Nyheder til erhvervslivet - april
Læs bl.a. om udbud af rammeaftaler for rådgivning, morgenmøder for handlen i 2021 og andre nye events, kurser og tiltag
Få overblik over teststeder i kommunen, vaccinationer m.m.
Læs bl.a. om udbud af rammeaftaler for rådgivning, morgenmøder for handlen i 2021 og andre nye events, kurser og tiltag
Coronaen har givet mange nye og anderledes arbejdsopgaver både hos Erhvervskontakten og hos Citykoordinatoren, men lige nu står vi først og fremmest som gamle cirkusheste og skraber for at komme i gang.
Dels med vores morgenmøder for detailhandlen men også med BID, Forskningens Døgn, VM i Kano og Kajak, Lyngby din Sommerby og alle de andre store events, som byen er vært for.
Vi håber, I kan finde tid til at deltage i et eller flere af vores tilbud, så vi sammen kan få sat gang i gaden.
Lyngby-Taarbæk Kommune er gået sammen med Gentofte Kommune og Gladsaxe Kom-mune om at udbyde rammeaftaler om levering af rådgivning.
Aftalerne vedrører: bygherre-, arkitekt-, ingeniør-, landskabsarkitekt- og landinspektørrådgivning indenfor byplan- og teknik- og miljøområdet.
Der udbydes i alt 12 delaftaler til mellem 3 og 10 virksomheder. Kommunen ønsker et bredt felt af virksomheder på aftalerne, og der er derfor indarbejdet hensyntagen til mikro – og små virksomheder.
Dansk Industri, Copenhagen Business Hub og de nordsjællandske kommuner inviterer atter erhvervslivet til webinar den 7. april 2021.
Se invitationen her: Nye digitale virkemidler i dit salg - som er kommet for at blive
Vi vover pelsen og inviterer til morgenmøder for detailhandlen og Kongens Lyngbys øvrige aktører.
Første gang bliver
Mandag den 31. maj 08.30 -10.00
– hvor Meyers Spisehus velvilligt har lagt lokaler til. Invitation følger.
Herudover har vi sat disse to datoer i kalenderen:
20. september 08.30 – 10.00 på Rådhuset
6. december 08.30 – 10.00 på Rådhuset.
Vi tager selvfølgelig forbehold for corona-udviklingen, men er fortrøstningsfulde.
International House har også i år en række inspirerende og nyttige tilbud til den internationale arbejdskraft og deres familier.
Besøg International House hjemmeside her.
BID står for Business Improvement District.
Et BID er en måde, som alle aktører i et område af byen kan arbejde sammen på - f.eks. butikker, lejere, 1. sals erhverv, ejendomsudlejere, borgere og handlende.
Sammen får vi skabt en fælles indsats, som kan forbedre kunder og turisters oplevelse, når de kommer til Kgs. Lyngby.
BID Danmark ved Mikkel Niess står sammen med Handelsforeningen, Vidensbyen og kommunen klar til at mødes med alle, lige så snart vi kan samles fysisk igen.
Vi skyder arbejdet i gang med et kick off den 10. maj 2021. Invitation følger.
Husk at holde dig opdateret om støttemuligheder og hjælpepakker på Virksomhedsguiden.
Der er fortsat en masse spændende events og kurser hos Copenhagen Business Hub.
For eksempel:
Du kan også abonnere direkte på et nyhedsbrev, så Copenhagen Business Hubs mange tilbud kommer direkte til dig i din mail boks. Klik her og tilmeld dig.
Husk at du kan få gratis sparring hos Copenhagen Business Hub.
DTU er igen med helt fremme, når det handler om at støtte op om udvikling og innova-tion. Denne gang gælder det fremtidens klimaløsninger.
Er du iværksætter indenfor klimaområdet eller bare nysgerrig? Læs mere i denne artikel.
En enig kommunalbestyrelse vedtog i starten af marts en bæredygtighedsstrategi for Lyngby-Taarbæk. Den skitserer, hvordan både kommunen selv, borgere og virksomheder kan bidrage til mindske klimaaftrykket.
Et udvalg af borgere og politikere har med bidrag fra bl.a. Handelsforeningen for Kongens Lyngby og Omegn og Science City Lyngby (Vidensbyen) skabt strategien, som har et særskilt fokus på ansvarligt forbrug.
Strategiens visioner er konkretiseret i en medfølgende handlekatalog. Handlekataloget rummer en vifte af konkrete tiltag, som kan være interessante for lokale virksomheder.
I Science City Lyngbys ”Netværk for grøn omstilling” vil man arbejde aktivt med implementeringen af strategiens indsatser, ligesom Handelsforeningen, sammen med lokale frivillige foreninger, samarbejder med kommunen om planlægningen af Lyngby Bæredygtighedsfestival 2021. Festivalen forventes at løbe af stablen den 18. september.
Strategien med tilhørende handlekatalog kan læses her.
Efter påske – cirka den 12. april – lukkes Lyngby Torv mod Lyngby Hovedgade.
Afspærringen kommer til at minde om den, vi havde sidste forår/sommer, hvor der blev lagt forsyningsledninger om samme sted.
Det vil sige, at vejen er lukket bortset fra ærindekørsel til rådhuset, butikker og boliger. Cyklister og fodgængere kan stadig komme igennem.
Torvet åbner ikke for biltrafik igen. Når anlægsarbejdet er færdigt, vil der kun køre kollektiv trafik og cyklister henover torvet. Ærindekørsel til rådhus, butikker og boliger vil fortsat være muligt med indkørsel fra krydset Jernbanevej/Jernbanepladsen/Buddinge-vej/Lyngby Torv.
Kommunen tilbyder en månedlig statusoversigt direkte i din mailboks med overblik over de samlede anlægsarbejder langs letbanetraceet.
Tilmeld dig ved at skrive til letbane@ltk.dk
Inden længe kan du bidrage til at kvalificere en vision for fremtidens Kongens Lyngby.
Kommunalbestyrelsen arbejder på at formulere en vision, der sætter retning for de kommende forandringer i byen. Fx de byrum som skal udvikles i forbindelse med letbanen, klimatilpasningsprojektet langs Fæstningskanalen og udviklingen på Firskovvej.
Visionen kommer efter planen i høring den 23. april 2021, og det annonceres på kommunens hjemmeside og sociale medier