Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:
Jobannonce

Kongevejens Skole søger børnehaveklasseleder

Vi mangler en fantastisk børnehaveklasseleder

Kongevejens Skole søger børnehaveklasseleder

Sætter du en ære i at give de dejlige 0. klasse-elever den bedste start på deres skoleliv?

Trives du i et solidt og forpligtende teamsamarbejde, hvor planlægning og udvikling af undervisningen sker?

Vil du være en del af en progressiv og ambitiøs skole, - så er det måske dig, vi søger!

Fakta om stillingen:

  • Stilling på fuldtid
  • Klasselærerfunktion
  • Tæt samarbejde med skole-pædagogerne
  • Et godt arbejdsmiljø og en god arbejdstidsaftale uden fuld tilstedeværelse

Vi forventer, at du som børnehaveklasseleder:

  • Er uddannet lærer eller pædagog
  • Mestrer klasseledelse og besidder en naturlig autoritet
  • Kan skabe struktur og tydelige rammer
  • Er relations-skabende og anerkendende i din tilgang
  • Er god til at samarbejde, lytte og arbejde selvstændigt
  • Er faglig kompetent
  • Er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret
  • Er ambitiøs på elevernes og egne vegne
  • Ønsker at bidrage positivt til arbejdsglæden på skolen

På Kongevejens Skole vil og skal vi udfordre elever på alle niveauer og vi ser værdi i et godt og anerkendende samarbejde med skolens engagerede forældre og du har samme holdning hertil.

Vores indsatsområder er:

  • Læsning
  • Skole/hjem- samarbejdet
  • Det specialiserede område

________________________________________________________________
Kongevejens Skole er en tresporet skole med SFO og Klub. Vi er 750 elever og ca. 50 lærere og 22 pædagoger. Vi tilbyder en god arbejdsplads med engagerede, humoristiske og omsorgsfulde kollegaer, en afslappet tone og et velfungerende samarbejde i skolens ledelsesteam, der består af skoleleder, viceskoleleder, pædagogisk afdelingsleder, SFO/klubleder og kontorleder.
Kan du se dig selv som en del af vores skole, - så skynd dig at sende din ansøgning. Når du søger stillingen, er det vigtigt, at du vedlægger dit CV – med tydelig angivelse af dine kompetencer - samt henvisning til referencer.
Du kan orientere dig yderligere om skolen på vores hjemmeside www.kongevejensskole.dk

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte
Susanne Carlsen
Skoleleder
Tlf.: 4528 4133