Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:
Nyhed

Besøgsrestriktioner på sociale botilbud indføres i hovedstadsområdet

Der indføres nu midlertidige besøgsrestriktioner på en række sociale botilbud, hvor mennesker i risikogruppen opholder sig

 

Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt, at besøg på en række sociale tilbud i hovedstadsområdet - herunder i Lyngby-Taarbæk Kommune – i den kommende tid skal foregå på udearealerne.

Restriktionerne kommer efter, at lignende begrænsninger for nyligt blev indført i Frederikshavn og Hjørring kommuner efter et stigende antal tilfælde af smitte med COVID-19

Besøgsrestriktionerne omfatter kun sociale tilbud, som har beboere eller medarbejdere, der tilhører en risikogruppe. Det enkelte tilbuds ledelse vurderer, om der er beboere eller medarbejdere i risikogruppen.

Hvis der skulle være beboere eller medarbejdere i risikogruppen på det pågældende botilbud, vil der være mulighed for udendørs besøg af 1-2 nære pårørende.

Der vil komme yderligere information om restriktionerne her på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside tirsdag d. 15. september.