Gå til hovedindhold
Du er her:

2019-03-04: Høring - Forslag til udviklings- og helhedsplan for Fremtidens Firskovvej

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. februar 2019 at fremlægge forslag til udviklings- og helhedsplan for Firskovvejområdet til offentlig debat. Forslaget udstilles på Rådhuset 14. - 30. marts, og der afholdes byvandring og borgermøde den 23. april.

Her kan du læse forslag til udviklings- og helhedsplan for Firskovvejområdet

Offentliggjort den 4. marts 2019

Udviklings- og helhedsplanen omfatter en langrække ejendomme på Firskovvej, samt enkelte ejendomme på Klampenborgvej og Nørgaardsvej.

Det er hensigten med udviklings- og helhedsplanen for Firskovvejområdet at fastlægge principper for den videre udvikling af området.

Forslaget skal desuden danne baggrund for fortsat dialog med grundejere i området og borgere i kommunen.

 

Offentlig debat

Den offentlige debat løber indtil den 26. april 2019.

Forslaget til udviklings- og helhedsplan for Firskovvejområdet udstilles på Rådhuset fra den 14. marts til den 30. marts. Udstillingen er åben alle hverdage i Rådhusets almindelige åbningstider samt lørdag den 30. marts fra 10 - 13. Udstillingen er bemandet torsdage i perioden fra kl. 13.30 - 15.00, hvor medarbejdere fra forvaltningen vil kunne fortælle mere om planen og svare på eventuelle spørgsmål.

 

Byvandring og borgermøde

Den 23. april inviterer vi til byvandring, borgermøde og udstilling om Fremtidens Firskovvej hos BMW på Friskovvej 33.

Byvandring

Vi mødes kl. 17.00 ved BMW, Firskovvej 33, hvor kommunens rådgiver Flemming Rafn, Tredje Natur, vil guide os igennem tankerne og visionerne bag helhedsplanen, mens vi går. Turen slutter hos BMW ca. kl. 18, hvor der vil være udstilling og sandwiches.

Byvandringen kræver tilmelding af hensyn til antal sandwiches senest fredag den 12. april på Fremtidens-firskovvej@ltk.dk.

Borgermøde

Kl. 18.30 – 21.00 er alle velkomne til borgermødet hos BMW, Firskovvej 33, hvor planens nærmere indhold vil blive præsenteret. Efter præsentationen af planen er der mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til visionerne, samt se eller gense udstillingen af udviklings- og helhedsplanen ”Fremtidens Firskovvej”.

Alle er meget velkomne til at komme med bemærkninger og kommentarer til udviklings- og helhedsplanen indtil den 26. april 2019. Alle skriftlige bemærkninger og kommentarer vil indgå i den videre behandling. Kommunen gør opmærksom på, at indholdet af høringssvar kan blive offentliggjort på kommunens hjemmeside med i navn, adresse og resumé af høringssvaret i forbindelse med den videre behandling af sagen. Send en mail til fremtidens-firskovvej@ltk.dk eller skriv til kommunalbestyrelsen, Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.

 

Baggrund og proces

Udviklings- og helhedsplanen er udarbejdet på baggrund af visionen i kommunenplanen og i tæt dialog med grundejere og interessenter i området.

Du kan læse mere om processen mv. her.

Firskovvej
Oversigt over Firskovvej-området