Gå til hovedindhold
Du er her:

Tilsyn på plejecentrene

Vi foretager hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på hvert af kommunens plejecentre

Tilsynet bliver gennemført af personale fra BDO Kommunernes Revision A/S og tager udgangspunkt i Servicelovens bestemmelser.

Derudover foretager Sundhedsstyrelsen et uanmeldt tilsyn på plejecentrene. Tilsynet bliver gennemført af personale fra Embedslægerne i Hovedstaden.

Sundhedsstyrelsens tilsyn er rettet mod de sundhedsfaglige forhold på plejehjemmene og tager udgangspunkt i Sundhedslovens bestemmelser.

Det videre arbejde med tilsyn på plejecentrene

Efter hvert tilsyn bliver der udarbejdet en tilsynsrapport. Rapporten bliver fulgt op af ledelsen og bliver sendt i høring i bruger- og pårørenderådene og Seniorrådet. Efterfølgende bliver rapporten forelagt Social- og Sundhedsudvalget.

Hvert år bliver der udarbejdet en redegørelse for den samlede tilsynsindsats. Redegørelsen bliver forelagt Kommunalbestyrelsen og sendt i høring i Seniorrådet og bruger- og pårørenderådene.

Kommunalt tilsyn på plejecentre