Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Genopslag - Udskrivningsmentor/projektmedarbejder

Vil du være med til at gøre en forskel for psykisk sårbare borgere?

Genopslag - Udskrivningsmentor/projektmedarbejder

Er du drevet af at gøre en forskel for psykisk sårbare og trives du med varierende arbejdsopgaver, så er du måske vores nye udskrivningsmentor/projektmedarbejder.

Lyngby-Taarbæk kommune, Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur søger en udskrivningsmentor/projektmedarbejder 37 timer ugentligt.
 

Stillingen som udskrivningsmentor


Som udskrivningsmentor/projektmedarbejder i Lyngby-Taarbæk kommune vil du være en nøgleperson i at støtte borger i overgangen fra psykiatrisk indlæggelse til et velfungerende hverdagsliv. Dine arbejdsopgaver vil inkludere hjælp til kontakt med jobcentret, økonomisk rådgivning, fastholdelse af behandlingsforløb, samt brobygning til sociale tilbud, foreninger og virksomheder. Du vil også få mulighed for at arbejde i et afgrænset projekt med IPS indsats.

Stillingen vil være organisatorisk placeret i afdelingen Job og Helbred, som varetager indsatsen over for sygemeldte borgere og Jobparate.
 

Dine primære opgaver vil omfatte:

 

  • Koordinering af indsatsen omkring den enkelte borger
  • Samarbejde tæt med psykiatrien, socialcenter og andre relevante fagområder
  • Besøge borgere i deres lokalmiljø, på kontoret, og andre relevante steder
  • Samarbejde med jobcenterets virksomhedskonsulenter i forbindelse med IPS indsats
  • Rådgivning og sparring med kollegaer i Socialcenteret og de øvrige afdelinger i Jobcenteret
  • Opfølgning og rapportering på borgerforløb

 

Om dig:

 

  • Erfaring med arbejde inden for psykiatrien
  • Har erfaring med mentorarbejde eller lignende støttefunktioner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i teams
  • Stærke kommunikative færdigheder og evnen til at opbygge relationer på tværs af forskellige faggrupper
  • Fleksibilitet og vilje til at påtage sig forskelligartede opgaver
  • Er empatisk og har en god forståelse for de udfordringer, borgerne står overfor
  • Det er en fordel, hvis du har en baggrund som socialrådgiver eller har en sundhedsfaglig uddannelse

 

Vi tilbyder:


I Lyngby-Taarbæk Kommune vægter vi et arbejdsmiljø, hvor engagement, faglighed og personlig udvikling går hånd i hånd. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor innovation og samarbejde er i centrum, og hvor du som medarbejder har stor indflydelse på din dagligdag og de projekter, du arbejder med.

Stillingen er på 37 timer om ugen, med tiltrædelse den 1. september 2024. Løn i henhold til HK eller socialrådgiver overenskomst.

Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Birgitte Ovesen på tlf. 21 43 35 11 eller afdelingschef Sandra Lund på tlf. 22 79 75 88.
 

Ansøgningsfrist


Vi glæder os til at modtage din skriftlige ansøgning vedlagt CV. Ansøgningsfristen er fredag den 19. juli 2024, kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 23. juli 2024. Hvis du afholder ferie den pågældende dag, hører vi meget fra dig alligevel.