Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:
Jobannonce

Engageret Cellolærer

søges

Engageret Cellolærer

til Lyngby-Taarbæk Musik og Billedskole
pr. 1. januar 2021

21 timer pr. uge
 

  • Elsker du at undervise børn og unge?
  • Har du lyst til at være en del af en ambitiøs musikskole, hvor vi gør vores yderste for at give børn og unge de bedste udviklingsmuligheder inden for musik?
  • Har du lyst til at være en del af en meget engageret strygerfaggruppe med et højt fagligt og pædagogisk ambitionsniveau?
  • Vil du være med til at udvide strygerområdet, så endnu flere elever kan komme i gang med at spille?
  • Drømmer du om at arbejde i et strygerteam på 4 lærere i en stor musikskole med en god og velfungerende strygerafdeling og orkestre på tre niveauer?
  • Har du en relevant uddannelse på konservatorieniveau?
  • Kan du arbejde i Lyngby på mandage og gerne tirsdage og onsdage? (Vi har desuden oftest møder tirsdag formiddage).

- så skal du søge denne stilling!

------------------------------------------------------------------------------------------------
Lyngby-Taarbæk Musik og Billedskole er en stor og velfungerende musikskole med 1600 musikelever og 35 lærere.

I strygerafdelingen samarbejder vi tæt om vores i alt 70 strygerelever. For 3 år siden udvidede vi violinområdet, og vi er nu godt i gang med også at udvide celloområdet.
Vi mødes regelmæssigt i strygerfaggruppen, sparrer med hinanden og samarbejder om at få solo- og orkesterundervisning til at blive en sammenhængende helhed.
Vi går op i at kunne tilbyde attraktive udviklingsmuligheder for vores elever, spiller koncerter både i og uden for kommunen og tager fast på weekendtur en gang om året med alle strygereleverne.

Vi er stolte af vores musikskole – både af vores elever, vores samarbejde i lærergruppen og de spændende aktiviteter, som vi i fællesskab får stablet på benene.

Du kan læse mere på www.lt-musikskole.dk

Yderligere oplysninger kan fås hos souschef Astrid Breinholdt på tlf.: 45 97 36 60 Mail: asbr@ltk.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag d. 2. november kl. 12
Ansættelsessamtale afholdes mandag d. 16. november i tidsrummet kl. 9 -14.
Du vil til samtalen blive bedt om at spille et solostykke efter eget valg (varighed max. 5 min).
Hvis du går videre til en 2. samtalerunde, afholdes samtalen onsdag d. 18. november i tidsrummet kl. 9-12. Du vil her blive stillet en pædagogisk prøve, hvor du vil blive bedt om at undervise en tilstillet elev.

Løn efter aftale i henhold til gældende overenskomst.