Gå til hovedindhold
Du er her:

Kaningårdsvej 38B, 2830 Virum

Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder ejendommen matr.nr. 73e Virum By, Virum, beliggende Kaningårdsvej 38B, 2830 Virum, til salg ved offentligt udbud.

Kaningårdsvej 38B - ejendommen - billede 1
Kaningårdsvej 38B - ejendommen - billede 1

Grunden er attraktivt beliggende i den nordligste del af Furesøkvarteret i Virum - tæt på skov og Furesøen.

Fredeligt og naturskønt villaområde med kuperede grunde.

961 m2 stor grund, heraf vej 19 m2. Der er i efteråret 2018 etableret stikledning fra skel til fælles privat afløbsledning. Køber undersøger og afholder samtlige byggemodnings- og tilslutningsomkostninger mv.

Skønnet kontantpris kr.: 5.000.000,00. Ejerudgifter pr. md. kr.: 3.593.

Ejendommen udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Købstilbud afgives på grundlag af udbudsmaterialet bestående af udbudsvilkår med tilhørende bilag. Udbudsmaterialet vil sammen med købsaftalen udgøre aftalegrundlaget for salget af ejendommen.

Udbudsmaterialet til salg af Kaningårdsvej 38B er tilgængeligt via dette link.

Udbudsmateriale kan desuden rekvireres ved telefonisk henvendelse til Stine Scholte Ziani, telefon: 45 97 35 53, eller Flemming Andersen, telefon: 45 97 35 62, eller pr, e-mail: ejendomssalg@ltk.dk.

Købstilbud skal afgives skriftligt med angivelse af et fast beløb. Købesummen betales kontant.

Købstilbud skal være modtaget af Lyngby-Taarbæk Kommune senest den 12. november 2019, kl. 12.00. De nærmere vilkår for afgivelse af købstilbud fremgår af udbudsmaterialet.

Lyngby-Taarbæk Kommune forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de indkomne købstilbud, herunder at forkaste alle indkomne købstilbud.

Salget er betinget af kommunalbestyrelsens godkendelse.

Tilbudsgiver er bundet af sit købstilbud i 8 uger fra tilbudsfristens udløb.

Såfremt ejendommen hovedsageligt skal anvendes til beboelse for tilbudsgiver, således at tilbudsgiver anses for forbruger, er tilbudsgiver uanset ovenstående berettiget til at tilbagekalde sit købstilbud, så længe købstilbuddet ikke er godkendt af kommunalbestyrelsen.