Kommunen er nødt til at opsige vedligesholdelsesordninger for private fællesveje

Lyngby-Taarbæk Kommune har igennem en årrække vedligeholdt en del private fællesveje med lapning af huller, opretning af kantsten og udlægning af ny asfalt. Vedligeholdelsen er sket på baggrund af en lang række aftaler - i alt ca. 160 aftaler - som er indgået i perioden fra 1930'erne og frem til 2010.

Da Ankestyrelsen i 2018 vurderede, at kommunens vinterordning var ulovlig, fandt kommunalbestyrelsen det nødvendigt, at de mange vedligeholdelsesordninger også skulle gennemgås. Undersøgelsen har vist, at det ikke er lovligt at have en forsikringsordning, hvor grundejerne mod et fast årligt beløb lader kommunen varetage vedligeholdelsen. Hertil kommer, at en ensartet administration af ordningerne er sket, på trods af de enkelte ordninger har uens indhold.

Endelig har det vist sig, at der - formentligt som følge af ordningernes historiske karakter - mangler en række dokumenter, der er nødvendige for at dokumentere de enkelte ordninger. Derfor er kommunen desværre nødsaget til at opsige ordningerne. Forud for en opsigelse sikrer kommunen, at vejene afleveres i en god og forsvarlig stand til grundejerne.

Det er kommunalbestyrelsens beslutning, at der tilbydes en ny lovlig ordning forud for opsigelse af de nuværende ordninger. En fornuftig løsning kan forudsætte lovændringer, hvilket kommunalbestyrelsen vil arbejde målrettet for.

Hvad betyder det i praksis?

Det betyder, at grundejerne på private fællesveje selv skal stå for vejvedligeholdelse, når ordningerne opsiges, med mindre der indgås en ny aftale på et lovligt grundlag. Som grundejer med en ejendom der grænser op til en privat fællesvej, skal man holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, som det er nærmere beskrevet på kommunens hjemmeside.

Grundejernes pligter og muligheder

Vedligeholdelse og vinterbekæmpelse er som udgangspunkt en pligt, der påhviler hver enkelt grundejer, der grænser op til den private fællesvej eller har ret til vejen, såkaldt vejret. Pligten kan fx varetages ved, at grundejeren sammen med de andre grundejere - typisk gennem en grundejerforening - indgår en aftale med en ekstern entreprenør om udførelse af dette arbejde, og desuden aftaler en udgiftsfordeling grundejerne imellem. Alternativt skal grundejerne selv udføre arbejdet.

Grundejere, som er organiseret i en grundejerforening, bør sikre sig, at foreningen har påtaget sig opgaven. Grundejere som er usikre på om vejen er omfattet af en grundejerforening, kan kontakte kommunen og få det oplyst.

Er vejen ikke organiseret i en forening anbefaler kommunen, at der etableres en grundejerforening eller et vejlaug, så man kan gå sammen om at varetage grundejerforpligtelserne. Nedslides vejen uden at grundejerne sørger for at vedligeholde belægningen, eller udføres der ikke vinterbekæmpelse, kan kommunen beslutte at udstede et påbud til grundejerne om iværksættelse. I modsat fald udfører kommunen arbejdet for grundejernes regning.

Opklassificering

For at sikre kommunens borgere bedst mulige forhold, er kommunen i gang med at undersøge, om der findes nogle af de private fællesveje, der kan opklassificeres til offentlige veje. Der bliver ved vurderingen bl.a. lagt vægt på gennemkørende trafik samt vejens benyttelse til eksempelvis institutioner. Ved en opklassificering ændres vejens status og kommunen overtager dermed grundejernes forpligtelser.

Fakta

• Vedligeholdelsesordningerne på private fællesveje drejer sig om vedligeholdelse af belægningen på kørebane og evt. cykelsti.
• Vedligeholdelse indebærer ikke snerydning, glatførebekæmpelse og renhold, såsom fejning og sugning af vejbrønde. Disse ydelser ligger typisk i en såkaldt 'vinterordning', hvor en entreprenør, ifølge aftale med vejens grundejere, sørger for disse ydelser.

Trafik & Mobilitet, trafikmiljoebaeredygtighed@ltk.dk