Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Tilfælde af borgere smittet med Covid-19 i kommunens pleje

Vi har desværre konstateret, at tre borgere er testede positive med Covid-19.

To borgerne på plejecenter er indlagt på sygehus, og den tredje er i egen bolig. Det er naturligt, at det giver anledning til bekymring hos de ældre selv, deres pårørende og de medarbejdere, der er omkring borgerne i det daglige.

Lyngby-Taarbæk Kommune har hele tiden været klar over, at denne situation ville opstå. Derfor er der iværksat en lang række af tiltag for at beskytte både vores syge, ældre og sårbare borgere mod den smitsomme coronavirus samt de medarbejdere, der selv kan blive smittet og være smittebærere.

Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og hygiejneråd for at undgå smittespredning, ligesom plejepersonalet er undervist i sundhedsmyndighedernes retningslinjer om pleje af smittede og forebyggelse af smittespredning til de øvrige beboere. Det betyder bl.a., at alle nødvendige værnemidler m.m. benyttes.

Alle beboerne på plejecenter er så vidt muligt i egen bolig, dvs. både i spisesituationer og når de får den daglige pleje og omsorg. Beboerne savner naturligvis deres pårørende. Medarbejderne hjælper så godt som muligt med, at beboerne kan få kontakt med pårørende digitalt, dvs. på telefon, Skype eller lign. for at begrænse smitten mest muligt.

Vi følger naturligvis situationen nøje på de enkelte plejecentre og på tværs af kommunen. Vi er også i løbende dialog med de nationale sundhedsmyndigheder for at søge råd og vejledning. Vi gør alt, hvad der er i vores magt for sikre beboerne mod smitte og samtidig skabe en god og tryg hverdag for beboerne til trods for den forandrede tid, vi står midt i.

Vi ringer til pårørende til borgere, som er blevet smittet.

Der er fortsat trygt på vores plejecentre, ligesom hjemmeplejen er klædt godt på til at håndtere situationen.

Se alle kommunens nødberedskaber.

 

Se ældreplejens nødbedredskaber i forhold til Covid-19.