe fundamentet for elevernes

handlekompetencer i forhold til demokrati og medborgerskab.

Fokusområde 3 - Dannelse

Skolen bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i en globaliseret digital verden, som stiller fornyede krav til elevernes kildekritiske evner. Viden om det  samfund, man er en del af, er en grundlæggende del af dannelse. I Lyngby-Taarbæk ønsker vi, at vores skoler skal være med til at understøtte, at eleverne opnår en viden om vores fælles samfund.

Demokratisk dannelse

Vi ønsker at understøtte, at eleverne identificerer sig med grundlæggende demokratiske værdier, og at de som en del af undervisningen indgår i kritiske og lyttende dialoger, hvor lærere og pædagoger agerer som eksempel på, hvordan sådanne dialoger foregår. Endelig ønsker vi, at skolen skal understøtte eleverne i  at bruge deres demokratiske dannelse til at være deltagende i demokratiske processer og til at engagere sig i samfundsdebatten.

Kritisk stillingtagen i en globaliseret digital verden

Eleverne vokser i dag op i en globaliseret og digital verden, hvor internettet er et mødested og kommunikationsredskab, som går på tværs af lande, sprog og kulturer. Derfor ønsker vi at sikre, at eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune forstår at forholde sig kritisk i mødet med forskellige medier og forstår de muligheder og udfordringer, der udspiller sig i det digitale rum. Skolen skal understøtte  udviklingen af en etisk forsvarlig netadfærd hos eleverne. Eleverne skal gøres bevidste om de moralske dilemmaer og konsekvenser, der er ved at bruge de sociale medier. Åbenhed og tillid er nøgleord, når  man arbejder med digital dannelse. Vi ønsker, at eleverne skal opleve, at det er trygt og naturligt at  komme til de voksne i skolen, hvis de oplever konflikter knyttet til de sociale medier.

Effekt - Hvad ønsker vi at se?

Elever der tager medansvar og har en bevidsthed om at være en del af en større sammenhæng og ser  sig selv som aktive medborgere både lokalt og globalt. Elever som har tilegnet sig viden og  handlekompetence til at gøre en forskel både lokalt og globalt. Elever som kan begå sig socialt, etisk og  kritisk i den digitale verden. Elever som oplever sig taget alvorligt for deres synspunkter og input, og som  føler sig inddraget i forhold til deres egen skolegang.

Mål - Hvad gør vi?

Skolen er tydelig omkring forventningen til, at eleverne tager et medansvar i forhold til demokrati og  medborgerskab. Skolen arbejder med elevernes digitale dannelse og kritiske stillingtagen. Skolen er  tydelig omkring forventningen til, hvordan lærerne inviterer til elevers medbestemmelse, involvering og input.

Fokusområde 4 - Forældresamarbejde

Skolen skaber rammerne for et stærkt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Alle forældre skal kunne deltage i et konstruktivt samarbejde med skolen. Det forventes, at alle forældre bidrager til og bakker op om  fællesskabet i klassen og på skolen. Skolen ser forældrene som en ressource i forhold til at understøtte  barnets læring og trivsel både i og udenfor skolen. Når skolen oplever, at barnets læring, trivsel eller  udvikling er udfordret, intensiverer skolen samarbejdet med forældrene.

Forældrene som skolens væsentligste samarbejdspartnere

Vi ved, at forældre er en væsentlig ressource i skolens arbejde med eleverne. Forældrenes opbakning og tilgang til skolen har en afgørende betydning for elevens læring, udvikling og trivsel, og samarbejdet  mellem skole og forældre skal bygge på dialog og gensidig respekt. Det skal være tydeligt for forældrene, hvad de kan bidrage med, og hvordan de kan støtte deres barns faglige, personlige og sociale udvikling, trivsel og læring.

Effekt - Hvad ønsker vi at se?

Forældre der oplever sig relevant inddraget ift. deres børns læring og trivsel. Forældre der oplever klare forventninger til, hvordan de bakker bedst muligt op om deres barns faglige udvikling.

Mål - Hvad gør vi?

Skolen forholder sig nysgerrigt, undersøgende og respektfuldt ift. forældrenes intentioner og perspektiv.

Skolen møder forældrene ligeværdigt. Forældre der oplever klare forventninger til, hvordan de bakker  bedst muligt op om deres barns faglige udvikling. Skolen har tydelige forventninger til forældrene om,  hvordan de kan bidrage ift. deres barns faglige, personlige og sociale udvikling, trivsel og læring.