Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:

Retningslinjer for orlov og tjenestefrihed

Tjenestefrihed

Retningslinjerne gælder for alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Den ansatte har mulighed for at holde 1 fridag med løn på følgende dage, når de ikke falder på fastlagte ferie- og fridage:

  • egen og ægtefælles/samlevers 50, 60 og 70 års fødselsdag

  • eget 25 års, 40 års og 50 års jubilæum

  • eget barns fødsel

Den ansatte har mulighed for at holde 1 fridag med løn på følgende dage, når de ikke falder på fastlagte ferie- og fridage, ved de nedenfor nævnte begivenheder for den ansatte selv eller dennes børn, svigerbørn, børnebørn, forældre, søskende, svigerforældre og bedsteforældre:

  • bryllup

  • sølvbryllup

  • guldbryllup

  • diamantbryllup

Den ansatte har mulighed for at holde 1 fridag med løn på følgende dage, når de ikke falder på fastlagte ferie- og fridage, ved de nedenfor nævnte begivenheder for den ansattes ægtefælle/samlever, børn, svigerbørn, børnebørn, forældre, søskende, svigerforældre og bedsteforældre:

  • dødsfald

  • begravelse

Der gives den nødvendige frihed med løn i forbindelse med medarbejderens fremmøde på session.

Orlov

Kommunen er positiv overfor at bevilge orlov af andre årsager end på grund af jobskifte, hvis det er foreneligt med arbejdets tarv. En afgørelse om bevilling af orlov eller ej vil altid afhænge af den konkrete situation.

I de tilfælde, hvor der bevilges orlov, kan stillingen som hovedregel kun besættes med en vikar eller ved konstitution, hvis der er tale om en lederstilling.

Orlov af familiemæssige grunde

Reglerne er reguleret i "Aftale om fravær af familiemæssige årsager". Aftalen er indgået imellem parterne på det kommunale arbejdsmarked.