Gå til hovedindhold
Du er her:

Bevægelse

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der masser af muligheder for bevægelse i naturen med forskellige udendørs aktiviteter, som er frit tilgængelige.

 

Motionist i skoven
Motionist i skoven

Udover de bevægelsesaktiviteter, der er listet på denne side, kan du finde meget mere om mulige aktiviteter i Lyngby-Taarbæk Kommunes natur under siden Aktiv i naturen

Bevægelse

  • Beach håndboldbane

    I Lyngby Idrætsby kan du finde den nyetablerede beach håndboldbane. Beach håndboldbanen er et led i kommunens idræts- og bevægelsesstrategi, og er både tiltænkt som aktivitet for børn og voksne. 

    Adresse:

    Lyngby Idrætsby, Lundtoftevej 53A, Kgs, Lyngby.

    Beach håndbold i Lyngby Idrætsby
    Beach håndbold i Lyngby Idrætsby
  • Disc-golf i Virumparken

    I Virumparken er der opsat en disc-golf bane, som kan benyttes af parkens besøgende. Disc-golf er en sjov aktivitet, hvor alle kan være med. Du kan derfor både tage dine venner og familie med i Virumparken til en sjov omgang disc-golf. 

    Du kan læse mere om disc-golf i Virumparken her

    Adresse:

    Virumparken, Virum Stationsvej 5, Virum.

    Disc-golf i Virumparken
    Disc-golf i Virumparken
  • Grøn Puls 65+

    Grøn Puls 65+ er et sjovt og alsidigt træningstilbud i naturen til dig, der er +65 år, hvor du har mulighed for at bevæge dig i naturen sammen med andre. Der trænes en gang om ugen året rundt. Hvis du vil vide mere om Grøn Puls 65+ kan du læse mere her

    Deltagere i Grøn Puls 65+ motionerer i Slotsparken
    Deltagere i Grøn Puls 65+ motionerer i Slotsparken
  • Løberuter

    Der er mange muligheder for en god løbetur rundt omkring i kommunen.

    Kommunen har bl.a. fået en ny løberute ved DTU i Lundtofte på 7 km.

    I samarbejde med DTU, Novozymes, LIFE Fonden og DGI har vi koblet Lyngby Idrætsby til den eksisterende løberute ved DTU, og med kobling til ny rute omkring Novozymes ved Dyrehavegårds Jorde. Ruten er afmærket med skilte, og kan også ses på billedet herunder.

    Løberuter ved DTU - DTU løberute (rød) 5 km og LTK løberute (blå) 7 km
    Løberuter i Lundtofte
  • Skaterbanen i Sorgenfri

    Lyngby-Taarbæk Kommunes første skaterbane er netop blevet færdig. Skaterbanen har både en halfpipe samt flere andre ramper. Skaterbanen ligger i Virumgårds Grønning og er afskærmet fra fodboldbanen samt skovlegepladsen med træer og buske. Skaterbanen ligger derfor placeret i en dejlig fredelig oase, hvor man kan skate. 

    Adresse:

    Sennepsmarken 17, Virum.

    Skaterbanen, Sorgenfri
    Skaterbanen, Sorgenfri
    Skaterbanen, Sorgenfri
  • Udendørs træning ved Lyngby Sø

    Ved Lyngby Sø tæt på Havnehytten er et mindre udendørs træningsanlæg, hvor simple træningsøvelser kan laves i den friske luft og i flotte omgivelser. Ved træningsanlægget er der beskrivelser af, hvordan de forskellige træningsredskaber kan anvendes til forskellige øvelser. Udover at fungere som træningsanlæg kan udstyret også bruges som legeredskaber. 

    Adresse:

    Nær Rustenborgvej 21, Kgs. Lyngby.

    Bevægelse ved Lyngby Sø
    Bevægelse ved Lyngby Sø
  • Udendørs træning ved Novozymes

    Langs naturstien ved den nye Novozymes Innovation Camp ved Dyrehavegårds Jorder er der anlagt fire nye aktivitetsområder, der danner ramme for bevægelse, spil, leg og mindfullness. I bevægelsescirklen er der opsat træningsredskaber i forskellige sværhedsgrader, som må benyttes af alle. Der er beskrivelser af, hvordan de forskellige redskaber kan anvendes til forskellige øvelser. 

    Adresse:

    Biologiens Vej 2, Kgs. Lyngby.

    Billede af motionscirkel ved Novozymes
    Træn og vær aktiv i motionscirklen ved Novozymes
  • Vandreture

    Med Lyngby-Taarbæk Kommunes naturskønne omgivelser er der også flere skønne vandreruter i kommunen. Der er vandreruter i forskellige længder, så alle kan være med!

    Langs søbredden ved Lyngby Sø kan du følge Hjertestien, som er en rute på ca. 4,5 km. Du kan læse mere om Hjertestien her

    Du kan finde mange flere forskellige vandreruter i Lyngby-Taarbæk Kommune på Friluftguidens hjemmeside.

    Lyngby Sø
    Lyngby Sø

Lån en elcykel

Lyngby-Taarbæk Kommune har fem elcykler til rådighed, som gratis udlånes i to måneder.

Du kan derfor med fordel prøve at låne en af kommunens elcykler, hvis du ønsker at få mere bevægelse ind i hverdagen ved at tage cyklen frem for bilen. Elcyklen er et hurtigt transportmiddel, som giver dig frisk luft og motion, og samtidig er skånsomt for miljøet. Du får dermed mulighed for at teste om en elcykel er noget for dig, inden du eventuelt selv anskaffer en.

Forudsætningen for at låne en elcykel er, at du er bosiddende i Lyngby-Taarbæk Kommune, er daglig bilist og har minimum 5 km til arbejde/uddannelse, og så skal du have lyst til at køre på cyklen mindst fire gange om ugen.

Når du har lånt elcyklen i de to måneder, skal du udfylde et spørgeskema om brugen af elcyklen.

Da vores tilbud er meget populært, oplever vi, at der er meget lang venteliste.

Du kan blive skrevet op til at låne en elcykel ved at skrive til bookelcykel@ltk.dk.