Erhvervsnyheder - september
Læs om bl.a. events for udenlandske borgere, nyt fra Viden og Vin og målrettet eksponering i Sustainability Lab
Læs om bl.a. events for udenlandske borgere, nyt fra Viden og Vin og målrettet eksponering i Sustainability Lab
Godt 2000 udenlandske borgere har valgt at arbejde i virksomheder placeret i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er overvejende højt uddannet specialiseret arbejdskraft, og med dem kommer ægtefælle og børn.
Vi ved fra en række undersøgelser, at de udenlandske borgere, der bliver boende, er dem, der falder til i lokalsamfundet. Og selv om vi ser os selv som gæstfrie, så er det aldrig bare let at flytte til et nyt land.
Vidensbyen og kommunen har taget initiativ til en række lokale arrangementer, der skal gøre det lettere at stemple ind Lyngby-Taarbæk Kommune. Læs om dem sidst i nyhedsbrevet.
Derudover deltager vi også i flere landsdækkende arrangementer for både kommende - og eksisterende udenlandske borgere.
Fortæl gerne om de mange tiltag på din arbejdsplads.
Tak for hjælpen.
Skolen er det sted, hvor vi genopfinder vores fælles samfund i hænderne på næste generation. Hvad har børn og unge brug for at lære til den fremtid, der er på vej? Og hvordan bruger vi forskning til at skabe læreprocesser i skolen, som styrker elevernes motivation, læring og trivsel?
Kom og få et indblik i innovativ skoleudvikling og den forandring, der er i gang på skoler landet over. Mød eksperter fra medlemsvirksomheden Autens, der arbejder med skoleudvikling i hele verden.
Siden åbningen af Sustainability Lab i april 2023 har vi haft +700 besøgende fra virksomheder og organisationer, der er nysgerrige på, hvordan de kan blive mere bæredygtige og bidrage positivt til den grønne omstilling.
Her bliver de præsenteret for vores ’udstillinger’ af bæredygtige løsninger, vores banebrydende CO2 reduceret renovering samt de grønne startups i co-working spacet.
Har din virksomhed løsningen på en grønnere fremtid, og ønsker I at blive eksponeret for potentielle kunder og samarbejdspartnere?
Kontakt Christoffer for at høre nærmere om mulighederne på cc@vidensby.dk eller 25733210
Hvert år udskiftes der adskillige tons kontormøbler, som bliver smidt ud eller gemt væk på fjernlagre. Den løsning holder dog ikke, hvis vi skal
redde klimaet.
Derfor har vi inviteret en håndfuld iværksættere til at give deres bud på, hvordan man kan skabe bæredygtige kontorindretningsløsninger.
Kom og se deres løsninger til vores minimesse tirsdag d. 12. september kl. 15-17.30 i Sustainability Lab, Lyngby Hovedgade 94, st.th.
Få din gratis billet her – Begrænset antal pladser.
Magasinet FUTURE udkommer i uge 41 på dansk og engelsk med nyt fra vores økosystem rettet mod borgere, virksomheder og udenlandske
interessenter, der følger vores spændende udvikling.
Vil du med i magasinet, så tag fat i os og hør, hvordan du kan blive en del af det.
Nogle af jer vil blive kontaktet af Sjællandske Medier i den kommende tid på vores foranledning. Tag godt imod dem.
Du kan søge tilskud inden for bl.a. digitalisering, bæredygtighed og professionalisering. Fx har SMV:Digital netop åbnet en ny pulje, hvor du kan søge op til 50.000 kr. til en privat rådgiver.
Læs meget mere her: /tilskud-til-privat-raadgivning-paa-50000-kr/
Du kan også dykke ned i Virksomhedsprogrammets mange tilbud her.
Har din virksomhed brug for nye kompetencer, færdigheder og viden på vejen mod grøn omstilling?
Gennem målrettede kompetenceløft klæder SMV:Grønne Kompetencer medarbejdere, ledelse og bestyrelse på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling.
Der er mulighed for at ansøge 2-3 gange årligt.
Næste ansøgningsrunde åbner d. 13. september 2023.
Læs mere om SMV:Grønne-kompetencer her.
Du kan få basisviden på virksomhedsguiden.dk samt ny viden og konkrete værktøjer gennem events, workshopforløb og sparring, når du er klar til det.
Vi tilbyder alle iværksættere med et CVR. nr. og hjemmehørende i hovedstadsregionen vejledning om drift og udvikling af din nystartede virksomhed.
Du kan læse meget mere om de mange tilbud til iværksættere her.
BIDdanmark er efter en tiltrængt sommerferie atter klar til at lave overraskende og fornøjelige aktiviteter i gaden, når du mindst venter det.
Har du ideer, og har du lyst til at være med til at sætte gang i gaden, er du altid velkommen til at møde op til det månedlige BID-møde.
Næste møde afholdes onsdag den 13. september kl. 18.00-19.30. Sted tilgår.
Dagsorden:
• Velkomst
• Præsentationsrunde
• Den hyggelige ende - vinsmagning
• De nye aktiviteter planlægges
• Ulrikkenborg Plads opfølgning på det vi har i gang
• Andre ideer
• Nyt fra Lyngby Handelsstandsforening
• Eventuelt
Du får mere information hos mikkel@biddanmark.dk.