Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:

Trafiksignaler

Læs her, hvad du skal gøre, hvis du oplever fejl på et trafiksignal.

Kommunens signalanlæg udvikles og varetages af kommunen i samarbejde med en ekstern signalleverandør, der står for drift og vedligeholdelse. Lyngby-Taarbæk Kommune har 45 signalanlæg, som signalleverandøren løbende efterser.   

Størstedelen af Lyngby-Taarbæk Kommunes trafiksignaler er trafikstyrede for at lette og smidiggøre trafikken i kommunen. Det betyder, at anlæggene aflæser trafikken via radar og forlænger det grønne signal, hvis der ikke kommer andre trafikanter i den krydsende retning.  

Trafiksignalerne har et moderne teknologisk udstyr, der er CO2-reducerende, giver bedre mulighed for afvikling af trafikken samt besparelser på drift, vedligehold og energi.

Fejlmelding af trafiksignaler 

Hvis du oplever alvorlige fejl på et trafiksignal fx et påkørt signalanlæg eller et slukket anlæg, skal du kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune på tlf. 45 97 36 80. Uden for kommunens åbningstider skal du kontakte den teknisk døgnvagt på tlf. 45 87 80 33.

Du er også velkommen til at sende kommunen et tip via App'en Tip Lyngby-Taarbæk til indberetning af mindre skader på signalanlæg.

Renovering og modernisering af trafikanlæg

I tilfælde af at kommunen foretager udskiftning, renovering eller modernisering af trafikanlæg, kan du finde informationer på siden: Vejarbejder og trafikomlægninger. Her er oplyst tid og periode for arbejdet samt hvilke forholdsregler, du evt. kan tage i forbindelse med arbejdet.