Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Social- og sundhedsassistent med neurologisk speciale til aftenvagt

Er du nysgerrig på at arbejde med rehabiliterende sygepleje, så kan vi tilbyde dig en spændende stilling med gode muligheder for faglig udvikling i vores tværfaglige rehabiliteringsteam med neurologisk speciale. Vores rehabiliteringscenter arbejder med døgnindlagte borgere, som pga. sygdom og funktionstab har behov for intensiv rehabilitering med henblik på at kunne mestre eget liv bedst muligt. Omkring hver borger etableres et fast team sammen med sygeplejerske, SSA, ergo- og fysioterapeuter, som i fællesskab tilrettelægger alle aktiviteter omkring borgerne.

Social- og sundhedsassistent med neurologisk speciale til aftenvagt

Dine opgaver er bl.a.

  • Sammen med borger og øvrige team arbejder du med de mål, som borger har sat for sit rehabiliteringsforløb
  • Du vurderer behov for, planlægger og udfører sygepleje ud fra gældende instrukser
  • Du dispenserer og administrerer medicin
  • Du dokumenterer i det elektroniske omsorgssystem
  • Du samarbejder ligeværdigt og involverende med borger og pårørende omkring forløbet


Dine kompetencer

  • Du har erfaring med ældre og multisyge borgere
  • Du har erfaring med at arbejde rehabiliterende eller lyst til at få det
  • Du kan arbejde selvstændigt og ser stor værdi i tværfagligt samarbejde
  • Du har overblik og er ansvarsbevidst i forhold til dine opgaver
  • Du har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang


Vi tilbyder

  • God og grundig introduktion
  • Et højt fagligt miljø og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Godt kollegaskab og et arbejdsmiljø med vægt på engagement og involvering


Hvem er vi?
Trænings- og Rehabiliteringscenter (TRC) ligger i hjertet af Lyngby og har ansvaret for kommunens midlertidige døgnpladser, for ambulant genoptræning, det mobile akutteam samt det tværgående aftensygeplejersketeam.
Døgnrehabilitering har i alt 40 midlertidige døgnrehabiliteringspladser fordelt i 5 tværfaglige teams, hvoraf et team varetager det neurologiske speciale. De midlertidige pladser modtager i overvejende grad borgere, som har et forudgående indlæggelsesforløb på hospital men også borgere indlagt fra eget hjem samt borgere med behov for palliativ indsats. Vores mobile akutteam tilser borgere med behov for akut specialiseret sygepleje i eget hjem.
Du kan læse mere om os, vores visioner og kerneopgaven på: www.traening-rehab.ltk.dk

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 28-37 timer pr. uge. Arbejdstiden er 15.00 – 23.00.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sara Bülow Wolsgaard på tlf. 23992472 eller via mail: saraw@ltk.dk

Ansøgning
Ansøgningsfrist er 17. oktober 2024
Der er planlagt samtaler 22. oktober 2024 kl. 13.00 – 17.00.

Tiltrædelse
1.december 2024

Lyngby-Taarbæk Kommune: www.ltk.dk