Gå til hovedindhold

Vi har fejl på telefonerne ...

og vi beder dig have tålmodig og eventuelt ringe igen eller prøve på anden måde.

Du er her:
Jobannonce

Sygeplejerske til Plejecenter Solgården i Virum

Kun dagvagter - på Plejecenter Solgården i Virum

Sygeplejerske til Plejecenter Solgården i Virum

Sygeplejefaglig leder – kun dagvagt
Kære sygeplejersker
Vi har mulighed for at ansætte 1 sygeplejersker, så ønsker du at blive en del af vores fantastiske plejehjem, så søg endelig. – Vi arbejder kun i dagtimerne og hver 6. weekend. Vi har 2 helligdage om året.

Solgården er et Plejehjem, som ligger i Virum. Vi har hyggelige haver, gårdhaver og en skøn udsigt over markerne mod Furesøen.
Vi prioriterer at vores beboere skal føle sig godt tilpas i hjemlige omgivelser og at deres familier oplever det samme hos os.

Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor man er sygeplejefaglig leder i sit ”eget” hus. Du varetager det sygeplejefaglige ansvar over for husets beboere og er ansvarlig for at koordinere beboernes sammenhængende forløb samt dokumentation heraf. Som sygeplejefagligleder har du et meget tæt samarbejde med afdelingslederen.

Som sygeplejerske hos os får du et spændende job med gode, personlige og faglige udviklingsmuligheder både i dit arbejde og i din rolle som en del af et velfungerende sygeplejeteam. Endvidere kommer du til at indgå i at have ansvaret for nye udviklingsopgaver, både selvstændigt og i samarbejde med sygeplejerskegruppen. Det giver dig arbejdsglæde at have overblik i hverdagen og følge op på planer og fokusområder. Herigennem er du med til at sikre, at medarbejderne opnår en større medindflydelse, ansvar og kompetence i deres daglige arbejde. Du kan lide at være rollemodel og evner at begejstre, inspirere og vise vej frem.

Du skal som sygeplejefaglig leder være motiverende og anerkendende overfor husets øvrige ansætte. Her kan nævnes, SSH, SSA, ergoterapeut, fysioterapeut, musikterapeut, elever og studerende. Du får et tæt samarbejde med vores plejehjemslæge, som kommer 2 gange om måneden.

Som sygeplejerske hos os fungerer du som vejleder for sygeplejestuderende samt ansvarlig vejleder for sosu. hjælper- og assistent elever. Du har et tæt samarbejde med kommunens uddannelsesteam.

Dine kommende kollegaer er utrolig dygtige og omsorgsfulde og de er et team som altid hjælper hinanden. Derfor er denne stilling med særlig vægt på dine menneskelige kvalifikationer.
Du vil få 3 sygeplejerske kolleger som alle brænder for deres rolle og daglige virke. Vi arbejder kun i dagtimerne og har weekendvagt hver 6. weekend. Vi dækker ind for hinanden i forhold til fridage og evt. sygdom.

Vi kan tilbyde dig:

  • Diplomuddannelse i Demens, som består af 3 diplommoduler
  • Specialuddannelse i borgernær sygepleje
  • At møde kl. 7:30 eller kl. 8
  • At bestemme dine ugentlige arbejdstimer, enten 32t ugl. 35t ugl. eller 37t ugl
  • Uddannelse i at varetage funktionen som ansvarlig vejleder for SSH og SSA + tillæg herfor
  • Vi tilbyder en individuel lønsammensætning med mulighed for yderligere kompetencetrin
  • Mulighed for at skabe udvikling og deltage i relevante kurser
  • Meget dygtige og engagerede sygeplejerskekollegaer
  • Ugentlige sparringsmøder hvor sygeplejersker og afdelingsledere er samlet

Hvis du synes at ovenstående lyder spændende og vil bidrage til Solgårdens udvikling, så glæder vi os til at høre fra dig senest d. 30. september 2022.

Du/ I er meget velkomne til at komme på besøg hos os, så du/ i kan se hvordan vi bor. Afd. Leder Anya Lund Andersen, tlf. 29220382

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og vi venter gerne på den rette til jobbet.