Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Klinikassistenter til fast stilling ved Tandplejen i Lyngby-Taarbæk

Har du lyst til at blive en del af et team på en velfungerende kommunal tandklinik, hvor der lægges vægt på faglighed, samarbejde og udvikling, så har tandplejen i Lyngby-Taarbæk kommune en stilling til dig!

Klinikassistenter til fast stilling ved Tandplejen i Lyngby-Taarbæk

Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2024 eller snarest derefter

Der er tale om to stillinger. Den ene stilling er på fuldtid 5 dage om ugen, den anden stilling er på 4 dage om ugen evt. 5 dage om ugen.

Din profil

  • Du er en erfaren klinikassistent som brænder for arbejdet i en kommunal tandpleje med kompetencer indenfor børne- og ungdomstandplejen, special-, omsorgs- og socialtandplejen
  • Du er kompetent i både det kliniske og det sundhedspædagogiske arbejde
  • Du brænder for den forebyggende indsats
  • Du er god til at kommunikere og byde dig til, så tandplejen kan lykkes med kerenopgaven
  • Du ønsker at samarbejde med børn, unge og forældre for at børnene lykkes
  • Du er ambitiøs og har mod på en fortsat udvikling af tandplejen
  • Du er faglig velfunderet
  • Du har et personligt drive 
  • Du ønsker udvikling i samspil med hele teamet
  • Er fleksibel, positiv, energisk og kan bevare overblikket i pressede situationer

Om tandplejen i Lyngby-Taarbæk

Tandplejen er en udviklingsorienteret tandpleje med mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi har et højt fagligt niveau med patienten i fokus. Dertil er vi optaget af arbejdsmiljø, faglig udvikling og gode relationer mellem kolleger. Der er desuden daglig ergonomitræning.

Vi tilbyder tandpleje til ca. 14.000 børn og unge samt ca. 500 omsorgspatienter, 100 specialtandplejepatienter samt 30 socialtandplejepatienter.

Tandplejen er centraliseret i en nybygget tandklinik der har 11 klinikker i basistandplejen og 4 klinikker til tandregulering. Vi arbejder med al den nyeste teknologi herunder Trios scannere. Tandplejen har et tæt og koordineret samarbejde med vores tandregulering.

Omsorgstandplejen er placeret på kommunens 5 plejecentre.

Der udføres desuden kompliceret kirurgi 1-2 gange om måneden med ekstern kirurg samt narkosebehandlinger.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med 40 medarbejdere fordelt på alle faggrupper. Opgaveglidning mellem faggrupper er en væsentlig del af tandplejen og der lægges stor vægt på, at der i dagligdagen arbejdes 1 til 1.

Fokusområder for tandplejen

  • Vi arbejder med en anerkendende kommunikation i mødet med patienterne i tandplejen
  • Vi har fokus på forebyggende, tværfaglige og helhedsorienterede indsatser
  • Børn og familier er i centrum
  • Vi skaber trygge rammer for undersøgelse og behandling
  • Tandplejen fokuserer på høj faglighed og kvalitetssikring
  • Vi fokuserer på at skabe et godt og givende arbejdsmiljø og gode kollegiale relationer
  • Vi har en velfungerende tandpleje der har fokus på at vilkår og rammer for opgaveløsning hænger sammen
  • Vi har et meget højt socialt engagement og en hverdag med højt humør
  • Vi har daglige ergo-tid, for at sikre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst for tandklinikassistenter samt aftale om Lokal Løndannelse.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

Stillingen på 5 dage er 36 timer om ugen med en lønbræk på 32,80/37.
Stillingen på 4 dage er 30 timer om ugen med en lønbrøk på 27,33/37.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Overtandlæge Stine Bonniksen Laursen på telefon 45 97 32 47.

Du kan læse mere om tandplejen på Tandplejens hjemmeside

Frist

Stillingen kan kun søges elektronisk via ”Søg jobbet” (link til højre) senest den 10. oktober 2024, og skal være vedlagt CV og uddannelsesbevis.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 23. oktober 2024