Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Familiecentret for familier og børn 0-14 år i Lyngby-Taarbæk Kommune søger en familievejleder/kontaktperson for familier til ansættelse fra d. 1.8.2022

Søger du en arbejdsplads med høj faglighed og rigtig gode kollegaer, så læs videre……………….

Familiecentret for familier og børn 0-14 år i Lyngby-Taarbæk Kommune søger en familievejleder/kontaktperson for familier til ansættelse fra d. 1.8.2022

Familiecentret varetager opgaver indenfor arbejdet med sårbare børn, unge og familier efter visitation fra Lyngby-Taarbæk Kommune og er pt. i en spændende omstillingsproces (4 årig) med fokus på tidlig forebyggelse og det rigtige match fra start.

Vi søger derfor 1 fuldtidsmedarbejder i en tidsbegrænset stilling til 31.12.2023, der står solidt i sin grundfaglighed med udogmatisk og ydmygt sindelag, som har lyst til at være i et arbejdsfelt med intensiv og håndholdt ambulant forandringsarbejde i hjemmet.

· Du skal have erfaring og interesse for at arbejde i særlig udsatte familier med komplekse familieproblemstillinger, hvor udfordringen kan være ”at stå stille i kaos”.
· Du skal være indstillet på at møde familierne, hvor de er og være god til at etablere kontakt- også til skeptiske og udmattede familier.

Du kommer primært til at arbejde med børn, unge og deres familier i forhold til Servicelovens forebyggende foranstaltninger og arbejdet vil bl.a. omfatte nedenstående specialiserede funktioner:
· Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet til børn, unge og deres familier.
· Kontaktperson, primært til hele familien, men med udgangspunkt i at arbejde via kontakt til barnet.
· Forandringsforløb med børn og deres familie, hvor en kombination af samtaler, familieaktiviteter, herunder videobaseret interventioner og netværksarbejde sættes i spil, ud fra en helhedsforståelse af familiedynamik.
· Skriftlig dokumentation af indsatser og formidling af denne.

Vi benytter borgerrettet feedbackmetode FIT i alle forløb.

Du kan være uddannet pædagog, socialrådgiver, lærer, sygeplejerske m.m. og have relevant efteruddannelse og erfaring indenfor området.

Vi kan tilbyde et dynamisk miljø med drive, energi og fokus på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling, stor selvstændighed i opgaveløsning og i mulighed for planlægning af arbejdstid. Du skal forvente og kunne trives med fleksible arbejdstider, også aftentimer.

Vi er en flok på 20 glade og støjende (på den gode måde) medarbejdere, som i fællesskab, har fokus på at støtte op om den gode faglige arbejdsplads.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om ny løn. Ansættelse fra 1.8.2022.

Ansøgningsfrist d. 20.5 kl. 8.00
Ansættelsessamtaler d.1.6. mellem 9-16 og evt. 2.samtale d. 10.6 mellem 9-11

For yderligere information, se også www.Familiecentret.ltk.dk eller henvendelse til leder Tina Persson mobil 5148 9011.