Gå til hovedindhold
Du er her:

6-20-årige

Vi indkalder til undersøgelse via Digital Post i gennemsnit hver 18. måned. Derudover kan vi indkalde til forebyggelse eller behandlinger efter behov.

Tandpleje - Undervisning i tandbørstning
Tandpleje - Undervisning i tandbørstning

For at opnå et godt samarbejde om dit barns tandsundhed opfordrer vi dig til – i hvert fald indtil dit barn fylder 15 år og selv kan give samtykke – at deltage i besøg i tandplejen.

  • Tandbørstning

    De blivende tænder begynder at bryde frem i 6-årsalderen og effektiv tandbørstning er en forudsætning for at undgå huller I tænderne. Tænderne skal børstes to gange dagligt. Brug en blød tandbørste og en flourtandpasta med min. 1450 ppmF. Hjælp dit barn med tandbørstning helt frem til 10-12-årsalderen. 

  • Huller i tænderne

    Er der hul i en tand, tilbyder vi behandling. Nogle huller skal renses og fyldes, andre huller kan forsegles eller flourbehandles, og mindre huller kan holdes nede med tandbørstning. Vi behandler efter de nyeste principper. Vi taler med dig om muligheder for behandling, afhængig af dit barns modenhed og jeres ønsker og behov. Vi anvender kun godkendte materialer.

  • Rokketænder

    De første tænder, der bliver løse er de midterste fortænder i undermunden. Det sker i 5-7 års alderen. Når rokketænderne falder ud, har de kun meget lidt rod tilbage. Herefter bryder den nye blivende tand frem.

    Rokketænder kan godt være ømme når de er meget løse. Når tanden falder ud, forsvinder ømheden. Det er vigtigt at rokke med de løse tænder, så de falder ud, inden den nye tand bryder frem. Den skal nemlig sidde der, hvor mælketanden har siddet.

  • Mad og drikke

    Giv dit barn sunde og varierede måltider. Giv vand og mælk ved tørst, og gem sodavand, juice og saft til festlige lejligheder. Sodavand, saft og juice indeholder sukker og syre, der både kan give huller i tænderne og syreskader på tænderne.

  • Gratis tandbehandling for unge 18-21 år (gældende fra årgang 2004)

    Fritvalgsordningen udvides i forbindelse med en lovændring gældende pr. 1. juli 2022 og bliver implementeret frem mod 2025:

    • I løbet af 2022 (fra 1.7.2022) får 18-årige tilbudt gratis tandpleje

      De borgere, der fylder 18 år i 2022

       
    • I 2023 får de 18-19-årige tilbudt gratis tandpleje

      De borgere, der fylder 18 og 19 år i 2023

       
    • I 2024 får de 18-20-årige tilbudt gratis tandpleje

      De borgere, der fylder 18, 19 og 20 år i 2024

       
    • I 2025 får de 18-21-årige tilbudt gratis tandpleje

      De borgere, der fylder 18, 19, 20 og 21 år i 2025

    Der sendes informationsbrev ud til de aktuelle borgere omfattet af den nye ordning, den måned du fylder 18 år.

    I brevet skal du tage stilling til, om du fortsat ønsker tandpleje ved den kommunale tandpleje eller vælger at modtage dit tandplejetilbud hos en privat praktiserende tandlæge.

    Serviceniveauet vil være ens uanset hvilken tandplejeordning du vælger.

    Hvis du ønsker fortsat behandling hos kommunal tandpleje:

    Ønsker du at fortsætte hos den kommunale tandpleje, skal du ikke foretage dig yderligere.

    Vi har ved din sidste undersøgelse allerede lavet en tandplejeplan og vil indkalde dig efter denne ud fra dit individuelle behov via digital post. 

    Hvis du ønsker behandling hos privat tandlæge:

    Ønsker du at modtage dit tandplejetilbud hos en privat praktiserende tandlæge, skal du gøre følgende:

    • Du skal sende en mail til tandplejens administration - admtand@ltk.dk - hvor du skriver: Dit navn og fødselsdag og at du ønsker behandling i privat.
    • Herefter sendes en aftale til din digitale postkasse. I aftalen bekræfter du, at du ønsker at modtage din tandplejetilbud i privat praksis og er bekendt med retningslinjer for dette. Aftalen skal sendes til admtand@ltk.dk
    • Dernæst udformes en kontrakt mellem den valgte private tandlæge og tandplejen i Lyngby-Taarbæk
    • Behandling hos en privat tandlæge kan først gå i gang, når den valgte tandlæge har underskrevet og returneret den skriftlige aftale fra den kommunale tandpleje. Aftalen sendes til tandlægens CVR-mail og din digitale postkasse
    • Ydelser, der ikke er en del af overenskomsten, kan først iværksættes efter godkendelse fra den kommunale tandpleje
    • Flytter du til en anden kommune, skal der indgås ny aftale med tilflytningskommunen

Digital Tandpleje/Digital dental care/صحة الاسنان الرقمية/Цифрова стоматологія