Turist i fremtidens Kongens Lyngby Centrum
Tag telefonen eller familien med ud på en guidet tour igennem hele Kongens Lyngby Centrum, mens I yder indflydelse, på hvordan byen kan komme til at se ud.
Tag telefonen eller familien med ud på en guidet tour igennem hele Kongens Lyngby Centrum, mens I yder indflydelse, på hvordan byen kan komme til at se ud.
Med kommunens digitale dialogkort, tager vi dig i hånden, og leder dig rundt til alle de steder, som bliver fremhævet i Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum.
Du vil ikke bare komme til at se den mulige fremtid for Kongens Lyngby Centrum, men sågar blive bedt om at forholde dig til den.
På den måde er det verdens mest håndgribelige demokratiske indflydelse.
Derfor er det både et tiltag til dig, der gerne vil vise dine børn, hvad demokrati også kan være, til dig, der ikke har tid til at deltage i alle mulige fastlagte aktiviteter og til dig, der bare gerne vil have inspiration til nogle nye måder at komme rundt i byen på.
Sådan gør du
Det hele foregår på linket øverst på siden, som også gentages her.
På den side du bliver ledt hen til vil du ganske enkelt blive præsenteret for et kort over Kongens Lyngby Centrum, hvor en række punkter er placeret rundt omkring i byen.
For hvert punkt er der:
et billede af, hvordan stedet kan komme til at se ud,
et spørgsmål til dig som kan vise hvilke dilemmaer kommunen savner dit bidrag til
samt en knap hvor du kan klikke dig ind til et kommentarfelt, hvor du kan give din uforbeholdne holdning tilkende.
Du kan derfor bruge kortet til at gå rundt og se, hvordan alle stederne tager sig ud i dag, læse hvordan strategierne fra Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum, ville kunne udspille sig i virkeligheden og give din holdning til udviklingen til kende.
Du kan også skrive til vores mailadresse, hvis du har spørgsmål til processen, når du går rundt i byen.
Det kan være svært at forholde sig til, hvordan byens centrum kan komme til at se ud i fremtiden. Derfor er det en god ide at se det med sine egne øjne.
Dette er med andre ord en digital byvandring du kan gå når det passer dig.
Byvandringerne er samtidig udtryk for Lyngby-Taarbæk Kommunes ønske om, at inddrage alle borgere i processen med at skabe en udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum.
Udviklingsplanen var i høring fra 8. maj til 9. juni. Selv om Høringen er slut, kan du stadig tage på den digitale byvandring – det er dog ikke længere muligt at tilføje kommentarer på den digitale opslagstavle.